Læsetid: 3 min.

Venstres teknologisatsning

Det parti, der har visionen og handlekraften for hvem og hvad vi skal leve af i fremtiden uden at skabe et B-hold, er det moderne velfærdsparti: Venstre
3. maj 2005

I sin kommentar den 12. april giver Lars Qvortrup en udmærket beskrivelse af Richard Floridas The Rise of the Creative Class. Han slår til lyd for, at det parti, som kan forene Richard Floridas signaler med en social sammenhængskraft, er et godt bud på dét moderne velfærdsparti.

Den 23. april beskriver journalisterne Mette Line-Thorup og Nikolai Thyssen, hvorfor hverken de Radikale eller Socialdemokraterne i øjeblikket er i stand til at løfte denne opgave, tværtom er de splittet i spørgsmålet. Martin Lidegaard gør sig til eksponent for det selvfede Cafe Latte-segment, mens Christine Antorini omvendt proklamerer, at det i hendes parti ikke er pinligt at interessere sig for almindelige menneskers problemer. Det er netop i foreningen af disse to yderpunkter, Lars Qvortrup og jeg tilsyneladende er enige om, at det moderne velfærdsparti skal findes. Jeg mener, det i virkeligheden kan formuleres mere præcist. Det parti, der har visionen og handlekraften for, hvem og hvad vi skal leve af i fremtiden uden at skabe et B-hold, er det moderne velfærdsparti: Venstre.

I Venstre forstår vi at kæle for eliten uden at have nok i Cafe Latte-segmentet. I Venstre forstår vi at skabe social sammenhængskraft uden alle skal være lige kloge, dumme, smukke og grimme.

Venstres satsning

Historien har vist os, at frie mennesker aldrig er helt lige, og mennesker, der er helt lige, er ikke frie. Pluralisme, diversitet og mangfoldighed har altid været nøgleord i Venstre, fordi der altid vil være en Helena Christensen, der er smukkere end alle andre, og en Bill Gates, der er rigere end alle andre. Det betyder ikke, at alle andre er grimme og fattige, men vi skal udnytte eliten til at få alle med.

Fordi vi altid har hyldet mangfoldighed i Venstre, er vi blevet kritiseret for, at Højteknologifonden er en pick the winner-taktik, hvor man kan satse forkert. Som Martin Lidegaard formulerer det, arbejder man allerede med bio- og nanoteknologi fra Dubai til Torshavn, og derfor er der intet nyt i at ville satse på nano- og bioteknologi. Men det er noget nyt, at vi målrettet satser på teknologier. At vi ikke er de eneste i verden, der ser potentialet i disse, er måske nærmere et kvalitetsstempel.

Man kan altid kritisere en satsning, og der er altid risikoen for at satse forkert, men ingenting kommer af ingen ing - ikke engang lommeuld.

Berlingske Tidendes leder har fejlagtig beskrevet, at vi heller ikke risikerer at tabe, hvis vi ikke tør satse på noget. Det er simpelthen ikke rigtigt. Der er faktisk kun én ting, der er sikkert i denne sammenhæng, og det er, at hvis vi intet gør, så taber vi.

Det er naivt at tro, at vi kan være verdensmestre på alle teknologiområder. Derfor er vi nødt til at kæle for eliten i form af de teknologier, vi tror, der er gode potentialer i, men derfor hægter vi ikke de andre forskningsområder af. Som formanden for Højteknologifonden, Danfoss direktør Jørgen Mads Clausen har sagt: Alle gode ideer er velkomne.

Desuden vil der stadig være de samme høje bevillinger til forskningsmiljøerne, såvel som en ekstra satsning, som vil bringe forskningen op på en procent af BNP. Men når vi gør en særlig indsats på disse udvalgte områder, så er det, fordi vi i Venstre tror, at det ikke mindst er disse teknologier, vi skal leve af i fremtiden.

De kloge hoveder

Det betyder ikke, at vi i Venstre er enøjet i forhold til teknologi. Selv om de fleste hæfter sig ved Richard Floridas bøsse- og bohemeindeks, er en af hans vigtigste pointer, at det er mennesker, der skaber teknologi. Det er ikke umiddelbart en særlig dybsindig iagttagelse, men pointen er, at vi er nødt til at se mennesker som hele væsener. Det er ikke nok at skabe de rette erhvervsklimaer, vi skal også skabe de rette 'menneske-klimaer'. Det er ikke et enten-eller spørgsmål, men både-og.

Vi skal både kunne skabe de nødvendige velfærdsreformer og de rammer, der stimulerer hele mennesker. Det er her Richard Floridas ideer bliver interessante. Et rigt kulturliv med alsidige oplevelser fra teater over fodbold til techno raves er tiltrækningselementer for kloge hoveder mere end højteknologivirksomheder, simpelthen fordi de kloge hoveder ikke er bundet til hverken en bestemt region eller land. De shopper mellem højteknologivirksomheder på verdensplan, og derfor bliver et rigt kulturliv, oplevelser, nytænkende og anderledes miljøer og initiativer et stadig større konkurrenceparameter for at fastholde, udbygge og tiltrække de kloge hoveder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu