Læsetid: 2 min.

Verdensmester i formkrise

Topalov på delt sidsteplads i Linares-turneringen
28. februar 2006

For mindre end en måned siden delte verdensmesteren Veselin Topalov førstepladsen i Wijk aan Zee med inderen Vishy Anand og understregede dermed, at han bærer kronen med rette. Men for øjeblikket er han i alvorlige vanskeligheder i den traditionelle Linares-turnering, hvis første halvdel i år forsøgsvis spilles i den mexicanske by Morelia.

I løbet af de første seks runder har Topalov helt uhørt tabt hele tre partier, remiseret i to og blot vundet et enkelt. Som en illustration af verdensmesterens formkrise følger her partiet fra 4. runde, hvor han har hvid mod den unge aserbajdsjaner Teimour Radjabov:

1.d4 Sf6 2.c4 g6 3.Sc3 Lg7 4.e4 d6 5.Ld3 0-0 6.Sge2 c5 7.d5 e6 8.h3 exd5 9.exd5 Sfd7 10.f4 f5 11.0-0 Sa6 12.Le3 Sc7 13.Dd2 Te8 14.Lf2 Sf6 15.a3 a5 16.Lh4 Ld7 17.Kh1 De7 18.Tae1 Df7 19.a4 Sa6 20.g4 Sb4 21.Lb1 fxg4 22.f5 Lxf5 23.Lxf5 gxf5 24.Txf5 Dg6 25.Tef1 Tf8 26.Sg3 Sh5 27.Sce4 Sxg3+ 28.Sxg3 gxh3 29.b3 Tae8 30.Kh2 Txf5 31.Txf5 Te5 32.Dg5 Dxg5 33.Lxg5 Sc2 ...

Se diagrammet.

Hvid har spillet underligt flagrende og står i underkanten, men det behøver vel ikke være ensbetydende med, at han ligefrem skal tabe dette parti? Jo, i hvert fald hvis han som her forlader dækningen af nøglefeltet e3:

34.Ld8?

Den løber skulle have været til d2 eller f4. Nu er det hurtigt slut:

34. - Sd4 35.Tf4 Te3! - aah, må Radjabov have følt, det er et af den slags træk, der giver velvære helt ned i storetåen! - 36.Tg4 Kf7 37.Te4 Txb3 ...

Og Topalov kapitulerede. I femte runde blev han noteret for sin hidtil eneste gevinst, da han med de sorte brikker vandt over Ivanchuk, men allerede i næste runde var den atter gal, da han igen tabte som hvid, denne gang mod den relativt upåagtede spanier Vallejo Pons.

Den ungarske jernmand Peter Lekó, der ikke rigtigt har været sig selv, siden han for godt et år siden vandt Corus-turneringen, har benyttet sig af Topalovs dårlige form til at bringe sig selv i spidsen med et helt point. En runde inden turneringen flytter 'hjem' til Linares, er stillingen ret overraskende:

1. Lekó, Ungarn, 4,5 p. 2.-3. Aronian, Armenien, og Svidler, Rusland, begge 3,5 p. 4.-5. Ivanchuk, Ukraine, og Radjabov, Aserbajdsjan, begge 3 p. 6. Vallejo Pons, Spanien, 2,5 p. 7.-8. Bacrot, Frankrig, og Topalov, Bulgarien, begge 2 points.

7. rundes resultater: Lek?-Topalov, Pons-Ivanchuk og Svidler-Radjabov alle remis, Bacrot-Aronian 0-1.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu