Læsetid: 2 min.

Verdenspoesi - ja tak

9. januar 2007

I december udkom Dugdråbeverden, klassisk japanske haiku af Kobayashi Issa (1763-1828). I oktober udkom En Chagall og et blad af Shuntaro Tanikawa (1931-), der kun skriver frie vers. Ingen af digtsamlingerne er anmeldt i Information.

Tales der om japansk poesi, tror mange fejlagtigt, at den er identisk med haiku. I verdenslitteraturen er japansk litteratur nemlig kendt for de korteste digte og de længste romaner. Med de korteste digte menes der haiku - et lille digt på 17 stavelser fordelt på tre linier med fe-syv-fem stavelser i hver.

Haiku opstod i begyndelsen af 1600-tallet som en reduktion af den klassiske waka-form på fem-syv-fem-syv-syv, altså 31 stavelser fordelt på fem linier. I dag er haiku en meget populær form, og der findes hundredvis af haikutidsskrifter i Japan i dag.

Haiku-formen begyndte for alvor at påvirke vestens lyrik i 1960'erne. Hans Jørgen Nielsens Haiku fra 1963 og genudgivelsen af dem fra 1973 er det danske eksempel på påvirkningens japanske kilde. Digtere over hele verden begyndte nemlig dengang at skrive haiku og dyrke zen. Der blev dannet haiku-selskaber og holdt internationale haiku-kongresser. Og det gør der stadig.

Information bringer nu for andet år i træk dagligt danske haiku.Det er da godt, at der bliver trykt danske digte dagligt i Information. Men initiativet er jo ikke fulgt op i de andre danske aviser, eksempelvis ved at Politiken bragte danske frie vers dagligt. Eller ved at Information i stedet for begyndte 2007 med at sende frie vers dagligt. Dansk poesi har brug for denne medie-opmærksomhed. Ikke-dansk poesi i oversættelse har det så sandelig også.

At oversætte traditionelle haiku direkte fra klassisk japansk er ikke så nemt. Om det er et must at oversætte direkte fra såkaldt vanskelige sprog, skal ikke diskuteres her. Heller ikke om det er nødvendigt, at digtere skal oversætte digte oma.

Hans-Jørgen Nielsen kunne ikke klassisk japansk, og hans Haiku er oversat fra fransk, tysk og engelsk. Da Haiku blev genoptrykt i 1973 citerede Nielsen fra forordet 10 år tidligere og indrømmer, at det var "betænkeligt at give sig i kast med at oversætte digte, der er skrevet på et sprog, man kun har sporadisk kendskab til." Og konstaterer derefter, at det er "gendigtning i klassisk forstand. Dvs frie personlige gengivelser af fremmede forlæg snarere end en filologisk pålidelig oversættelse." Issas oversætter, Arne Herløv Petersen, står i den samme situation som Nielsen, og jeg har denne gang oversat Tanikawa sammen med Midori Fischer.

Lad os nu se om Dugdråbeverden (Husets Forlag) og En Chagall og et blad (Arena) bliver anmeldt i Information eller ej. Denne opmærksomhed fortjener de. Issa er en af de gamle haiku-mestre, Tanikawa regnes for Japans største nulevende digter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her