Læsetid: 3 min.

Vett eller ikke så Vett

20. januar 2001

MENS RÅDHUSPLADSEN i København ved aftentide henligger i næsten bælgravende mørke, er der blevet anderledes lyst, løjer og storby på Kgs. Nytorv i den modsatte ende af Strøget med strømlinede laserlys, der kastes ud fra hustagene, og Breughelsk stemning på skøjtebanen.
Men inde bag facaden til Magasin du Nord på samme torv har man haft sværere ved at finde julestemningen. Og endnu værre har det set ud for Illum lidt længere oppe ad Strøget, der ligesom Magasin ejes af det børsnoterede aktieselskab, Wessel & Vett. Skidtet giver underskud. Der grædes salte investortårer bag de oplyste butiksfacader, og så kom på et pressemøde meddelelsen: Illum skal dræbes!

NYHEDEN medførte straks nekrologlignende kommentarer i medierne over dette stykke københavnerkultur, og det er da også nærliggende at se tilbage i det historiske spejl og mindes, da salig Anton Carl Illum i 1891 åbnede sin lille butik med syting under mange velmenende advarsler om, at det nok ville gå galt. Sortseerne fik ret – 110 år senere.
Illum og Magasin – de to eneste tilbageværende stormagasiner i hovedstaden. Engang havde de hver deres publikum. Illum var i højere grad end Magasin de fine fruers sted. Man ’holdt med’ den ene eller den anden ligesom fodboldfans holder med Brøndby eller FCK. Man kunne ikke komme i dem begge, men i de senere år har opdelingen ikke været så skarp.

LIGE SÅ NOSTALGISK kan man mindes historien om, hvordan to 24-årige ungersvende, odenseaneren Theodor Wessel og lollikken Emil Vett, datidens yuppier, i 1868 åbnede en butik i Århus med lagner, dynebetræk og andre bløde hvidevarer, et koncept, som bredte sig og i 1931 blev til hele 170 butikker i Danmark, begyndelsen til Magasin du Nord, omend butikkerne i daglig tale kaldtes Fætter Wessel.
Senere døde udsalgene og blev afløst af fem stormagasiner med alskens varer i de største byer, og sådan går det, op, ned, frem, tilbage, som det også har været tilfældet med Illum, der i 80’erne, hvor det også gik dårligt, blev ’omforandret’, som det hedder i butikssproget, under Kay Wilhelmsens og filmdirektøren Jens Jordans ejerskab, hvor det skulle være smart, at det pludselig hed Illum’s, og hvor der kom marmor og rislende vand og harpespil i lobbyen. Lige lidt hjalp det. Men som ejere altid har hævdet: Det er svært at tjene penge på stormagasiner i Danmark. Som forøvrigt på fodboldklubber – og aviser.

I VIRKELIGHEDEN er Illum ikke død. Illum vil leve videre, blot på en lidt anden måde, under navnet Illum Livsstilcenter – og derved leve videre som Illum i københavnernes bevidsthed.
København har set andre store forretninger dø – Chrome & Goldsmith, Anva, Daells Varehus – og man har set forretnings- og forlystelsestemplet Scala gå i samme retning, en af Bent Fabricius-Bjerres og Brd. Streckers få fiaskoer – og det går stadig ikke godt. Senest har Jyske Bank her ved årsskiftet afhændet Scala til Cargill Scandinavia, en aflægger af et amerikansk milliardselskab, der må have en tro på, at netop det kan gøre stedet til en pengemaskine.
Illum laver sig bare om. I forvejen er ca. halvdelen af Illum lejet ud til specialforretninger. I løbet af det kommende år vil Wessel & Vett søge at leje resten ud (med det nuværende personale med i købet, men med nye målgrupper som potentielle købere) – og nøjes med at læne sig tilbage, administrere udlejningen og – håber man – tjene penge. Man skal dog nok ikke læne sig alt for langt tilbage, for så let går det ikke nødvendigvis.

HVORFOR KAN millionbyen København ikke bære to stormagasiner af den traditionelle slags? Hvordan skal teksten udlægges? Med diverse store indkøbsmuligheder i byernes forstæder som Bilka, Obs!, Lyngby Storcenter, Ilva, Ikea, etc. og sidst Fisketorvet er der konkurrence for det bilende publikum.
Men det kan i bedste fald også være et tegn på, at snobbeeffekten i gammeldags fruefortstand er på retur. Begrebet ’at handle i Illum’ er ikke længere så fint, som det var, og ikke i sig selv nær så attraktivt som de lavere priser andre steder. Visse varer vil man foretrække at købe her – eller på lagersalg og alternative mærkevareudsalg.
En af formodningerne om, hvorfor Daells vareskur ikke kunne rotere om eget budget, var, at Netto, Aldi, Fakta og andre discountbutikker overhalede det indenom med diverse slagtilbud ved siden af fødevarerne. Det er ikke utænkeligt, at de samme butikker, der er blevet stuerene at færdes i for velhavende, også er dem, der har tvunget den nuværende udgave af Illum i knæ. Er snobberiet virkelig blevet uddemokratiseret delvis i Danmark? Jamen, fint. Så er verden måske alligevel gået lidt fremad. Lidt.

Bjørk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu