Læsetid: 3 min.

Venstreintellektuelle flygter fra Ségolène Royal

10. februar 2007

Det franske socialistpartis præsidentkandidat, Ségolène Royal, er i frit fald i meningsmålingerne efter flere fodfejl på udenrigspolitikken. Og nu står kendte intellektuelle med en fortid på venstrefløjen i kø for at bakke op om hendes borgerlige konkurrent, Nicolas Sarkozy

PARIS - Befinder den socialistiske præsidentkandidat Ségolène Royal sig i et i et idemæssigt "vakuum større end hende selv?". Det udsagn vil hendes borgerlige modkandidat til præsidentposten, indenrigsminister Nicolas Sarkozy, sikkert gerne skrive under på.

Men udsagnet om Royals intellektuelle kapacitet stammer ikke fra hverken regeringspartiet UMP's rækker eller fra en kritisk avis.

Det kommer fra den verdensberømte filosof og forfatter Andre Glucksmann. I en bidende kommentar i Le Monde i denne uge skriver Glucksmann, at den franske venstrefløj "ligger og marinerer i sin egen narcissisme". Han roser Sarkozys kompromisløse holdninger i spørgsmålet om brud på menneskerettighederne i Tjetjenien - en sag, som Glucksmann selv har været involveret i gennem længere tid - og hans aktive indsats for at integrere den franske muslimske minoritet i samfundet.

Og han står ikke alene. En efter en har flere af venstrefløjens gamle intellektuelle ikoner meldt sig med støtte til Sarkozys kampagne. Udover Glucksmann har den borgerlige kandidat f.eks. opnået støtte fra historikeren og forfatter Max Gallo, der er tidligere regeringsmedlem for Socialistpartiet, som han dog forlod for at danne partiet Mouvement des citoyens, sammen med den EU-skeptiske populist og centrum-venstre politiker Jean-Pierre Chevènement.

En anden verdenskendt filosof, Pascal Bruckner, er også at finde på Sarkozys hold. Til centrum-venstre avisen Libération udtalte Bruckner for nylig, at han havde spist frokost med indenrigsministeren i tosomhed, og at filosoffen beundrede den borgerlige kandidats "mod og risikovillighed".

En fjerde garvet venstre-orienteret er essayisten Alain Finkielkraut, der i sidste uge i et interview med Libération hånede Royal for hendes "tydelige inkompetence".

Jeg føler mig tættere på Sarkozy, sagde han uden dog direkte at bakke op om UMP-formandens kampagne.Skuespilleren og forfatteren Roger Hanin meldte sig også overraskende som støtte for Sarkozy i den forgangne uge. Overraskende, fordi Hanin er svigersøn til Royals erklærede mentor, den nu afdøde tidligere socialistiske præsident François Mitterrand.

Hanin siger, at han "tilbeder" Mitterrand, men at han simpelthen ikke stoler på Royal:

"Hun skræmmer mig, fordi hun ikke er gjort af det rette stof. Hun har ikke kvalifikationerne til at blive Republikkens præsident. Og når du elsker dit land, så er det skræmmende," sagde han til radioprogrammet Europe-1.

Endelig har 1.000 erklæret venstreorienterede, nogle endda medlemmer af PS, i skuffelse over Royal - og med velvillig assistance fra Sarkozys kampagneteam - dannet gruppen La Diagonale, som planlægger at stemme på den 52-årige indenrigsminister.

Vanvittigt nedladende

Lederen af de franske socialisters gruppe i Nationalforsamlingen, Jean-Marc Ayrault, kom dog til Royals undsætning i sidste uge, hvor han kaldte de intellektuelles angreb på Royal for en "vanvittig kampagne af fornærmelser og nedladenhed". Men det er et faktum, at den venstre-intellektuelle faneflugt rammer den 53-årige Royal hårdt, fordi den franske politiske klasse traditionelt tager deres filosoffer, historikere og forfattere så alvorligt. Den intellektuelle klasse har en fast plads i medierne, og deres standpunkter giver genlyd langt ud over deres egne fagfællers rækker.

Andre kendte filosoffer har endnu ikke taget stilling, herunder den måske mest kendte af dem alle, Bernard-Henri Lévy, der er så kendt i dagens Frankrig, at han blot kendes under sine initialer eller 'varemærke' BHL. Han menes at hælde mod Royal, men han afventer hendes store politiske programerklæring, som fremsættes søndag, hvor hun efter planen er endeligt færdig med en omfattende runde 'politiske dialogmøder', som hun har afholdt med de franske vælgere. En radikal nyskabelse i fransk politik, der alt efter udfaldet vil blive set som enten meget modigt - hvis udspillet bliver godt modtaget - eller meget dumt, hvis resultatet ikke er overbevisende og ikke stopper den aktuelle nedtur i meningsmålingerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu