Læsetid: 6 min.

Viden uden handling er nytteløs viden

En af det moderne Kinas førende filosoffer, Cheng Zhongying, forelæser i næste uge på Københavns Universitet. Hans tanker om blandt andet en praktisk anvendelig administrationsfilosofi har været med til at præge 'det nye harmoniske samfund' mere eller mindre tilstræbt af nyere kinesiske ledere
5. maj 2007

I et sidste krampagtigt forsøg på at modernisere sig selv afskaffede Qingdynastiet i 1905 eksaminer baseret på de mere end totusinde år gamle kongfuzianske tekster, hvis ortodokse kommentarer var forblevet uændrede i over syv hundrede år. Seks år senere blev kejserdynastiet selv afskaffet, og moderniseringen væltede ind over et kinesisk samfund i opløsning. Kulturarven blev forkastet som en nytteløs 'kongfuziansk antikvitetsbutik', og kinesiske intellektuelle søgte til Frankrig og USA, hvor de uddannede sig og bragte nye tanker med tilbage til Kina.

Med Folkerepublikkens grundlæggelse i 1949 syntes bruddet med fortiden at være endeligt cementeret og vejen åbnet for det maoistiske utopia. I den afsluttende fase af den såkaldte kulturrevolution kom den gamle filosof Kongfuzi (Konfucius, trad. 551-479 f.v.t.) under direkte beskydning af rødgardisterne, som smadrede statuer og templer opført i hans navn. I dag, hvor disse tidligere rødgardister er omkring halvtreds, kan de indtage en latte på Starbucks i Den Forbudte By i Beijing, mens de læser i den seneste kinesiske bestseller Lunyu xinde (Lærdom fra - de kongfuzianske - analekter), der solgte 1,5 mill. eksemplarer på 40 dage. Bogen er skrevet af en 41-årig professor i kultur og media, Yu Dan, og er delvis baseret på en række tv-foredrag om kongfuzianismen.

I den kinesiske presse promoverer den nuværende kinesiske regering (dvs. kommunistpartiet) åbent kongfuzianske værdier som retskaffenhed, pålidelighed og medmenneskelig ansvarlighed som modvægt til det uhæmmede profitjageri, der præger store dele af det kinesiske samfund. Samtidig er Kongfuzi blevet Kinas fremmeste ambassadør og symbol på den bløde og kulturelle indflydelse, Kina ønsker at ses som eksponent for i modsætning til f.eks. USA's mere aggressive økonomiske og militante fremfærd. Konfucius-institutter (et fænomen i lighed med f.eks. det franske Alliance Française og det tyske Goethe-Institut) skyder op overalt i verden til fremme af studier af kinesisk sprog og kultur; halvdelen af omkring et hundrede planlagte institutter er allerede etableret.

Under sloganet 'et harmonisk samfund' søger den kinesiske ledelse med Hu Jintao i spidsen at påtage sig rollen og fremstå som en godgørende og oplyst regering, hvor kampen mod ulighed og korruption er i højsædet. Nationaldagens militærparader er afløst af besøg på byggepladser, og biografier af mønsterregenter som f.eks. Kangxi-kejseren (r. 1662-1722) og hans sønnesøn Qianlong-kejseren (r. 1736-96) rives væk fra enorme bunker i de mange nye boghandlere, som skyder op i Bilkastørrelse på adskillige etager i de store byer. Kultur og fortid er også blevet big business i Kina.

Gennem det meste af 1900-tallet levede traditionel kinesisk filosofi og kongfuzianismen i det stille blandt filosoffer, hvoraf langt de fleste havde forladt Maos Kina til fordel for Hong Kong, Taiwan eller USA. En del af disse filosoffer, som også er skolede i den vestlige filosofiske tradition, kom til at spille en vigtig rolle i de først famlende skridt mod det nye harmoniske samfund, som de kinesiske ledere siden Deng Xiaoping mere eller mindre direkte har tilstræbt. De to vigtigste nulevende navne i denne sammenhæng er Du Weiming (f. 1940) fra Harvard og Cheng Zhongying (f. 1935) fra University of Hawai'i. Sidstnævnte besøger Københavns Universitet i disse dage, hvor han blandt andet giver forelæsninger om kongfuzianismen og komparativ filosofi.

Nye forståelsesmønstre

Cheng Zhongying er født i Nanjing i Kina i 1935. Faderen, som var uddannet i de kongfuzianske klassikere, flyttede med familien til Taiwan, da Mao Zedong i 1949 grundlagde Folkerepublikken. På National Taiwan University studerede Cheng under en af 1900-tallets største kinesiske filosoffer, Fang Dongmei (1899-1977), som også havde boet i Nanjing i forskellige perioder, indtil han i 1948 blev inviteret som professor til Taiwan. Fang Dongmeis lærdom var legendarisk; som 12-årig var han fuldt fortrolig med de 13 kongfuzianske klassikere, og på et tre-års ophold i USA 1921-23 skrev han en MA om den franske filosof Henri Bergson (1859-1941) og en ph.d.-afhandling A Comparative Study of British and American Realism. Mødet med denne professor blev en livslang inspiration for den unge Cheng, som efter sin BA i 1956 fortsatte sine studier i USA, først ved Washington University i Seattle og senere ved Harvard, hvor han i 1964 indleverede sin ph.d. Peirce and Lewis's Theories of Induction ( 1966).

Siden 1964 har Cheng Zhongying været tilknyttet University of Hawai'i at Manoa, fra 1972 som professor. Her har han utrætteligt arbejdet på at udbrede kendskabet til traditionel kinesisk filosofi samt at komme til en forståelse af, hvordan den kinesiske og den vestlige tradition kan belyse og berige hinanden. Siden begyndelsen af 1980'erne har Cheng haft nære forbindelser til akademiske og filosofiske miljøer i Folkerepublikken, og han har haft stor indflydelse på den filosofiske udvikling der. I 1995 grundlagde han f.eks. The International Confucian Association i Beijing. Samtidig har han spillet en vigtig rolle i udviklingen af samarbejdet mellem akademiske organisationer i Folkerepublikken og Taiwan.

Cheng Zhongyings publikationer er for talrige til at nævne her; han skriver både på kinesisk og engelsk, og hans bøger og artikler udgives overalt. En god introduktion til hans filosofi findes i antologien New Dimensions of Confucian and Neo-Confucian Philosophy (New York: SUNY, 1991), som med sine 21 essays skrevet fra midten af 1960'erne til midten af 80'erne viser både dybden og bredden i Chengs projekt; et projekt hvis mål - ud over de komparative aspekter, er: Moderniseringen og Internationaliseringen af Kinesisk Filosofi (som også er titlen på et andet af hans kinesiske værker). Cheng Zhongying beskriver selv sin filosofi som onto-hermeneutik, hvilket er hans oversættelse af den kinesiske titel på et af forfatterskabets senere hovedværker Benti yu quanshi - eksistens og fortolkning' (Beijing, 2000).

Harmoniens dialektik

Kort - og meget firkantet beskrevet - består virkeligheden ifølge Cheng af to bestanddele: Eksistens og metode. Det er derfor vigtigt at belyse disse bestanddele og definere deres indbyrdes forhold, hvilket bedst lader sig gøre ved at holde den vestlige og den kinesiske tradition op mod hinanden. Cheng ser den vestlige filosofiske tradition som en vedvarende søgen efter bedre og mere forfinede metoder, hvorimod den kinesiske tradition i højere grad fokuserer på eksistens og syntese frem for analyse. Da eksistens og metode er sider af samme realitet, kan man ved hjælp af en harmoniens dialektik - som står i modsætning til den vestlige konfliktens dialektik - komme til nye forståelsesmønstre, som ikke blot bevarer de oprindelige modsætninger intakte, men også ser og begriber dem i stedse skiftende fremtrædelsesformer. Som traditionelle kinesiske filosoffer gennem tiderne lægger også Cheng Zhongying stor vægt på handling; viden uden handling er nytteløs viden. Cheng har derfor arbejdet med at omsætte sin onto-hermeneutik til en praktisk anvendelig administrationsfilosofi, som både forretningsverdenen og regeringer kan have nytte af. Disse tiltag har haft stor bevågenhed ikke blot i Østasien; også den amerikanske telegigant AT & T har vist interesse.

Samtidig med at Cheng Zhongying regnes blandt de mest prominente eksponenter for den nye kongfuzianske bevægelse, befinder han sig ofte i opposition til de mere populistiske og nationalistiske strømninger. Han er modstander af en vilkårlig genindførelse af en kongfuziansk ortodoksi og mener, at genopbygningen af kongfuzianismen skal ske på baggrund af og i dialog med den globale pluralisme, for kun på den måde kan den afprøves i og tilpasses den virkelige verden. Om kongfuzianismen har den styrke og de fortrin, der kan gøre den til en ledende filosofi, må komme an på dens faktiske bidrag til det globale samfund.

Cheng Zhongying forelæser tirsdag d. 8/5 kl. 15.15-17.00 Why Confucianism in China Today på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, lok. U3, Snorresgade 17-19, og onsdag d. 9/5 kl. 15.15-17 Chinese Philosophy as Comparative Philosophy Afdeling for Filosofi, lokale 16.1.14 i den gamle del af KUA.

Bent Nielsen er ph.d., Kinesisk Afdeling, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu