Læsetid: 2 min.

Verdensklasse

8. november 2005

DANMARK SKAL have videregående uddannelser, "der kan måle sig med de bedste i verden", mener regeringen, der i fredags offentliggjorde et oplæg til diskussion i statsministerens Globaliseringsråd.

Nu besynger vi normalt den høje danske uddannelsesstandard, men der er tydeligvis plads til forbedringer. Især hvis uddannelse er en vare, Danmark som verdens førende vidensnation - et andet af regeringens slogans - skal eksportere i større stil.

Det viser en sag på Roskilde Universitetscenter (RUC), hvor en gruppe kinesiske studerende ifølge Dagbladet Politiken har sendt en klage til videnskabsministeren, fordi de føler sig snydt af det produkt, de har betalt mellem 70.000 og 100.000 kroner for. Den faglige standard er for lav, mange timer bliver aflyst og en vejleder, kan man kigge i vejviseren efter, lyder kritikken i et brev fra otte kinesiske studerende, der hævder at repræsentere et bredt udsnit af deres landsmænd på RUC.

Den slags forhold har danske studerende levet under i mange år, mens det danske universitetssystem er blevet beskåret og effektiviseret af skiftende regeringer. Men det er nu, hvor universiteterne har fået lov til at opkræve studieafgifter for studerende uden for EU, at maskerne falder.

Når der pludselig skal betales for en vare af egen lomme, får man de utilfredse kunders reaktion smidt lige i synet. Det er simpel markedslogik, som det danske uddannelsessystem hurtigst muligt bør skrive sig bag øret - især dem der drømmer om Danmark som et uddannelsesmekka, der skal overleve globaliseringens udfordringer ved at sælge varen uddannelse.dk.

HVAD DE KINESISEKE studerende egentlig er blevet stillet i udsigt, melder historien indtil videre ikke noget om, men de har givetvis valgt Danmark på grund af vores uddannelsessystems gode rygte. Og når uddannelsesinstitutioner skal konkurrere og reklamere for sig selv på et internationalt marked, som det i stigende grad er tilfældet også for danske institutioner, kan man måske komme til at stille sig selv i et lidt for flatterende lys.

Dernæst kan der være nogle kulturelle barrierer, som bevirker, at de kinesiske studerende ikke får det fulde udbytte af undervisningen i Danmark. For eksempel kræver det jo en vis selvstændighed at kunne styre sit eget uddannelsesforløb, når man får færre og færre undervisnings- og vejledningstimer. Selvstændighed er noget vi bryster os af kulturelt set, men som mere autoritetstro kinesiske studerende kan have det svært med. Endelig kan kinesernes faglige ballast være for tynd, hvilket jo bare siger noget om, at det ikke er til de danske universiteter, de bedste udenlandske studerende valfarter til.

Regeringen lægger i sit debatoplæg til Globaliseringsrådet meget vægt på kvalitetssikring. Et andet tema, der er meget oppe i disse (terror)tider, er overvågning. Man kunne forestille sig et overvågningskamera i alle universitetsauditorier, der for fremtiden skal dokumentere undervisningsstandarden i den danske videnshøjborg. Eller en politisirene, der giver den med blå blink - inspireret af DR2 talkshowet Clement Direktes public service alarm - der aktiveres, når der rent faktisk er tale om uddannelseskvalitet i verdensklasse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her