Læsetid: 6 min.

Vestens tanker er ikke vore egne

Efter 12 års arbejde ligger det store trebindsværk 'Tankens magt - Vestens idehistorie' endelig klar og færdig. Værket kan læses som svar på spørgsmålet: Hvad er Vestens bidrag til verdens civilisation og kultur? Frederik Stjernfelt forklarer...
11. november 2006

er ikke vore egne

Vesten er både et globalt ideal og et bandeord. Vesten betyder det bedste for nogle og det værste for andre. I et legendarisk forord til et af de anti-imperialistiske og anti-kolonialistiske hovedværker, Frantz Fanons De fordømte på jorden, skriver forfatteren Jean Paul Sartre efter imperialismen og Holocaust, i 1961:

"Tidligere havde vort kontinent andre pontoner: Par-thenon, Chartres, menneskerettighederne, hagekorset. Vi ved nu, hvad de er værd; og så kan man kun redde os fra skibbrud gennem vor meget kristelige skyldfølelse. Vi er færdige, som De ser: Europa springer læk overalt."

Man kan kalde det selvhad; Sartre er trods alt selv en vestlig frembringelse. Men man kan også som professor Frederik Stjernfelt se det som selvkritik:

"Det, du peger på der, er en af Vestens store dyder: den stærke tendens til selvkritik. Den kan selvfølgelig overdrives, når nogle mener, at man kan afskedige hele den vesterlandske kultur med en armbevægelse. Men selvkritikken er en af de mest afgørende og gavnlige sider af den enorme vestlige kultur."

Tilbøjeligheden til selvkritik er ikke bare en politisk og intellektuel kvalitet. Den funderer vores fortløbende undersøgelse af omverden:

"Der er en kim tilbage til de gamle grækere. De gav sig til at lave naturfilosofi og overveje, hvordan det hele var skabt, fordi de ikke troede på de overleverede guddomme: 'Zeus og de andre er måske meget gode kulørte myter, men der var ingen grund til at tro, at de begrunder verden, som vi kender den'. Den tendens er accelereret i renæssance, reformation og frem til oplysningstiden."

Blandingskultur

Sammen med Ole Knudsen og Hans Siggaard har Stjernfelt redigeret Tankens magt - Vestens historie på 2.500 sider, der blev officielt udgivet fredag. Som regel starter idehistorier med ham, der kaldes verdens første tænker, naturfilosoffen Thales, men Tankens magt indleder med en forhistorie. Som Stjernfelt forklarer:

"Man skal ikke gå rundt med et billede af, at alting var mørke indtil 500 år før vores tid, og pludselig opstod lyset på Lilleasiens kyst. Der sker noget afgørende i Grækenland 500 år før vor tid. Det er klart, men det er lige så klart, at det kun sker, fordi der var udviklet nogle forudsætninger i mellemøstlige højkulturer: Udviklingen af alfabetkunsten, som kommer fra omkring det, vi i dag kalder Libanon, og astronomi og matematik fra mesopotamiske kulturer."

"Det peger på, at selve den europæiske tankes oprindelse er en form for kulturblanding. Den hviler på et bundt af kulturer, hvilket fra starten gør én immun mod at tro, at den europæiske tanke, som vi kan identificere gennem de seneste 2.000 år, er en særligt ren kultur."

- Det peger også på en interessant historisk forbindelse mellem Mellemøsten og os selv?

" Åndshistorisk har islam spillet en stor rolle på det europæiske kontinent, både i Spanien i den mauriske periode og senere på Balkan. Islam har i mange hundrede år spillet en dobbeltrolle som skræmmebillede og inspirator. Hvis man gør Vesten til sit perspektiv, deler man jo verden op i Vesten og Østen, men her hører islam til på vores side. Også som en af de tre store monoteistiske religioner er islam en vestlig tanke. Det er helt galt, når man nogen gange ser islam fremstillet som 'det helt andet' i forhold til os. I det store idehistoriske perspektiv er den europæiske tænkning og islam blade på samme kvist."

Civilisationskonflikt

Tankens magt er en opdatering og udvidelse af standardværket De europæiske ideers historie fra 1962. Men nu kaldes ideerne ikke længere 'europæiske', men 'vestlige':

"Det er der mindst to grunde til: Dels for at vise, at vi nu om dage også regner både USA og Latinamerika med til Vesten. Men også for at indikere, at det er en måde at tænke på, som kan foregå hvor som helst. Den region, som rent geografisk er den største konkurrent til det klassiske geografiske Vesten, er jo Fjernøsten med Kina i spidsen. Men de udgør ikke en kultur, som er helt anderledes end os. Det er klart, at de i kraft af traditioner fra taoisme og kongfutse har nogle anderledes accenter, men hvad mange ting angår - eksempelvis økonomi eller videnskab, hvor de er at blive en af de rigtigt store spillere - tænker også de vestligt. Det indebærer ikke, at vi har besejret dem eller ædt dem. Det betyder bare, at oplysningens ideer har bredt sig og lever deres liv videre derude. Jeg mener ikke, man skal se det som nogen imperialisme på tankens vegne. Det er snarere tegn på, at Vestens idéer har bredt sig så meget, at de er ved at ophøre med at være vestlige i nogen geografisk brug af ordet."

- En af de førende teser om globale udviklingstendenser hævder netop det modsatte: For Samuel Huntington er verden inddelt i syv distinkt forskellige civilisationer, som nu skulle kollidere?

"Man kan kun komme til den konklusion ved radikalt at overdrive forskelle mellem grænser og radikalt at underdrive forskellen inden for de kulturer og civilisationer, som han påstår er der. Det er en konservativ og anti-oplysningstanke, som er for enden af Huntingtons civilisationstese. Det er jo ikke sådan, at Vesten i dag står over for helt andre konkurrerende måder at tænke på."

Religionernes genkomst

- Vi ser i disse år oplysningsskepsis fra flere sider. Den kommunitaristiske betoning af, at det vestlige demokrati er uden 'værdier', islam som politisk instrument, Vesten og kristne som eksempelvis paven, der hævder, at kristendommen er grundlaget for det moderne. Er den skepsis større, end den plejer at være?

"Det er helt overdrevet, når folk som paven siger, at oplysningen kommer af kristendommen. Stærke kristne kræfter har jo kæmpet imod oplysningens pluralisme, som siger, at etik ikke er det samme som politik, videnskab ikke er det samme som ideologi, og kunst ikke kan gøres til instrument osv."

Stjernfelt henviser til romerretten, som før vores tidsregning annoncerede en jura, adskilt fra teologi, og han henviser til historiens andet universitet, som i slutningen af 1100-tallet blev etableret i Paris:

"Allerede i starten af 1200-tallet nedlagde biskoppen i Paris forbud mod studier i Aristoteles' naturvidenskab. Det interessante er, at det forbud ikke bliver respekteret. Selvom universitetet har et tæt forhold til kirken, og selvom et af universitetets hovedformål er at uddanne præster, ser du en spirende autonomi. De folk, der sidder på universitetet, adlyder ikke. Biskoppen af Paris kan sige nok så meget, at de ikke må gøre det, men de gør det alligevel. Det viser styrken i en institution som universitetet. Autonomien har altid været der som mulighed, den har været mere eller mindre konsekvent udfoldet, men hverken kongen eller paven må afgøre, hvad der tænkes. Det er selvfølgelig en sen arv af det, når forskere nu om dage beklager sig over en politik, som kalder sig fra 'forskning fra faktura'."

Konstitutionel optimist

Arbejdet på Tankens magt startede for 12 år siden. I perioder har det været hektisk med at skrive, læse og sammensætte tekster i en stor kronologisk enhed. I andre perioder har arbejdet ligget helt stille. Imens er ide-historien fortsat:

"Det er skægt at se, at i det tidsperspektiv, som den her bog er skrevet i, er meget forandret. Religionernes genkomst som kritisk instrument var næsten ikke synligt, da vi for 12 år siden startede. Dengang talte vi om, at vi gerne ville have dækket islams forbindelse til Vesten, men ud fra idehistoriske overvejelser og ikke ud fra den rolle, som islam spiller i dag. Vi syntes, der var en tendens til ikke at se, hvor tæt beslægtet islam og Vesten egentlig var. Dengang kunne man ikke se, at den store bølge af islam og kristendom ville komme løbende."

- Er oplysningen i defensiven?

"Oplysningens fjender skifter ansigt og accent. De har været der hele tiden. Og jeg er sikker på, at vi om 30 år vil sidde her og være bekymret over nye anti-moderne tendenser. Men jeg er konstitutionel optimist. Selvom alle ved, at den vestlige tanke også har ført til nogle af de største ulykker, tror jeg alligevel, at oplysningen er for stærk til, at nogen af de modbevægelser kan vinde på lang sigt."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her