Læsetid: 3 min.

Ventegodt giver sygdom en årsag

Søren Ventegodts 'holistiske helbredelse' giver patienterne en fornemmelse af mening. Men den uvidenskabelige behandling kan forværre tilstanden og give folk skyld for deres sygdom, mener fremtrædende eksperter
30. november 2005

'Du er et nul, Søren Brun. Du ved det, og du ved, andre synes det. Tak, 25 øre!'. Sådan lyder én af Trine-figurens mindeværdige konsultationer i tegneserien Radiserne. Klienten, Søren Brun, indser forstenet, at han nu har fået endnu et problem oven i dem, der fik ham til at søge Psykiatrisk Hjælp 25 øre.

Men forløbet dækker meget godt den holistiske læge Søren Ventegodts praksis, mener overlæge Morten Birket-Smith, Liaisonpsykiatrisk Enhed på Bispebjerg Hospital. Bortset fra, at Ventegodt også beder patienterne komme igen i næste uge.

Birket-Smith sigter hermed til Ventegodts 'rolleskifte' mellem at være sød og indsmigrende og en mere grov, 'Trine'-agtig behandler. F.eks. har Ventegodt ifølge båndoptagelser bl.a. kaldt en patient 'tudegrim'.

"Den slags kan være højrisikabelt for svage mennesker, og folk, der søger behandling, er jo pr. definition svage," siger Birket-Smith, der personligt er forbløffet over, at Ventegodt og hans Forskningscenter for Livskvalitet har patientsøgning.

"Men Ventegodt er karismatisk og overbevisende," siger han og betegner Søren Ventegodts metoder som alternative: "Han er læge, men hans metoder er ikke lægeligt anerkendte," siger Birket-Smith.

Uterlig

Synspunktet bakkes op af psykiater ved Rigshospitalet, Lars Søndergård, der betragter Søren Ventegodts behandlingsmetoder videnskabeligt uunderbyggede.

"Han misbruger sin lægetitel og opfører sig uterligt over for patienterne," siger han og hentyder til, at Søren Ventegodt behandler kvindelige patienter med berøring på især mave, lår og kønsorganer - som han masserer.

"Han kan udløse psykotiske tilstande og påføre svære mindreværdsfølelser, når han får patienterne til at føle, det er deres egen skyld. Det er jeg bestyrtet over, og det bør man ikke forvente af en læge," siger Lars Søndergård.

Skyld og holisme

At mennesker selv er medansvarlige for deres sygdomme, er dog en udbredt forestilling. Måske i særlig grad blandt de flere end 800.000 danskere, der hvert år går til en eller anden form for alternativ behandling.

En stor del heraf er præget af bl.a. et holistisk syn på sygdom og sundhed, som også Søren Ventegodt er talsmand for. Nemlig den idé, at sygdomme skyldes uforløste traumer, med kroppen som åsted. Traumerne kan derfor med forskellige metoder igen forløses gennem kroppen.

"At sygdom er straf for synd, er en ældgammel tanke. Men det er reduktionisme, hvis f.eks. sygdom blot reduceres til den forklaringsmodel, man lige nu har udpeget. I dag er det ikke Guds straf, men måske et uforløst barndomstraume, at man ikke har forløst sine potentialer eller spist efter sin blodtype," siger Tove Kruse, der er lektor ved RUC og har beskæftiget sig med holisme.

Hun fremhæver, at holistisk sygdomstænkning har en positiv og en negativ side. På positivsiden står, at sygdom ikke blot ses på celleniveau som biologiske og kemiske processer. På negativsiden en tendens til reduktionisme.

"Holisme rækker fra at inddrage andre elementer i sygdomsbehandling til at inddrage alting og måske endda indsætte det i en religiøs ramme," forklarer Tove Kruse.

Hjemsøgt

Hjemsøgelseshypotesen, kalder Lars Søndergård forestillingen om, at patienterne selv er skyld i deres sygdom og at sygdom er noget, som opstår uden for kroppen: "Det er naturligt, at folk, der rammes af sygdom, spørger: 'Hvorfor lige mig'," siger han, der godt kan forstå behovet for at finde mening i sygdommen og ønsket om at handle selv.

"De føler skyld og skam og vil gerne gøre noget selv for at få det bedre," siger Søndergård, der også genkender Tove Kruses beskrivelse af en alt for reduktionistisk sammenhæng mellem sygdom og adfærd.

Han frygter, at Søren Ventegodts alternative behandling kan skade patienterne og afholde dem fra at søge reel behandling. "Det virker helt uforsvarligt, når Ventegodt tilsyneladende ikke spørger ind til de psykiske problemer, som patienterne opsøger ham for at få hjælp til," siger han og tilføjer, at det officielle sundhedssystem kunne blive endnu bedre til at levere omsorg og opmuntring til selv at gøre noget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her