Læsetid: 5 min.

Verdensmand i hjemstavnsløb

Den spanske wonderboy Alejandro Valverde var den hurtigste mand op ad Muren i Huy og vandt Fleche Wallonne
20. april 2006

Engang ville de belgiere, som taler fransk, markere, at de også kan køre på cykel, så de opfandt et løb, som gik durk gennem Vallonien fra den ene ende til den anden af det fransksprogede område. Derfor navnet: Den vallonske pil. Fleche Wallonne.

Det hjalp dem nu ikke, vallonerne, for det er i Belgien flamlænderne, der er bedst til at køre på cykel. Sådan har det altid været, og trods de fransktalendes sproglige og geografiske demonstration, som er løbets oprindelige historie, er det ikke dem, der har vundet ret mange sejre de 70 gange, det er blevet kørt.

Fleche Wallonne er ikke længere en pil. Nu krøller løbet sig rundt i Ardennerne med mål på toppen af Muren i Huy, hvis lede stigning over 1,3 km på 10 procent i gennemsnit og 19 på det stejleste giver en af de mest spektakulære afslutninger på et klassisk cykelløb. Hver gang. Ligegyldigt hvor man står blandt de tusinder langs vejen opad fra det skarpe sving ud af landsbyen Huy så har man drama så tæt på, at man kan se viljen, angsten eller opgivelsen direkte i øjnene. Muren skal passeres to gange inden den endelige, så man kan kigge rytterne og deres dagsform an. Selve finalen er en eksplosion. Den varer så kort tid, men fås ikke bedre.

Også løbet er kort for en klassiker. 202 kilometer. Med en uskreven drejebog for hvordan det udvikler sig. Udskilning i feltet bagfra ved hver passage af Muren og de mindre stigninger før, indtil der kun er et stærkt reduceret felt samlet for foden af Muren efter indfangning af opportunister, der er gået tidligt i udbrud for at foregribe slagsmålet opad i finalen.

Den klassiske måde

Det lykkes sjældent for lykkeridderne, men det gjorde det i 1984 for Kim Andersen, der ikke var nogen ørn til at klatre, og han vandt Fleche Wallonne på et af de lange udbrud, der var hans vane. Mere efter bogen var Bo Hamburgers sejr på Muren i Huy i 1998, for han var simpelthen den hurtigste opad af den lille gruppe, han var kommet rundt i svinget med. Den klassiske måde at vinde dette meget publikumsvenlige løb på.

Og på den måde vandt Alejandro Valverde det i går. Ikke overraskende. Manden fra Murcia, der fylder 26 i næste uge, har koncentreret sin sæson om endagesløb som dette og så Tour de France, hvor han vil blive en af de mest spændende bekendtskaber, når man skal finde Lance Armstrongs arvtager. Sidste år slog han jo netop den syvfoldige Tour-vinder på en bjergetape, men udgik så med knæproblemer eller hvad det var, men fik lige markeret sig som rytteren, der kan alt. Hvis Bjarne Riis' elev Ivan Basso har en alvorlig konkurrent til Tour-tronen, så kan det meget vel være Valverde, der er i sin person kombinerer egenskaber, som sjældent ses samlet. Han er hurtig før stregen som en fuldblodssprinter, han er udholdende, han er stærk på stigninger - og han har dette glamourøse over sig, som man fra fodbold kender fra David Beckham, men som man i cykling ikke er så forvent med. Det forventes ikke, at de hårdtarbejdende svedige og ofte tilmudrede mænd også skal have star quality, når de står af cyklen, men det sker hyppigere i den unge generation. I Danmark kender man det. Kim Andersen var ikke nogen charmetrold, da han vandt Fleche Wallonne.

Ja i Danmark bemærkede man det knapt nok, skønt CSC's nuværende sportsdirektør havde klædt hele Danmark i gult, da han året forinden, i 1983, havde kørt rundt i Touren's førertrøje og gjort det til sproglig ejendom for eftertiden. Det var dengang politikere og erhvervsfolk begyndte at tale om at have førertrøjen, og det er Kims skyld.

Før ham var Ole Ritter en mand, der kunne sælge sig selv, sine resultater og sine anekdoter, mens hans jævnaldrende Leif Mortensen med en lige så stor eller større karriere ikke kunne eller ikke gjorde.

Ullrich har det ikke

I den tætteste fortid var Bjarne Riis en mand, der gerne ville vinde Tour de France, men mest for at bevise noget for sig selv. Hvis vi andre ikke opdagede det, ville det for ham være ret fint. Det er en historie, jeg har fra hans svoger. Rolf Sørensen ville gerne være en stjerne og hyldes af et publikum, men han var i sin karriere for tvær, for arrogant og for dårligt kommunikerende til, at hans publikum i Danmark opdagede det trods hans resultater.

Den unge generation kan det der. Uden at vide det og muligvis uden at ville det. De der har det, bruger det. Valverde vandt i går et vallonsk hjemstavnsløb, men han er en verdensmand. Som Danilo di Luca og Paolo Bettini er det af italienerne. De kan snakke, kan de. Som Mario Cipollini kunne det. Stjernen over alle i en idrætsgren, som ikke var eksponeret og ikke krævede andet end faglig dygtighed, men som nu ses worldwide, og nu kræver andet end benkræfter af sine udøvere.

Tom Boonen er tidens mester i star quality. Men tæt forfulgt. CSC's Frank Schleck, der i søndags vandt Amstel Gold Race, græd ikke med vilje, da han krydsede stregen, men alene det, at han gjorde det - og bagefter på de forskellige sprog, han behersker, fortalte hvorfor, røbede en ung mand, der har det, som får mange andre end cyklefreaks til at elske ham. Vinder han noget mere, bliver han idol.

Jan Ullrich har det ikke, eller kun for dem der holder med de tragiske, og han er af den gamle skole. Han er nok ret ligeglad. Mens Ivan Basso ikke er det. Han er lige de år yngre, hvor det ikke bare er vigtigt, hvad man gør, men også hvordan det ser ud. Og han er god til det. Jeg ved ikke, om det ikke falder ham naturligt, men han ved at det er en del af jobbet.

Og i går var Basso i storform som hjælperytter for Schleck og Karsten Kroon. En anden af tidens stjerner på og uden for vejen, Oscar Freire, forsøgte at lave en Kim Andersen med et tidligt udbrud sammen med schweizeren Moos, men blev fanget af feltet, som netop Basso havde reduceret ved en forcering på den næstsidste stigning Côte de Ahin så han kunne aflevere sine to holdkammerater til egen skæbne før Muren.

Kroon blev tre og Schleck fire, og det er mere end hæderværdigt bag verdensmanden Valverde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her