Læsetid 3 min.

Vesten scorer kassen på de irakiske oliereserver

Iraks enorme oliereserver, de tredjestørste i verden, skal nu åbnes for storstilet udnyttelse af vestlige olieselskaber. Det sker, når en kontroversiel lov, hovedsagligt udarbejdet af amerikanerne forventes at blive sat til afstemning i det irakiske parlament i løbet af få dage
9. januar 2007

Den amerikanske regering har været involveret i arbejdet med at udforme et lovforslag, der lægger op til, at de store olieselskaber som BP, Shell og Exxon kan få 30 års kontrakter på udvinding af irakisk olie. Det viser lovudkast, som The Independt har fået indsigt i. Samtidig lægger loven op til den første omfattende aftale med udenlandske olieinteresser i landet, siden industrien blev nationaliseret i 1972.

De enorme indtjeningsmuligheder for vestlige selskaber, som loven lægger op til, vil give vind i sejlene til de kritikere, som siger, at Irak-krigen er - og hele tiden har været en krig om olie.

De fremhæver udtalelser fra vicepræsident Dick Cheney, som i 1999, mens han stadig var vicepræsident for Halliburton, der bl.a. arbejder som serviceselskab for olieindustrien, udtalte, at verden i 2010 ville have behov for yderligere 50 millioner tønder olie om dagen.

"Og hvor skal olien så komme fra? - Mellemøsten, med to tredjedele af verdens olie og den laveste pris, er stadig der, hvor gevinsten i sidste ende ligger," sagde han.

Ledende oliefolk og analytikere siger, at loven, der vil tillade vestlige selskaber at hæve to tredjedele af fortjenesten til sig selv de første år, er den eneste måde, hvorpå man kan få Iraks olieindustri op at stå igen efter år med sanktioner, krig og mangel på ekspertise. Men arbejdet skal udføres gennem 'production-sharing agreements' (PSA's), - aftaler om produktionsfordeling - hvilket er højst usædvanligt i Mellemøsten, hvor olieindustrien i Saudi Arabien og Iran, verdens to største producenter, er statskontrolleret.

Modstandere hævder, at Irak, hvor olie udgør 95 procent af økonomien, tvinges til at overgive en uacceptabel stor del af landets suverænitet.

Ikke på grund af olien

Da Tony Blair i 2003 fremlagde spørgsmålet om at gå ind i krigen for parlamentet, afviste han den 'falske påstand' om, at 'vi ønsker at bemægtige os' Iraks olieindtægter. Han sagde, at pengene skulle anbringes i en fond til irakerne, men under FN. Men idéen blev aldrig til noget. Samme år udtalte Colin Powell, dengang USA's udenrigsminister: "Det koster en masse penge at gennemføre denne krig. Men den irakiske olie tilhører det irakiske folk - den er deres rigdom, og den vil blive brugt til gavn for dem. Så vi gjorde det ikke på grund af olien."

Lovens fortalere siger, at bestemmelsen om, at olieselskaberne kan beholde op til 75 procent af fortjenesten, gælder, indtil selskaberne har fået dækket de oprindelige boreomkostninger. Derefter får de, ifølge kilder i industrien omkring 20 procent af alle indtægter i Irak. Men det er stadig dobbelt så meget som industriens gennemsnit for sådanne aftaler.

George Muttitt, researcher for en menneskerettigheds- og miljøgruppe, Platform, der har specialiseret sig i olieindustrien siger, at Irak over de næste 30 år kommer til at betale en enorm pris for den nuværende mangel på stabilitet. "De kommer til at betale en formue, fordi de på nuværende tidspunkt ikke har ressourcer til at gennemtvinge en ordentlig aftale."

Iraks vicepremiereminister, Barham Salih, der er formand for landets olieudvalg, forventes at offentliggøre lovforslaget meget snart.

"Det er en ny model for hele den irakiske olieindustri ud fra nutidige standarder," siger Khaled Salih, talsmand for den kurdiske lokalregering, der er med i forhandlingerne. Den irakiske regering håber, at loven kan træde i kraft til marts.

Adskillige store olieselskaber siges at have sendt folk til landet igennem de seneste måneder, som lobbyister der skal lave aftaler op til lovens ikrafttræden, selv om de helt store navne næppe investerer før volden i Irak bringes til ophør.

James Paul, øverste direktør for Global Policy Forum, den internationale regeringsvagthund, siger: "Det er ingen overdrivelse at sige, at det overvældende flertal af befolkningen vil være imod dette. At gennemføre det alligevel, med minimal diskussion i det irakiske parlament er i virkeligheden blot at hælde mere benzin på bålet."

Vince Cable, liberal talsmand for finansministeriet og tidligere cheføkonom hos Shell udtaler, at det var afgørende, at enhver aftale ville garantere penge til genopbygning af Irak.

"Det er absolut afgørende at overskuddet fra olieindustrien skal gå til irakisk udvikling og at se til, at dette også sker. Selv om det giver god mening at samarbejde med fremmede investorer, er det yderst vigtigt at aftalerne bliver fair."

udland@infrmation.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu