Doggerbanke, Arktiske Observationer, Toldbodgade, Tovværk & Tjære & Tatovører & Nyhavn lige om hjørnet.
En sømand går sin enegang og Knud Odde i dansk kunst. Det er tydeligt i Clausens knirkende bark af en Kunsthandel frem til midt december.
Huset har sjæl, og det har de udstillede værker også. Knud Oddes sorte streg sætter konturer omkring motiver, som var det tegneseriefortællinger eller højkontrast singlepladeomslag fra de gode tider i 60'ernes Beatles', Stones' eller Peter Belli.
Mytologier
Knud Odde er dér i sporet, lyttende og skabende med al sin sensibilitet. For Doggerbanke - Arktiske Observationer, som udstillingen hedder, handler om noget: Bevidsthed, eksistens. Mere end motiver, men de er der jo, og indikerer hvor strømmen fører os hen eller sættes til. Fremmede himmelstrøg under havets dyb. Mindre arbejder på papir og malerier i olie. Ikke turisme, ikke charterfly, snarere aluminiumsskroget af en Kurskagtig ubåd et sted, vi kun kan nå i tankerne. Dybet, suget i maven er der. Og så titlerne fra Thulebasen til Echelon. Det handler om at lytte, aflytte endda, kodernes sprog, hemmelighedernes kammer, de gemte meddelelser, de glemte, antydningerne og i Knud Oddes tilfælde tingene synliggjort gennem sitrende stille maleri, som var det kontorarbejde og ikke ekspressiv rock'n'roll, der var fundamentet i tilværelsen.
Kunstneren kombinerer det hele. Åndedrættet med ånden, det fysiske med det spirituelle, viden med naivitetens olieleg. Eksistensen maler og ikke uden omkostninger. For er det ikke lovlig mystisk og uforklarligt det her?
Hjernevibrationer
Kinesiske tegn dukker op på udstillingen mellem den danske kunsthistories mest oversete kræfter, billedhuggeren Knud Nellemose, ham med de nøgne atleter - og kollegaen vild med Gunnar Nu, Mogens Bøggild med de underspillede dyriske temaer i bronze og tusch og Astrid Noack med kvinden, hyrden og lammet, sensible folk, der havde udtrykket godt gemt i formen.
Ingen af dem koger nogensinde over, ilden er kontrolleret, og Odde lovpriser det med sin ulmende arktiske observationsevne.
På forsiden af Vor tids kunst-hæfter af de nævnte kunstnere maler Odde hjernevibrationens hvide fugle ind i kraniet på de portrætterede. Rorschach-psykologier, indre motiver mere end ydre. Som en John Olsen er der dissektion og lobotomi, selvom de sorte konturer stadig viser hen mod punken, det er bare tegneserier det hele, slet ikke forskningsbibliotekarens virkelige fordybelse i stoffet.
Men her er det, vi som neo-observatører tager fejl. For Knud Odde har aldrig før på så sikker en grund forbundet de store mønstre, hans kompositioner indvarsler. Han har fået hjælp udefra. Antennerne, radaren, Thule Air Base, Echelon, figurerne, landskabet er ikke bare navne og titler, det er fucking usynlige tilstedeværelser.
Den vilde mand inden i kunstneren ved det godt. Men hvordan uhindret lade det komme tilsyne? Det kan ses så det kan mærkes i Clausens Kunsthandel i Nyhavn.
* Knud Odde: 'Doggerbanke - Arktiske Observationer', Clausens Kunsthandel, Toldbodgade 9, København til den 16. december, tir-lør 11-17.
