Læsetid: 3 min.

En verden til forskel

Sofia er født og opvokset i Danmark, men hendes far er italiensk. Kauther er også født i Danmark, men hendes forældre kommer fra Libanon. Begge piger går til modersmålsundervisning. Alligevel er der en verden til forskel. Sofia er som barn af forældre fra EU garanteret modersmålsundervisning på kommunens regning. Det er Kauther ikke
19. december 2005

De italienske gloser flyver gennem luften og hilser én velkommen, når døren åbnes til klasseværelse syv på Bavnehøjskolen i København. Det er lørdag, og klokken er 9.45.

Ni elever er til modersmålsundervisning.

"Che fai domani," spørger lærinden.

Flere hænder bliver ivrigt rakt i vejret, og børnene svarer skiftevis på spørgsmålet om, hvad de skal tilbringe deres ugentlige fridag med.

"Nej Daniella, man kan ikke sige hygge på italiensk," griner lærerinden.

Børnene går over til at lave øvelser i læsebogen, nogle er mere koncentrerede end andre. Sofia og Julia sidder og nusser med deres lyserøde penalhuse.

En anden skole

kl. 10.00 søndag - er der også lyserøde penalhuse fremme på pigernes bord på Holmegårds Skolen i Kokkedal. På drengenes bord står nogle actionfigurer linet op og tiltrækker drengenes opmærksomhed.

Umiddelbart er situationen den samme som dagen før på Bavnehøjskolen. Men bogstaverne i kladdehæftet og navnene på børnene omkring bordet er anderledes. Her er det ikke Julia, Oliver og Daniella, men Yusef, Hipo og Kauther, der sidder uroligt på stolene og prøver at koncentrere sig.

I Karlebo Kommune er den statsstøttede skolebog skiftet ud med et hæfte med øvelser på arabisk, som læreren selv har sammensat.

Børnenes forældre betaler for undervisningsmaterialer.

"Det er svært at lære sproget," siger Kauther på ni.

"Men jeg er glad for at lære arabisk, så vi kan tale det derhjemme i familien, og når min farmor kommer på besøg," siger hun, mens hun kæmper med de arabiske bogstaver.

Læreren Mohammad Sayed går rundt om bordene og hjælper børnene.

"Jeg arbejder her frivilligt og uden løn," fortæller han.

"For tre år siden afskaffede man modersmålsundervisningen på arabisk i vores kommune. Men vi var en gruppe forældre, der tog initiativ til at oprette hold på arabisk, fordi vi synes, det er vigtigt, at børnene taler både dansk og arabisk."

Til daglig passer Mohammad Sayed sit fuldtidsarbejde som postbud, men hver søndag formiddag tager han lærerkasketten på. For børnenes skyld.

Godt at lære flere sprog

Ilaria Mastrogiovanni får løn, når hun underviser børnene på Bavnehøjskolen i italiensk.

"Hvis man kan sit modersmål, kan man også meget bedre lære dansk og andre sprog," siger hun, der selv er opvokset i Schweiz og har haft modersmålsundervisning i skolen, da hun var barn.

Mens hun i frikvarteret forbereder sig på den næste øvelse, leger Sofia og Julia på gangen udenfor klasseværelset.

"Det er godt at lære flere sprog. Så kan jeg tale med min bedstemor i Italien. Og med min far," siger Julia og fortæller, at hendes far ikke taler dansk.

"Det går bedre med at tale med ham, efter jeg er begyndt til italiensk," siger hun og kaster en bold til Sofia. De to piger leger med bolde på gangen, hvor der hurtigt breder sig en summen af forskellige sprog - lige fra kinesisk til spansk. Der står nemlig ikke mange klasseværelser tomme i weekenden. I Københavns Kommune har man valgt at tilbyde modersmålsundervisning til alle børn. Uanset hvilket land de kommer fra. Sådan er det ikke i mange andre kommuner.

Ilaria Mastrogiovanni synes, at retten til undervisning på sit modersmål skal gælde alle børn.

"Det er så vigtigt med modersmålsundervisning. Derfor burde alle børn få det tilbudt, og der skal ikke være forskel på, om man kommer fra Pakistan, Libanon eller Italien."

Dobbelt kultur og sprog

På bænken uden for klasseværelset i Holmegårds Skolens aula sidder Niels Bayer. Han er marokkansk gift og far til Adam, som er et af de omkring 40 børn, som hver søndag er til modersmålsundervisning på skolen.

Han er enig i, at modersmålsundervisning er vigtigt.

"Det er en dårlig idé, at alle børn ikke har ret til at få modersmålsundervisning længere. Det burde ikke kun være EU-børn, der har krav på det, for det er vigtigt, at børnene lærer både dansk og deres modersmål, så de kan tale med deres familie," siger Niels Bayer.

"De har jo en dobbelt kultur," siger han, men bliver afbrudt, da døren til klasseværelset går op, og børnene myldrer ud. Klokken er 12.30, og det er gå-hjem-tid. Dørene til de fire andre klasseværelser går også op, og aulaen fyldes op med børn og larm.

På Bavnehøjskolen slutter dagen med en gang banko - eller tombola, som det hedder på italiensk.

Med regeringens ændringer af Folkeskoleloven mistede 55. 000 tosprogede børn retten til modersmålsundervisning. Godt 5.000 børn har stadig ret til undervisning på statens regning. Kauther og Adam er blandt de heldige, der får modersmålsundervisning alligevel, men mange klasseværelser rundt i landets kommuner står tomme i weekenden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her