Læsetid 3 min.

Venstrefløjen opfandt spin

22. juli 2006

Venstrefløjen bedrev spin længe før begrebet blev en omdiskuteret del af moderne politik. Alligevel er det en del af vores selvforståelse, at spin er suspekt og noget, de andre benytter. Dette paradoks bygger på fejlagtige ideer om hvad spin er.

Aktioner og happenings er en central del af venstrefløjens kommunikative repertoire - og politiske selvforståelse. Aktioner og lignende er kendetegnet ved at være kommunikative symbol-handlinger, der skal etablere en bestemt vinkel på en given politisk sag. Senest blev der 4. juli i år i Købehavn gennemført en tavs Guantánamo-march, der med tilnærmelsesvis kirurgisk præcision rettede fokus på den såkaldte krig mod terrors omkostninger for menneskerettigheder og retstilstand. Denne aktion og resten af den lange liste af spøjse, underlige, humoristiske og alvorlige aktioner, happenings og events, der er udsprunget fra og omkring venstrefløjen, er eksempler på spin.

Hvor spin normalt behandles som et fænomen, der er opstået i kølvandet på den postmoderne politiske kommunikations indtog på scenen, så er virkeligheden altså den, at venstrefløjen også her var på forkant: vi har bedrevet spin i årtier. At venstrefløjen, som hævdet i overskriften, har opfundet spin er selvfølgelig ikke rigtigt; retorik og spin er delmængder af hinanden, og retorik var jo som bekendt noget, der allerede blev syslet med i antikken.

Denne påstand vil måske gøre ondt på en venstrefløj, der sætter lighedstegn mellem spin og fordækte dagsordner. Faktisk vil der som hovedregel sættes lighedstegn mellem spin og løgn. Disse antagelser er fejlagtige.

Løgn og sandhed

På en skala mellem løgn og sandhed, så må spin nødvendigvis altid holde sig på den rigtige side af grænsen til løgn; hvis noget er løgn, så er det jo bare løgn. Spin kan derimod ligge tæt på grænsen til løgn, men også befinde sig i sikker afstand fra løgnen.

Men hvad er spin så? Først og fremmest handler spin om et formål. Begrebet er, som det måske vil være nogle bekendt, hentet fra sportens verden, og dækker over evnen til at få en bold til at lande det ønskede sted. I kommunikativ forstand handler spin altså om, at et budskab lander det rigtige sted; at et synspunkt eller et faktum får den ønskede afkodning og i bedste fald den ønskede virkning - f. eks. en holdnings- eller adfærdsændring.

Men udover et formål, så drejer spin sig også om teknikker. Viften af teknikker er lige så bred som feltet kommunikation som sådan; der findes teknikker, der er ufine og manipulerende, men der findes også helt regulære teknikker.

Aktioner og happenings tjener som kommunikative symbolhandlinger til at lægge et præcist snit i definitionerne af rigtigt og forkert eller til at påpege et misforhold eller en brudflade. Symbolhandlinger er i stand til dette, fordi de, som de små fortættede og enkle fortællinger, de er, kan skabe præcise indramninger af en sag eller et problemfelt. Dette kan selvfølgelig ske med varierende raffinement, men i sin essens udnytter symbolhandlingen fortællingens kraft til at skabe en styret forenkling af en kompleks virkelighed.

Øk0ospin

Det afgørende for forenklingens lødighed er selvfølgelig karakteren af, hvad der udelades i fortællingen. Dermed rammer vi også det afgørende punkt i distinktionen mellem lødig og ikke-lødig spin.

Når venstrefløjen forholder sig til fænomenet spin og dets rolle i moderne politik, så giver det altså ikke mening at gøre det til et spørgsmål om for eller i mod spin. Opgaven er den langt mere udfordrende og komplicerede, at afvise og demaskere den mørke side af spin, samtidig med at vi fastholder og udvikler vores lange tradition for lødig og bæredygtig spin. Lad os kalde det økospin.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu