»Nu har vi stresset sælgere og købere i længere tid. Det vil vi blive ved med, men på et tidspunkt bliver der taget rigtigt fat.«
Kai Vittrup, chefpolitinspektør ved Københavns Politi
I DISSE DAGE er alt tilsyneladende ved det gamle på Christiania. Travle pushere skutter sig i de små træboder i vinterkulden, de skæve eksistenser raver rundt, mens kunderne i fristadens traditionelle julemarked er på udkig efter spændende og særegne julegaver.
Og politiet? Ja, de har sandelig også hænderne fulde med det sædvanlige: Siden maj, hvor politiet påbegyndte en »særlig indsats« mod hashhandlen, har ordensmagten ifølge egne opgivelser beslaglagt 13.713
joints, næsten 15 kilo hash, 107 »piller«, mere end 14 kilo »anden narkotika« og godt 1,3 millioner kr. Dertil kommer 36 overtrædelser af våbenlovgivningen, en del parkeringsforseelser, et antal tyveri- og hælerisager samt »afdækning af et sagskompleks omfattende 600 kilo hash«. Nyeste aktion var i forgårs, hvor politiet efter flere timers indsats med en del stenkasteri konfiskerede 20 kilo »ulovlige stoffer«.
Men som det altid sker knap er den sidste hollændervogn med svedige betjente og det beslaglagte rygegods drejet ned ad Prinsessegade med kurs mod Station Amager på Hørhusvej eller Politigården, før boderne i Pusherstreet igen åbner, og hashhandlen kører videre for fuld skrue.
Så hvad nyt fra landsbyen med den officielle adresse Bådsmandsstræde 43?
I DET FORLØBNE halve års tid har det undret mange, ikke mindst den private forening Christianias Naboer, at politiet ikke forlængst har pløjet boderne i Pusherstreet op og dermed slået til mod »den åbenlyse hashhandel« og de bagvedliggende kriminelle strukturer.
Gætterierne om årsagen til politiets tøven har været talrige: Først troede man, at Roskildefestivalen skulle overståes, så godt 80.000 festivaldeltagere uden én rygeklump ikke risikerede at gå banzai. Så blev det sommer, og spekulationerne drejede sig nu om mulige massive efterveer af en gevaldig overarbejdspukkel oven på EU-formandssskabet. Men efterhånden som efteråret blev til vinter, gik tendensen mere i retning af udspekulerede sammensværgelsesteorier som den om, at hvis Pusherstreet blev lukket, ville regeringen løbe tør for gangbare argumenter for en normalisering af fristaden.
Men måske er der, som journalisten og forfatteren Jacob Ludvigsen er inde på i sin bog Christiania fristad i fare, en noget mere enkel forklaring på politiets åbenlyse nøl. Forklaringen skal i givet fald søges i det sydlige Irak og hedder Kai Vittrup. Frem til februar underviser han irakiske politiaspiranter i byen Basra.
Chefpolitiinspektør Vittrup var taktisk øverstkommanderende under EU-topmødet, og mandens fremragende evner som kommunikator som adskillige tv-seere nok husker var en medvirkende faktor til, at al den forventede ballade og optøjer ganske udeblev.
Ludvigsen mener kort sagt, at Vittrup skal hjem fra Basra, før Københavns Politi tør begive sig ud på en så krævende mission, som en rydning af Pusherstreet vil være.
INDEN AFREJSEN til Irak sørgede Vittrup selv i overlegen stil for, at ingen kunne være i tvivl om hans strategiske oplæg: Ganske tidligt en tilfældig morgen lægger politiet en jernring om Christiania, hvor alle indgange effektivt blokeres. Med fristaden totalt afskåret fra omverden etableres en døgnbemandet, midlertidig nærpolitistation (kaldet Fort Fogh) midt i Pusherstreet, mens store politistyrker står klar over alt i byen for at imødegå enhver uro, som pusherne, deres mange stik-i-rend-drenge eller endnu flere kunder kunne finde på at lave.
Det ligger på den flade hånd, at Vittrups scenarie i hvert fald kan være sikker på én ting: En allerhelvedes ballade i dage- og månedsvis.
Som sagt skal Københavns Politis svar på Napoleon hjem fra Irak, før alt det her ruller afsted, og det sker sandsynligvis sidst i februar eller først i marts.
Men hallo, hallo netop i marts agter regeringen også at fremsætte sit bebudede lovforslag om en normalisering af fristaden. Sådan lød meldingen efter, at regeringens Christianiaudvalg havde modtaget i alt 17 bidrag til den åbne idekonkurrence om fristadens fysiske fremtid.
Christiania-diskussionen såvel i offentligheden som i Folketinget risikerer med andre ord at finde sted på en anmasende baggrund af blå blink, tåregasskyer og massive politiopbud såvel på Christianshavn som i andre bydele. Alt sammen noget, der kun kan give borgerne mindelser om Verdensbank-urolighederne, rydningen af det bzatte hus i Ryesgade eller optøjerne efter 18. maj 1993.
Tilsigtet eller ej? Tja, gæt selv.
