Læsetid: 6 min.

Vestlig identitet med kinesiske karaktertræk

På en musikskole i Beijing tager eleverne for sig af vestlig musik og livsstil og blander det, indtil de har fundet en version, de kan bruge
30. maj 2005

BEIJING - Hvad er punk for en kineser?

"Det er at stå op om morgenen og holde et blødende hjerte i knytnæven," svarer Liu Chao, der er elev på Beijings akademi for moderne musik, kryptisk.

Den 17-årige - med en hip hanekam og flere ringe og stave piercet gennem ansigt og ører - er mere optaget af at skrive sms'er på mobiltelefonen end at uddybe den forbløffende udtalelse.

I stedet forsøger en anden musikskoleelev, Liu Yao at forklare punkens betydning.

"Det er en livsstil," konstaterer han.

Men Liu Yao er selv en forvirring af flere forskellige stilarter. Liu vil være punker, men vil ligne Slash - guitaristen med det voluminøse sorte, krøllede hår fra heavy metalbandet Guns N'Roses (det er lykkedes for ham).

Liu, som var det et mantra, gentager, at han er til punk - den grove, aggressive musik, der blev født som subkultur i vesten i 70'erne, designet til at chokere - men hans hårdkogte facade falder hurtigt fra hinanden, og stilforvirringen fuldendes, da han erklærer sin kærlighed til pop-ikoner som Britney Spears og Backstreet Boys.

Her er det gammeldags at tro, at man enten er til rasende punk, hårdtslående heavy metal eller sød pop. Det er ikke enten eller. Det er en smule af det ene og en smule af det andet. Selv om det selvfølgelig er sejere at sige, man er punker, indrømmer Liu Yao.

Man kan blive svimmel på Beijings akademi for moderne musik. Her gør de unge kinesere, som kinesere gør i dag: De shopper. De vælger frit fra hylderne af alle musikgenrer og livsstile, der er kommet fra Vesten de seneste årtier.

I udkanten af hovedstaden studerer 12.000 elever, mellem 15 og 23 år, fra hele landet. Der er ingen punk på skemaet. Der er jazz og klassisk samt skuespil, kunst og dans.

"I klasselokalet lærer de teknikken," siger Zhao Ming, en af skolens lærere. "Så sætter de det sammen på deres egen måde bagefter."

Skolens gange fyldes af et sammensurium af musikstile. Teenagerne Zhao, Wang og Xiao spiller "hen jiu yiqian" (for længe siden) af det kinesiske rockband Cold Blooded Animals - musikken er ligeså rå, som navnet antyder. Ved siden af spiller Xue en silkeblød saxofon. Der er en jazz-session, og for enden af korridoren sidder 18-årige Chen Zhuo stille og spiller klaver sammen med hendes bamse. Og indimellem er det hele mikset med operasang og hip hop fra danselokalet.

Bro til Vesten

Song Zhuowei er selv trænet i klassisk kinesisk musik. Her på akademiet vil hun som lærer bygge bro mellem hendes baggrund og vestlig musik.

"De skal forstå musikken fra begge verdener. Ikke kun den vestlige. Ens rødder er vigtige," siger hun, samtidig med hun underviser fire studerende i sangteknik.

Han Shuai, med skærende blå kontaktlinser, der forstyrrer linjerne mellem hendes kinesiske herkomst og et vestligt udtryk, indrømmer, at den primære grund til, at hun følger denne klasse, er at hun vil forbedre hendes optræden i hendes punk-band.

Som de andre studerende følger hun klasserne flittigt, men det, der tænder hende, er at udtrykke hendes egen stil uden for klasselokalet.

Hvor skolen er jordbunden med hensyn til dens ambitioner for eleverne (de bliver musiklærere eller for eksempel pianospillere i hotellobbyer), så drømmer de unge om noget større.

Wang Zhaiyu, 22, spiller guitar og vil følge i fodsporene på instrumentets mestre. Hans lidenskab er jazz-fusion, men hans band, Blå Himmel, har været nødt til at erkende, at der ikke er et publikum til den slags musik i Beijing. Wang vil medvirke til at ændre kinesernes musiksmag, "gøre den mere sofistikeret", men indtil videre spiller hans band covernumre af kinesisk pop.

"Det er ikke noget, jeg er stolt over, men vi får da i det mindste nogle penge for at spille det," siger han.

Pop er imidlertid sagen for Hu Peng og hans kammerater på skolen. Skarpe frisurer, skinnende jakkesæt og skjorter og hjerteskærende gengivelser af sukkersøde popsange, så bliver livet ikke bedre, synes Hu.

Skolen må have Kinas største koncentration af excentrisk udseende unge. I et land, hvor farvet hår indtil for få år siden var et sjældent syn, er de studerendes udstyrsnummer noget, der får alle til at vender hovederne, når de går på hovedstadens gader.

Her er en befriende fri atmosfære - i modsætning til den normalt mere ensrettede stemning på Kinas øvrige universiteter - alligevel er der et påklædningsreglement, der dog tydeligvis ikke bliver håndhævet strikt. En guitarlærer siger, at det er folk med gamle vaner, der har fundet på den regel.

"Det passer ikke rigtig til en artistisk skole som denne," finder han.

En anden vej

I et samfund, der så længe var fattigt, er det at opnå rigdom nu det guddommelige mål. Derfor er en tvivlsom kunstnerisk karriere ikke det, kinesiske forældre ønsker for deres afkom.

"Mine forældre håbede, jeg ville studere økonomi," fortæller Wang.

Med et typisk anstrøg af ungdommelig naivitet annoncerer Wang, at hans ledende princip i livet er, "altid at huske, hvem jeg er".

Han har skrevet kongstanken med tykke bogstaver på væggen i sit øvelokale, ifald han skulle glemme det.

"Lige meget hvad min familie eller samfundet vil, jeg skal blive, er det nødvendigt for mig at huske, jeg lever for musikken," forklarer han.

I Liu Yaos tilfælde var det dog hans mor, der fandt frem til musikakademiet og opfordrede ham til at søge ind.

"Jeg ville bare spille for sjov, men min mor ville, at det skulle blive mere seriøst," siger 18-årige Liu.

Familien fra den sydlige Guangdong-provins arbejder alle med musik. "Så det er min skæbne," siger Liu.

"Jeg ved, at jeg formentlig aldrig vil komme til at tjene gode penge. Men det er ok, så længe jeg er glad," siger Fang Die'er på 21 år.

Det er bestemt ikke, som før, familien, der kommer i første række, men individet - i hvert fald her.

Fang spiller jazz-funk i bandet 9 Kvadratmeter, en hentydning til deres øvelseslokale. Hans evner som trommeslager er stadig en smule usikre, men han vil allerede i gang med næste projekt: sprog.

"Jeg bliver nødt til at lære engelsk," siger han. "Jeg vil forstå, hvad det er, de synger om (i de vestlige sange, red.)."

Fra stil til stil

For mange af de studerende er det som om de spoler hurtigt gennem de seneste 30-40 års musikkulturer i Europa og USA. I halvårscyklus udvikler de sig for eksempel fra pæne pop-drenge til læderklædte rockmusikere til tænksomme jazzartister. Hårstil og tøj ændrer sig samtidig.

Sidste år ordnede Liu Yao - Slashimitatoren - sit dengang korte hår, så han lignede en glat kantonesisk popstjerne. Imens havde Liu Chao - hanekamspunkeren - et ansigt fri for piercinger og interesse for mere stille musikformer.

For dem handler det om at vise deres identitet - en identitet, der er hentet i Vesten, men tilegnet Kina. Identiteten er måske yderst kortvarig, og identiteten er måske ikke det egentlige mål. Det handler mere om at vise, at man ikke blot er en del af de kinesiske masser, men at man er et individ.

De unge her har råd til den afslappede og navlebeskuende livsstil, som andre kinesere ikke har tid og penge til at begive sig i gang med. De er for langt størstedelens vedkommende børn af Kinas rigeste.

Rige forældres støtte er krævet blot for at være i stand til at betale for skolegebyret. Det koster op mod 30.000 yuan om året at studere her på den private skole grundlagt i 1993 - et enorm beløb efter kinesisk standard.

"Jeg er ligeglad med, hvad andre synes om mig, eller måden jeg ser ud på," siger musikskoleeleven Chang Meng.

En kættersk indstilling for deres forældre, da de var på deres alder. Akademiet er fyldt med t-shirts, hvorpå tyk skrift proklamerer: "Det er sådan jeg er", eller "jeg er, hvem jeg er". Konformitetens tid er slut inden for denne skoles mure.

"Hvis du vil, kan du kalde det at gøre oprør mod samfundet, at jeg ikke vil klæde mig og opføre mig, som det forventes i Kina i dag," siger en en anden musikstuderende Yan Yi.

"Men i virkeligheden tænker jeg ikke på samfundet, politik og alt det. Jeg tænker på mig."

Er det måske svaret på spørgsmålet, hvad punk er for en kineser?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu