Læsetid: 4 min.

Venter på Far

6. juli 1998

DER SKRIVES verdenshistorie i disse dage i Nigeria. Eller også skrives der videre på den sædvanlige triste afrikanske historie om klamp og kludder.
Hvis magthaverne løslader den mest prominente politiske fange, Moshood Abiola, er vejen åben til verdenshistorien. Militærstyrets leder, general Abdulsalam Abubakar siger, at han vil indføre demokrati; det ville være godt for Nigeria, Vestafrika og hele kontinentet, hvis det er sandt - ja, det kunne få verdenshistorisk betydning: Nigeria rummer halvdelen af Afrikas befolkning, det har store olierigdomme, frugtbar jord, dygtige handelshuse, veluddannede ledere, og en tradition for folkelig deltagelse i det offentlige liv, der altsammen kunne bruges til at styrke hele regionen. Men Nigeria er en sump af korruption, magtmisbrug og vanrøgt af både mennesker og muligheder.

ABUBAKAR kan indskrive sig sammen med nogle af den moderne histories helte som Mikhail Gorbatjov og F.W. de Klerk. De stod begge i spidsen for kolossale lande, hvis enorme potentiale længe blev holdt tilbage af en undertrykkende magtelite. De indså begge det fornuftige i at slippe tøjlerne for at øge stabiliteten. De blev tilbagetogshelte, fordi deres land vandt ved deres personlige magtnedskrivning.
At løslade Abiola og derefter lade ham deltage i den politiske magtkamp og eventuelt at overdrage ham magten efter et demokratisk valg, ville svare til de to mulige forbilleders heltegerning - dem, som indbragte de to siden uheldige helte deres Nobel-fredspriser.
Siden Abubakar kom til magten med løfter om demokratiske hensigter har han løsladt 30 politiske fanger. Da FN's generalsekretær Kofi Annan i sidste uge kom på besøg, fik han onsdag lov til at besøge Abiola, hvad ingen fremmede tidligere har kunnet.
Annan har været mellemmand for forhandlinger mellem Abiola og regeringen. Der er tilsyneladende er indgået en handel - regeringen løslader Abiola, til gengæld for at Abiola frafalder sit krav på præsidentposten.
Det siger Annan, at Abubakar har gjort.

NU TØVER Abubakar, det er gået for hurtigt, han har ikke været klædt ordentligt på, og han fumler i disse dage med både skrårem, livrem og seler.
Han ønsker to ting, før han slipper uanede kræfter løs. For det første, at disse kræfter ikke fejer ham bort. For det andet, at han får en passende belønning.
Til den første ende udnævnte han sent fredag en ny sikkerhedschef. Dermed er det hans mænd, og ikke Abachas, der sidder på sikkerhedsapparatets topposter. De er i fuldt sving med at rense de lavere niveauer for folk, de ikke er sikre på at kunne styre, og det tager tid.
TIL DETTE og belønningerne har generalsekretæren for det britiske statssamfund Commonwealth været i hyppig kontakt både før og efter Annans besøg. Han sørgede søndag for mere tid til Abubakar ved at sige, at "intet kan ske før onsdag", hvor sørgeperioden udløber for general Abacha, hvis pludselige død i juni åbnede vejen til magten for Abubakar.
I dag kommer amerikanske diplomater til Nigeria - den største tegnedreng kommer traditionelt til sidst. Abubakar skal have sikkerhed for, at både statssamfundet og USA hæver sanktionerne mod militærstyret, og han skal have løfter om, at de vil støtte hans vaklende stat på vejen tilbage til økonomisk udvikling og international anerkendelse.

VEJEN BLIVER under alle omstændigheder trang, snarere russisk end sydafrikansk, for Abiola er ingen Mandela. Han styrer ingen disciplineret landsdækkende organisation, og har derfor ikke, som Mandela, muligheder for at skabe den ro og orden, der er Abubakars ønske. Abiola er heller ikke vokset ud af en folkelig bevægelse. Da Abachas forgænger, general Babangida, indledte en yderst kontrolleret form for demokratisering, begyndte han med at forbyde samtlige politiske partier. Derpå designede hans embedsmænd to nye og skrev deres partiprogrammer. Social Democratic Party blev politisk placeret lidt til venstre for midten og National Republican Convention sådan lidt til højre.
Så var der gjort klar til valg. SDP vandt begge kamre i parlamentet - næste skridt var præsidentvalget. Abiola fik militærets godkendelse som SDP's kandidat, han er en rig forretningsmand som havde været medlem af regeringens parti, og kunne derfor accepteres af militæret.
Og så var han fra den sydlige del af landet. Sådan én kandidat skulle der være ved valget, hvis det skulle have troværdighed: Generalerne kommer fra de mægtige handelshuse i nord, som længe har kontrolleret landet, hæren og især olieindtægterne. Men olien kommer fra den sydlige del, hvor befolkningen er utilfredse med ikke se gevinsterne, kun svineri og armod. Til at vinde valget for sig, havde Babangida valgt en nordlig kandidat til NRC.
Militæret forregnede sig, for Abiola viste sig så dygtig, at han kunne trække stemmer langt uden for sit eget område. Det annullerede valget, og da Abiola insisterede på at være landets retmæssige præsident, blev han buret inde. Ved at frafalde kravet er begrundelsen væk for at spærre ham inde.

INGEN KAN vurdere, om Abiola kan blive den præsident, der sætter Nigeria på ret køl og dens rigdomme til at arbejde for det fælles bedste. Det kan sagtens blive ved med at gå galt. Men lige nu er hans fængsling, og hindringerne mod at han deltager i landets politiske liv, en klods om benet på Nigeria. Vi venter spændt til onsdag, giver måske Abubakar til torsdag med at vurdere, om han er gjort af heltestof.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her