Læsetid: 4 min.

Verdensherskeren Europa

30. september 2005

Der er ingen grund til at fortvivle over den europæiske union, for den har forlængst vundet politiske sejre af et uhørt omfang. Det mener Mark Leonard, britisk regeringsrådgiver og leder af det udenrigspolitiske afsnit af Centre for European Reform i London. Information mødte ham til den anden af de tre Nations Unlimited-konferencer, han for tiden turnerer med i Edinburgh, Stavanger og Göteborg for fortælle om sin nye bog, Why Europe Will Rule the 21st Century.
Nogle mener, at det er den europæiske unions mørkeste stund. I denne uge skulle Danmark have stemt om forfatningen; dagen markeredes af statsministeren med en kronik, hvor der blev sået tvivl om udvidelsen af unionen til Tyrkiet. Ingen forfatning og ingen udvidelse; selv de ivrigste EU-tilhængere har i disse dage overgivet sig til modløsheden. Men her kommer Leonard så, 31 år, brite og verdensborger og karrierepolitisk ræv, og erklærer sejren for vundet. »Den euro-pæiske union er historiens mest vellykkede politiske projekt. Og Europa bliver det 21. århundredes hersker!« Leonard forklarer sin optimistiske analyse med den forskel, at han har set på unionen med historikerens overblik og ikke med journalistens begrænsede, kriseorienterede udsyn.
Med sit buttede ansigt og mørke hår minder Mark Leonard mere om en engelsk kostskoledreng end om en hårdfør diplomatisk forhandler, men Leonard har i sit korte liv både udformet Storbritanniens diplomatiske Mel-lemøst-strategi efter 11. september, rådgivet EU-kommissionen om kommunikationsstrategier, ledet Tony Blairs tænketank Foreign Policy Centre, og samarbejdet med den indflydelsesrige hollandske arkitekt Rem Koolhaas om en række europæiske projekter.

USAs skæbneår
Han ser 2005 som det år, hvor verden er vågnet op til begrænsningerne for USA’s magt, og opstiller Europas styrke i sammenligning. »USA har altid været stærkt på to fronter: militært – den hårde magt- og massekulturelt – den bløde magt. Men i terrorismens og massevåbnenes tidsalder har det vist sig, at disse to fronter ikke er sikre. I Fallujah så vi, at selv den fattigste befolkning kan bekæmpe amerikanerne med succes, og jo mere amerikanerne gør brug af deres hårde magt, jo svagere vil de stå på deres bløde,« hævder Mark Leonard, som mener at Eu-ropa udøver sin indflydelse på en ganske anden måde.
»EU’s forandrende kraft er i modsætning til andre politiske projekters ikke grundlagt på en vision om fremtiden, men på ønsket om at undslippe fortiden ved at bearbejde nutiden. Digteren Paul Valéry har sagt, at vi håber vagt, men frygter præcist. De europæiske lande er i de seneste årtier blevet ekstremt dygtige til at håndtere forfald og nedgang, og på en måde er det EU’s essens. Som struktur udøver unionen sin magt i camouflage: landenes parlamenter ligner sig selv, men i realiteten er de blevet agenter for EU. Og uden for grænserne har EU’s soldater stadig deres nationale uniformer på og udøver indflydelse rundt om i verden uden at tiltrække et had som det, der møder amerikanske uniformer.«
»EU udøver sin magt ikke som en superstat, men i en helt ny politisk konstruktion: Et netværk med mange forskellige kraftcentre. Indtil nu har hver eneste stormagt i verdenshistorien provokeret sine naboer til at gøre oprør mod den – i EU’s tilfælde vil de hellere indenfor i varmen. Det betyder også, at EU ikke udøver sin magt ved at true. Faktisk er det værst tænkelige for nabolande som Bosnien, Tyrkiet, Ukraine en situation, hvor EU ikke blander sig. De er dybt afhængige af, at EU’s bureaukrater dukker op på grænsen, når der opstår en krise.«

Lov transformerer
»EU’s hemmelige våben er loven, som er vor tids stærkeste transformative våben. Bare se på Polen. Hvert land, der er på vej ind i eurosfæren, må æde 80.000 siders lovgivning, og når først de har gjort det, er de forandret for altid. Jeg udfordrer hvem som helst, der tvivler på EU’s politiske indflydelse, til at tage til Tyrkiet og se på de ændrin-ger, der er sket der. Det modsatte sker ved militære interventioner som USA’s, hvor landene som regel vender tilbage til det gamle, så snart man vender ryggen til igen.«
Påstanden om, at Europa vil være det 21. århundredes hersker, er dog polemisk ment. For Mark Leonard ser Europa som det modsatte af et imperium: Europa vil ikke overtage verden; verden vil overtage den europæiske model. Det mener han sker med de nye regionale unioner i Sydamerika, Afrika og måske også i Sydøstasien.
Men hvad nu med det franske og hollandske nej? »Det eneste hul i det europæiske projekt har været den manglende evne til at inddrage befolkningerne. Før nej-stemmerne handlede debatten altid om ja eller nej til EU. Nu kan vi komme ind i en periode med en seriøs, politisk debat om, hvilken type Europa, vi gerne vil skabe. Vi er i fuld gang med at vinde udadtil – nu skal vi også bare vinde indadtil,« mener Mark Leonard.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her