Læsetid: 4 min.

Hvis De vil vide mere

16. juni 1999

"Udskilningsløbet vil inden for de allernærmeste år utvivlsomt forstærkes yderligere."
Jyllands-Postens årsberetning

DANMARKS største avis hedder i disse år Jyllands-Posten. Med et hverdagsoplag tæt på 180.000 er der luft ned til nummer to - Berlingske Tidende - der opererer omkring 155.000. Og til Politiken, der ligger under de 150.000. For slet ikke at tale om de små formiddagsblade, der synes uden modtræk over for en fortsat markant tilbagegang.
Selvtilliden fejler da tilsyneladende heller ikke noget i bladhuset i Viby. Med et lille pusterum i starten har 1990'erne budt på vækst og atter vækst for Jyllands-Posten. Og da bladet i denne uge udsendte sit årsregnskab, fik den en tand til.
"Vækstkursen fortsætter," var overskriften på direktionens beretning, der talte om, hvorledes positionen som den største var befæstet og udbygget. Til billedet af avisen der satser kompromisløst blev føjet redegørelsen for et samlet investeringsprogram på ca.
300 millioner kr over tre år - samt den betryggende oplysning om et overskud, der betegnes som "tilfredsstillende".

VED NÆRMERE eftersyn er udviklingen dog langt fra så lysegrøn, som den ambitiøse ledelse på Jyllands-Posten fortæller. Oplaget stiger ikke som de tidligere år - der er tværtimod tegn på stagnation. Og overskuddet på 9,7 millioner kr er langt fra overbevisende. Faktisk tyder dette resultat på, at Jyllands-Posten er tæt på at være tabsgivende.
I det forløbne regnskabsår - der er gået fra april 1998 til marts 1999 - indgår nemlig en periode, der gav Jyllands-Posten ekstraordinære indtægter. Under knap ti dages konflikt i foråret 1998 var Jyllands-Posten den eneste af de store morgenaviser, der kom på gaden. Det betød ekstraindtægter i form af annoncer og avissalg - antagelig i samme størrelse som årets samlede overskud.
Samtidig hører det med i billedet, at der det seneste år har været meget lave papirpriser. Og et noget nær nul-resultat i et stort bladhus i et år med de laveste papirpriser i 20 år er ikke særskilt imponerende.

SAMTIDIG viser regnskabet, at det hidsige investeringstempo har tæret på de økonomiske kræfter. Her er ikke noget med at lægge til side til dårlige tider. Det er lige på og hårdt med store investeringer, der tilmed er gennemført uden at optage nye lån.
Ganske dristigt når man betænker, at selskabets omsætningsaktiver samtidig er reduceret fra 300 til 200 millioner kr i løbet af året. De likvide beholdninger og selskabets beholdninger af værdipapirer er således nede på 50 millioner kr.
Sagt mere direkte: Det er svært at forestille sig, hvordan Jyllands-Posten fortsat kan selvfinansiere meget store investeringer. Fortsætter man med samme investeringstempo i år, får Jyllands-Posten øje på pengekassens bund i løbet af året.
En løsning kunne være at optage nye lån. Men det afviste avisens ubestridte leder - direktør og chefredaktør Jørgen Ejbøl - i går i Dagbladet Børsen.

TILBAGE STÅR at Jyllands-Posten spænder buen meget hårdt og tjener meget få penge. Det er lykkedes før under avisens voldsomme ekspansion - om det lykkes igen afhænger blandt andet af, hvor effektfuld en kommende sparerunde bliver. I forbindelse med de store investeringer bortfalder "et større antal stillinger." Men over for Børsen afviser Ejbøl, at det bliver i form af en egentlig fyringsrunde.
Endelig kan superoptimister jo så håbe på ny vækst i annoncesalget. Men de første fire måneder i 1999 har ikke været gunstige i den sammenhæng. Alle de store aviser er gået tilbage på annoncefronten, skriver bladet Markedsføring med Gallup Adfact som kilde. Og værst er det faktisk gået ud over - Jyllands-Posten. Det er især de store landsannoncørers kampagner, som bladet har haft svært ved at holde fast på.

I FORHOLD til den anstrengte økonomi på Jyllands-Posten er situationen helt anderledes i Berlingske-koncernen. Her var overskuddet i fjor på 128 millioner kr - og egenformuen udgør solide 713 millioner kr - fire gange Jyllands-Postens. Samtidig kontrollerer bladhuset i Pilestræde strategisk næsten halvdelen af det samlede avisoplag i landet.
Kraftigt medvirkende til Jyllands-Postens problemer har været, at Berlingske-koncernen har haft den store pengesæk fremme for at spænde et økonomisk sikkerhedsnet ud under Århus Stiftstidende. Det har ført til den hårde strid med Jyllands-Posten om aviskøbere
og annoncører i Århus-området - en strid der foreløbig har medført mærkbare tab for begge hovedaktører.
På Politiken har man imens nok at gøre med at fundere over løsningsmodeller for Ekstra Bladets store nedtur - og med at finde ud af, om huset tør kaste sig ud i den store langsigtede beslutning om køb af nye trykpresser.

JYLLANDS-POSTEN forudser et nyt udskilningsløb i dansk presse de kommende år. Det skal som nok komme til at passe, selvom en pause kunne være tiltrængt efter det sammenlægningsraid, som de seneste år har været gennemført omkring Jydske Vestkysten, Aalborg Stiftstidende og senest Århus Stiftstidende.
Resultatet er blevet store regionale aviser, hvor forskellige udgaver rundt om i regionen nu har den funktion, som selvstændige aviser havde før. Og det hele skræddersyet til annoncørerne og lavet i en avismodel, der koordineres med Pilestræde.
Det mest sandsynlige startskud til næste runde af det store udskilningsløb kan meget vel afhænge af netop annonceindtægterne. Et markant fald her kan hurtigt ændre dagsordenen for bladverdenens hårde konkurrence. Og sætte en stopper for en del ambitiøse vækstplaner.mol

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu