Læsetid: 7 min.

Verden har fået et nyt centrum

Selvtilliden fejler ikke noget i det lille arabiske emirat, der slår fast, at historien begynder dér - nu. Information har besøgt Dubai, der har ændret sig fra en ørkenstat af nomader til hyper-city med store armbevægelser på 30 år
30. juni 2005

Man ser det med det samme, når flyet drejer til venstre for at lægge an til landing i Dubais internationale lufthavn. Det kæmpemæssige sejl, der oplyses fra neden i blålige og lilla farver. Spidsen rører nærmest himlen, mens soklen forsvinder i havet. Et potent bygningsværk, der symboliserer en ny verdens ambitioner om nå toppen af verden.

'Sejlet' er verdens mest luksuriøse hotel i en af verdens mest luksuriøse byer.

Hele tiden på den 12-sporede motorvej, der fører fra lufthavnen parallelt med kystlinjen ind gennem Dubai City, kan man se dette sejl. Men kigger man væk et øjeblik er farverne på den brede side, der vender ind mod byen skiftet til nuancer i grøn og rød. Vender man ansigtet den anden vej møder blikket kæmpestore billboards med skriften "History Rising" og "The World's got a new center."

Det er sådan, de opfatter sig selv, indbyggerne i den lille arabiske bystat - eller i hvert fald nogle af dem.

For her er rangdeling så det klodser. Sheiker med overvægtige børn i guldsko, ex-pats med millionindtægter og gigantiske firehjulstrækkere og srilankanske gæstearbejdere med arbejdstider og vilkår, der ville få danske fagforeningsbosser til at trimle bagover af harme. De er her alle sammen. Og alle af den samme grund: for at tjene penge.

Total globaliseret

Dubai er det mest globaliserede samfund i verden. Over 80 procent af indbyggerne er udlændinge. Knap 900.000 af de 1,1 millioner indbyggere har ikke Dubai-statsborgerskab. Og de kommer fra mere end 100 forskellige lande. Der bliver talt en voldsom masse forskellige sprog, serveret en fantastisk mængde forskelligt mad og bedt til flere håndfulde af forskellige guder. Man drikker alkohol, trasker omkring i bikini og køber prostituerede fra Øst-europa og Asien. Kristne sømandskirker ligger side om side med moskeer og helt tildækkede kvinder i abaja'er (heltdækkende arabisk kvindedragt) står bagved guld- og diamantbehængte trofækoner med push-up bh'er og ansigtsløftninger i kø for at købe caffe latte i Starbucks.

Farvel til olien

Dubai er en ny by. Brede boulevarder flankeret af blomsterbede, springvand og grønt veltrimmet græs. Tre parallelle motorveje, der fører gennem bystaten med tjekket skiltning og afvisninger mod hoteller, shopping malls og de forskellige free-zones.

En lufthavn, der leder tankerne hen på en fremtidsby i det ydre rum og den største menneskeskabte containerhavn i verden.

Infrastrukturen er i orden. I hvert fald hvis man ser bort fra den offentlige transport, der stort set kun består af ældre busser, der transporterer udasede indere, pakistanere og srilankanere fra byggepladserne tilbage til de såkaldte arbejdslejre, hvor de bor.

Bygningerne i Dubai er et kapitel for sig selv. Fantasifulde skyskrabere står skulder ved skulder og mærker konkurrencen fra endnu højere, mere markante opkomlinge. Og tusindvis af kraner sætter kæmpemæssige betonelementer og glasfacader ovenpå hinanden i op mod 18 af døgnets 24 timer.

Her er ingen arbejdsmiljøregulering, 11 timers regel eller 37 timer arbejdsuge. Du kan være i landet, hvis du har arbejde. Bliver du fyret, siger op eller bliver syg kan du tage tilbage, hvor du kommer fra. Får en arbejder et tilbud om et bedre betalt job kræver det, at hans tidligere arbejdsgiver udsteder et No Objection Certificate for at undgå udvisning.

Det er de færreste arbejdsgivere, der er villige til at udstede det certifikat, og derfor bliver de fleste hos den arbejdsgiver, de begyndte ved. Uanset lønnen. For en bygningsarbejder af asiatisk herkomst ligger den under 2.000 kroner om måneden.

Det var først med olieboomet i 70'erne, at Dubai fik gang i udviklingen og indtjeningen, men i løbet af 90'erne stod det klart, at olieeventyret ville få en ende.

Som hidtil uset fremsynet - i mellemøstlig forstand - begyndte sheiken at spekulere på fremtidssikring. Hvad der skal ske efter olien.

Visionær kronprins

Professor i politisk videnskab ved National United Emirates University Dr. Ali Alghafli er i lighed med de fleste andre iagttagere i de arabiske emirater meget imponeret over sheikens fremsynethed.

"Sheiken har en vision, og han har viljen til at føre den ud i livet. Der er blevet investeret mange, mange milliarder i havne, veje, lufthavne og i virkelige gode telefon- og it-forbindelser. Derudover har man bygget en særdeles effektiv statslig administration op. Det er målet, at Dubai skal være verdens mest attraktive sted at gøre forretning. Og hvis man ser på, hvor hurtigt det nuværende niveau er nået, er der intet, der hindrer, at målet kan nås inden for overskuelig tid - hvis det da ikke allerede er nået," siger Ali Alghafli.

Som Mellemøstens nye finansielle centrum er Dubai endelig ved at løsrive sig fra salget af olie. Under 10 procent af statens indtægter kommer nu fra det sorte guld, Ifølge en analyse fra Nexus Capital i Schweiz, kommer hele 60 procent af væksten i Dubai i perioden 1999-2004 fra transport, teleindustrien, finanssektoren og ejendomssektoren. Dubais bruttonationalprodukt vokser i snit med syv-otte procent om året, og udenlandske investorer tegner sig for 70 procent af alle nye investeringer i Dubai.

De fleste iagttagere i og uden for Dubai er enige om, at en stor del af æren for den eksplosive udvikling i bystaten kan tilskrives leder, general og kronprins, sheik Mohammad bin Rashid Al Maktoum, der også er forsvarsminister i de Forende Arabiske Emirater.

Hans portræt pryder da også både udendørs og indendørs. På kæmpe billboards langs boulevarderne, i alle offentlige bygninger og i folks private hjem. Og her virker det mere frivilligt, end da Saddam Husseins kontrafej skuede diktatorisk fra hver en ledig plet mur eller væg i Irak.

Størst, flottest og dyrest

Det er også sheiken selv, der ejer den verdensberømte hotelkæde, der har stået for byggeriet af verdens mest luksuriøse hotel, Burj Al Arab.

Det nye Dubais vartegn, hvis silhouet også printes på bilernes nummerplader. Det 321 meter høje sejlformede hotel har en rating, der berettiger det til syv stjerner, men da det formelt maksimale er fem stjerner med tilføjelsen 'grand luxe', må hotellet nøjes med det.

Burj-Al-Arab består udelukkende af suiter. De mindste enkeltværelser er 130 kvadratmeter og koster lige omkring 8.000 kroner for en overnatning. Præsidentsuiten fylder to etager og er på 667 kvadratmeter og kongesuiten på 25. etage er på 780 kvadratmeter. Her må man indstille sig på at aflevere den nette sum af 60.000 kroner for et logi, men så kan man også vælge mellem flere forskellige senge, nyde sin egen biograf og fordele sine toiletærinder mellem guldbadeværelset og det 20 kvadratmeter store gæstebadeværelse , der også har indbygget spa. Der følger en Rolls-Royce inklusiv chauffør med.

Men det mest imponerende er ikke designet, luksusen eller overdådigheden. Det er snarere hastigheden, hvormed det blev opført. To år tog det at bygge den kunstige ø hotellet står på. Et år for at lave den fantastiske bygning og et år at plastre den til indvendigt med guld, centimeter- tykke tæpper og kæmpemæssige akvarier. Et projekt, som efter de flestes vurdering ville have taget mellem 12 og 15 år at gennemføre i Europa.

Men der er også brug for hoteller i Dubai. Det lille solrige emirat er nemlig verdens hurtigst voksende rejsemål. Sidste år besøgte fem millioner turister bystaten, og man regner med, at det tal kommer til at stige til 15 millioner i 2010.

Andre byggeprojekter i endnu større målestok skrider også frem i Dubai med arabisk turbofart.

Et gigantisk shoppingcenter er undervejs og skal efter planen stå færdig til september. Det vil rumme en 70 meter høj og 320 meter lang snedækket skibakke med lift. Et meget avanceret klimaanlæg vil sørge for frisk, ny sne hver nat!

Men det største projekt er Dubai-land, som strækker sig over et areal på knap 300 millioner kvadratmeter. Her skal opføres 45 større byggeprojekter.

Det største enkeltprojekt i Dubailand er opførelsen af Dubai Sports City til en samlet anslået pris på 12 milliarder kroner. En by med boliger, hoteller, restauranter, shoppingmalls - men også: Eksklusiv golfbane, ridebane, stadions, mega-haller og et idrætshospital. Alt sammen naturligvis i international topklasse. Den britiske top- fodboldklub Manchester United vil sågar oprette den første fodboldskole i Mellemøsten i Dubai Sports City. I 2011 skal det hele stå færdigt - og hvis det ender, som det plejer, får de såmænd nok også held med at få de Olympiske Lege i 2016 til bystaten med under halvanden million indbyggere.

Der er flere 'cities' i Dubai. Internet City, der er en afgrænset bydel med optimale forhold for it-virksomheder. Og huser de regionale hovedkontorer for it-giganter som Microsoft, Oracle og Canon MediaCity. Få måneder efter, at Internet City stor klar i 1999, åbnede Dubai Media City med optimale forhold for medievirksomheder. Knowlegde Village og andre frihandelsområder er skåret over samme læst

Udenlandske virksomheder tiltrækkes af de forskellige cities, fordi der kan arbejdes og tjenes penge på særdeles gode vilkår. Rammerne og infrastrukturen er upåklagelig, og der er fuldstændig skattefrihed. Her er hverken selskabsskat eller indkomstskat.

Hver måned ankommer 40.000 mennesker Dubai. Hver dag sættes et nyt byggeri i gang, og hver uge sætter sheiken og hans folk nye initiativer i gang.

'History is rising' i det, der for to generationer siden ikke var meget mere end brændende ørkensand.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her