Læsetid: 4 min.

'Vestasånden lever'

En god portion flid, stædighed og håndværksmæssig stolthed præger medarbejderne på Vestas
17. oktober 2005

Siden 1979 har Vestas haft vokseværk, kun afbrudt af en børnesygdom sidst i 80'erne. Resultatet dukker frem bag bakken i Lem, den lille by, hvor det hele begyndte. Store, lave nybygninger i Vestas' farver, hvidt og blåt. Praktiske, ikke prangende. Her fremstilles mange af verdens vindmøller.

På maskinværkstedet er alting ordentligt. Store og små metalemner forarbejdes på computerstyrede værktøjsmaskiner bag de grønne afskærmninger. Det er ikke specielt højteknologisk. Ingen blip, båt, robot.

Vi er seje

Uden sikkerhedssko og hjelm må jeg ikke træde uden for den gule stribe. Jeg får et strengt blik fra Pia Casper, som ser op fra sin maskine, da jeg prøver.

"Vi er meget sikkerhedsbevidste. Først kommer sikkerheden, så kvaliteten og så kvantiteten," siger hun.

En lille Vestas-mand af pap holder regnskab på et display. 140 dage uden arbejdsulykker. Ham er Pia Casper stolt af.

Folk kører langt for at arbejde på Vestas i Lem og Ringkøbing. Pia bor i Lem. Hun har været på Vestas i 26 år med vækst. "Der er langt mellem dem, jeg kender i dag," siger hun.

Produktionen kører i døgndrift, Pia arbejder 12 timer i træk, tre dage om ugen.

"Vi har været de bedste og de hurtigste siden 1979," siger hun, da jeg spørger, hvorfor Vestas efter hendes mening er blevet verdens største vindmøllefabrik. "Vi er seje, men glem det der med de seje vestjyder. Vi er internationale."

Hun er tydeligt glad for sit arbejde og stolt over kvaliteten.

500 gik ikke hjem

På vingefabrikken i Lem producerer man især den nyeste vinge. Den består af en kulfiberforstærket kerne og en ganske tynd skal, der er aerodynamisk designet i samarbejde med forskningscenter Risø. Vingen er længere og mere effektiv, men alligevel lettere end sin forgænger.

"Vingerne er håndlavede hele vejen igennem," siger Jens Ingvard Jensen med stolthed. Folk står enkeltvis og sliber vingerne med håndværktøj. Kanterne skal være næsten knivskarpe og helt regelmæssige. Banerne af glasfiber bliver lagt på med håndkraft.

Der lugter ikke af opløsningsmidler i den store hal og der er ikke slibestøv i luften. Vingerne bliver 'bagt' med varme fra et anlæg i kælderen og malet i lukket kabine.

Niels Jørgen Knudsen har været på Vestas i 21 år. Han blev ansat som nummer 500 og hedder aldrig andet. Engang skrev den lokale avis om en strejke: "500 gik hjem fra Vestas".

"Den måtte de dementere næste dag," griner Niels Jørgen Knudsen. "Jeg var den eneste, der ikke gik hjem. Jeg var nemlig tillidsmand."

$SUBT_ON$Vi forsvarer Vestas

Jens Ingvard Jensen og Niels Jørgen Knudsen fortæller om Vestasånden: "Hvis der skal arbejdes, så arbejder vi," siger Jens. "Engang blev jeg væk fra min mors 40 års fødselsdag. Der skulle lige laves nogle reservedele," siger Niels Jørgen Knusen.

Vestasånden forbinder de med den tidligere direktør, Johannes Poulsen: "Han var en sindig vestjyde, beskeden, men målfast. Han satte Vestas først. Alt andet kom efter."

"Vi forsvarer Vestas med næb og kløer, hvis andre angriber os. Der er folk, der forlader os, men ringer tre dage efter og spørger, om de må komme tilbage. De har opdaget, hvor godt vi har det," siger Jens.

De to er ikke bange for udflytning til andre lande. "Vi skal bare være forandringsvillige og hele tiden føre an teknologisk. Vi kan ikke overleve på at producere billigt."

Nye vinger bliver fremstillet i Danmark indtil produktet er justeret og fejlrettet. Når de senere skal produceres i udlandet, går Jens og Niels Jørgen rundt og udvælger folk, der sendes til f.eks. Kina eller Tasmanien for at lære de ansatte dér at gøre det rigtigt. Den håndværksmæssige kvalitet kræver sidemandsoplæring.

$SUBT_ON$Mekanik skal man kunne

I Ringkøbing bliver selve møllens kraftværk med nacelle, gear, generator, elektronik og computerstyring monteret. Det hele er næsten på størrelse med et toetages parcelhus.

Montagehallerne er en drengedrøm af mekanik og elektronik. Stærke kraner, laserudstyr, computere, måleinstrumenter og en enkelt robot til at montere de kraftige bolte med den helt rigtige spænding.

"Hver enkelt mølle er individuelt lavet, og delene er nøje tilpasset. Man kan ikke bare lige starte en serieproduktion af vindmøller. Elektronik kan man kopiere. Det mekaniske håndværk skal man kunne," siger afdelingsleder Niels Erik Grønbæk Jensen.

Han fremhæver troværdigheden som den vigtigste forklaring på Vestas' succes: "Får vi et problem, så løser vi det problem. Vi laver et godt produkt."

Niels Erik Grønbæk Jensen har været hos Vestas siden 1983. "Dengang kunne jeg overskue det hele, og der var mere pionerånd. I dag kan jeg knap nok overskue min egen afdeling."

Samme fornemmelse har Poul Ostersen, der arbejder med logistik og planlægning.

"Udviklingen går stærkt. Jo mere vi vokser, jo snævrere bliver ens arbejdsområde. Men vi skal passe på, at fundamentet kommer på plads, før næste ændring, ellers giver det ævl og kævl," siger han.

$SUBT_ON$Vestas vil selv

Hans Laurids Pedersen er veteran, ansat siden 1. august 1968.

Han fortæller om en af de første vindmøller. Den var stillet op i Hinnerup ved Århus, hvor den havarerede under en storm i 1981. Der var en fejl ved vingerne.

"Det havde været billigere at stoppe og købe den tilbage. Men Peter Hansen sagde nej. Kunden skulle ikke lades i stikken. Han skulle have sine nye vinger."

"Siden den dag har vi selv udviklet vingerne, så vi kan give kunderne den tilfredshed og troværdighed, der skal til."

"Det seneste eksempel er vores jernstøberi i Norge. Vi skal have støbegods, der både er stærkt og let. Det norske støberi var det eneste, der kunne leve op til vores krav. Så købte vi det selv. Selvfølgelig kan vi ikke lave alting selv, men vi må være sikre på at have føling med det hele, inhouse."

Opskriften på Vestas' succes er at løse problemerne, hvor de opstår og altid behandle kunderne med respekt og troværdighed, siger Hans Laurids Pedersen.

Og så det vestjyske: "Vi er en dansk international virksomhed. Fundamentet er i Vestjylland. ØK forlod sine danske rødder - og se hvordan det gik. De rødder må vi aldrig trække op, så mister vi fodfæstet."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her