Læsetid: 6 min.

Verden set fra fjerde sal

En del af mine venner har børn, job og nye køkkener. Politik interesserer generelt ikke særlig meget. Partipolitik er blevet en medieluder. Mener også jeg. Det er sgu vores kultur, der trænger til dyneløft. Vores forkølede selvtilfredshed, der krampagtigt fastholder en lighed
25. juli 2005

Han kommer med slæbende skridt nede fra købmanden på hjørnet. Elite står der på indkøbsposen i hans hånd. Med sit dreadlook-hår, sine nikotingule fløjlsbukser og lædersko, åbne for al slags vejr. Under en sky håndbevægelse er han hastigt forsvundet bag døren på tredje sal. Jeg må fortælle hjemmeplejesygeplejersken om denne mand, tænker jeg, mens lugten skyller i bølger ud fra lejligheden på tredje sal. Han kunne ligge der inde og dø i sin egen afføring; uden-

I morgen vil jeg kontakte en sygeplejerske i området, for at bede hende kigge ind på tredje sal til højre.

Jeg sætter, i disse tanker, nøglen i vores hoveddør og træder ind over en bunke post. Jeg smider tasken og samler brevene op: Invitation til jobsamtale, et afslag, et kort fra en ven, en invitation til at fortælle, samt dagbladet Information. På fjerde sal på hoveddøren til venstre står mit og min kærestes navn. Vi vil ikke have reklamer. Vi ved heller ikke, om vi vil have børn. Selv om der mangler navnet på en, der kunne have boet her. Men nu ligger hun i jorden. Vi har selv begravet hende.

Så nu bor her bare et voksent par med aktive liv. We want to make a better world. Og udvikle os. Igennem arbejde, kunst og foreningsliv. Ind imellem taler vi om projekt ét barn for hver kat. Jeg er også skrevet op i en venindes kolonihaveforening, for alle tilfældes skyld. Sådan en lille en skal kende æbletræer, hyld og morgenfrue. Men det er kun en venteliste, og hverken kattene eller børnene er realiteter på adressen fjerde sal til venstre. Endnu.

"I Danmark er jeg født der har jeg hjemme, der har jeg rod derfra min verden går, du danske sprog du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når-"

Danmark, du foreningernes hjemstavn, dig æælsker jeg - Danmark en stat i EU. (lettere omskrevet).

Jeg bærer en lille del af denne arv. I et af mig nedsat gårdudvalg i andelsforeningen, har en arkitekt foreslået "økologiske løsninger" for vores gårdrenovering. Demokrati er spændende at deltage i. Vi får indflydelse. Når udvalget på grund af rejser, lægger arbejdet på hylden, sukker vi. Tålmodighed er demokratiets krævende dyd. Denne egenskab beundrer jeg ofte hos andre. I venners kolonihaver planter vi træer. Et af dem - blommer med syrlig smag - står nu blomstrende ved en havelåge.

Drivhus af beretninger

I fortælleforeninger har jeg et stort demokratisk netværk af kollegaer. Vi dyrker et sandt drivhus af beretninger for folket. Beretningen om ... to fortællere har nylig bevist, at langtidshospitalsindlagte syge børn får bedre helbred af at høre historier!

"Også jeg er kun her på træk - og haver andetsteds hjemme" (kun ved jeg ikke hvor!).

Jeg skal til rettelægge et historieprogram for unge festivaldeltagere. Fortæller bl.a. en historie om en pige, der er halvt iraner og halvt dansker. Hun har dansk som modersmål og er født i Brønshøj. Hun har aldrig været i Iran. Hun taler farsi, men det er gebrokkent, siger hendes iranske far, som er uddannet mineingeniør og nu kører taxa. Hans danske er heller ikke for godt. Danskerne er ikke tilfredse med pigens ukonkrete danskhed, iranerne ville næppe heller være åbne for hendes gebrokne farsi og halvskandinaviske udseende. Men persisk fakultet kan bruge hendes kompetencer; hun oversætter for universitetet. Hendes bror derimod -

Fortællingen skaber rum for identifikation, derfor er den essentiel for vores selvforståelse.

Beretningen om - skaber genkendelse og dialog, i lokal-samfundsaktiviteter, hvor folk og fæ mødes igennem fortællingens univers, store og små, på tværs af kulturelle skel.

Drømme er det stof, vi er gjort af. Selve dette ord, skrevet for 400 år siden af Shakespeare, beviser ideen om det universelle. Det alment menneskelige. Vi er stadig skabt af drømme, den røde silketråd skaber mine små ideer. Tværkulturelle fortællinger for børn og unge i bydelen og kontakt med ansvarlige for forgrønnelsen af Sdr. Boulevard. Ideer. Drømme. Ordene her er gjort af visioner om fælleskaber, der løfter. En enkelt gang skrev jeg en kronik i dagbladet Information. Jeg kaldte den for Du Danske Brok. Racismen altså. Kultur er dynamisk. Derfor er det meningsfuldt at forstå, at mennesker flygter fra vilkår. Ikke fra kultur. Meningsfuld forudsætning for dialog er at forstå kultur.

Alle for en og en for alle. Racismen står written on the walls; apati ligger som en dyne af den værste slags november-gråvejr over vores samfund i disse år. Det kan ikke være vejret, der har ansvaret! Vi skal være lige = ens. Det er sgu vores kultur, der trænger til dyneløft. Vores forkølede selvtilfredshed, der krampagtigt fastholder en lighed. Lad os i dialog igennem foreningsliv udvikle lighedsbegreber. Lighed = plads til forskellighed.

$SUBT_ON$Der går skurk i staten

En del af mine venner har børn, job og nye køkkener. Politik interesserer generelt ikke særlig meget. Partipolitik er blevet en medieluder. Mener også jeg. Men politiske aktiviteter, som civilsamfundet genererer, har høj kurs. Når der går skurk i staten, så må civilsamfundet erhverve sin magt. Blandt fortællere sidder flere i andelsforeningsbestyrelser, laver velgørenhedsarbejde, det gør fortællere jævnligt. Arbejder gratis. Også jeg.

Well, også jeg foretrækker som salmedigteren Gud - på træk fra udhulede idealer. Om lighed. Og frihed. Frihed til at vælge det køkken der skal være ramme om?! Vores køkken er heller ikke nyt. Det er fra 1930 'erne.

Moster fra Sjælland har to børnebørn og fem lånebørnebørn, som er hendes anden ægtemands efterkommere. Patchworkfamilier som denne er snart mere almindelige end to, der følges ad til klang af ligtorne hele vejen igennem og afbetaling af realkreditlånet. To af mosters patchworkbørnebørn bor i Jylland, så dem ser hun ikke så tit. Og to andre patchworkbørnebørn er lige kommet til verden efter kunstig befrugtning. Moster er glad for børnebørnene, patchwork eller ej - og planterne i haven; der vokser et æbletræ og en hyld. Med fuldtidsarbejde, mand, venner og maleri kan hun ikke patchworke børnene så ofte.

For mosters mor, vores bedstemor, var vi hele hendes netværk. Men hun var også gammel. Så gammel at hun tog tænderne ud om aftenen. Måske bedste i himlen undrer sig over, hvor travlt vi alle har; med at realisere os selv igennem arbejdet. Hun arbejdede aldrig. Hun var husmor. Bedstemor. Havde hund og kolonihavehus. I Farum.

Nu bor to af hendes børnebørn i andelslejligheder, på Vesterbro i København. Den ene er mig, den anden fætter med to børn. Vi bor her med mærkelige mænd i opgangene og alkoholikere nede på bænken. Mixed people, patchworkbørn og stigende andelskrone. Dagens Danmark.

$SUBT_ON$Demokrati tager tid

Træer er der ikke mange af her, på Vesterbro i København. Fætter og hans kæreste har en campingvogn et sted ude i det grønne. Boulevarden, vi bor ved, skal genbeplantes med boulevardtræer - det har Trafik- og Vejdirektoratet lovet i fem år. Demokrati tager lang tid. Det gælder om at være tålmodig. Og blande sig. Rønnebærene er sure, sagde ræven, den kunne ikke nå dem

Den anden af fætredrengene er gift med en afrikaner, som nu håber på at blive svensker. Ja, vi hævner os sødt - før hed det Hold Danmark rent, følg en svensker til færgen. Nu tager de broen den anden vej. Flere og flere danskere flytter til Sverige. Og arbejder i Danmark. Som min fætter.

25.000 kom til demonstration 'imod Bush' for nylig i København. Jeg var ikke iblandt jer. Nej. Jeg tror på demokratiet, selvom det går langsomt. Jeg vil ikke gå efter manden. Krig er kollektivt vanvid. Den store gruppe af soldater og det tavse flertals støtter er tvunget ind i en kollektiv diskurs om en fjende. Nej tak, jeg vil konkret sprede ringe i vandet igennem lokalsamfundsaktiviteter, det må da være muligt at påvirke også for mig - bare en lille smule-

På begge sider af krigszoner, samfundslag og kulturelle forskelle længes vi efter i dialog at udtrykke og finde en vej. Ind igennem Selverkendelsens porte. Og væk fra voldelige kommunikationsmanifester. Væk fra dårlige handelsaftaler, terror og ghettoer.., topfolk og græsrødder; Markedsøkonomien kan ikke regulere samfundets etik! Men det kan civilsamfundet big time! Tiden, hvor en rig havde sværere ved at komme ind i paradiset, end en kamel kommer igennem et nåleøje, er forbi. Du og jeg, kære læser, bærer i dette nu en fremtids visioner - vi kan sende penge igennem en bevidst strøm ud i bæredygtige projekter. Vi kan løfte morgendagens samfund! I morgen vil jeg kontakte hjemmeplejens sygeplejerske i gaden og bede hende kigge op til eremitten på tredje sal.

Serie

Seneste artikler

  • Gå tilbage, men aldrig til en fuser

    31. december 2009
    Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer
  • Hjemstavn

    30. december 2009
    Et af temaerne i årets danske litteratur, der i øvrigt har handlet om alt fra familie- og generationsopgør til ustabile identiteter, har været en ny hjemkomst, en besindelse på det danske sprog og hvad man kommer fra, på en ny hjemstavn i sproget
  • Det er ganske vist: Fyn er fin

    10. august 2009
    Fyn er et af Danmarks mest undervurderede steder, og derfor er det på sin plads at gøre op med enhver fordom her. Odense er eventyrets by - smørklatten i danmarks-grøden. Information har valgt at hylde paradisøen Fyn
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu