Læsetid: 8 min.

Videnskab bag tremmer

Jurij Bandazhevskij satte sit eget helbred på spil for en forskning, som har vist, at radioaktiv stråling i lave doser er mere skadelig for ofrenes helbred, end man hidtil har sagt. Han fik otte års fængsel. Hans kone, Galina Bandazhevskaja, vil fortsætte hvor han slap
22. april 2006

Galina er en ambitiøs kvinde. For tiden udfylder hun hobevis af papirer og går fra det ene offentlige kontor til det andet for at få støtte til sit projekt. Projektet går ud på at starte et selvstændigt og uafhængigt forskningslaboratorium i Hviderusland. Galinas ønske er at fortsætte den forskning, hendes mand Jurij Bandazhevskij blev fængslet for at have sat i gang.

Det bliver sandsynligvis et beskedent laboratorium til at begynde med, men det er et modigt tiltag i Hviderusland, hvor alt ellers bliver styret fra centralt hold af staten. Mange års modstand har gjort Galina til en stærk kvinde, men hendes øjne har mistet deres glød og fyldes ofte med tårer.

"Jeg lever kun i nutiden. Når jeg har haft en god dag, er jeg glad. Jeg takker Gud for, at der ikke skete min familie noget under konflikten med regeringen."

Galina og Jurij har altid haft et dybfølt videnskabeligt verdenssyn og troet fuldt og fast på den naturvidenskabelige metode. De blev gift i 1978, da de begge kun var 21 år, og fyldte sammen deres lille etværelses lejlighed med mus og hamstre for at kunne pleje deres videnskabelige passion. Hele lejligheden var indrettet til dyrene. Mens deres jævnaldrene gik på diskotek og i biografen, forsøgte det unge forskerpar at skaffe mad til dyrene.

"For vores legatpenge købte vi hytteost og brød til forsøgsdyrene, men vi havde slet ikke nok dyr, og vi havde ikke råd til at købe flere, så vi var nødt til at få dem til at formere sig," mindes Galina.

"Vi skulle have nok dyr til, at Jurij kunne fortsætte sin forskning, efter at han blev færdig på universitetet. Vores forældre var meget skeptiske, især fordi musene bed vores lille nyfødte baby, men det kunne vi ikke forstå. Vi anså det som et nødvendigt offer at bringe for videnskaben."

Jurij havde et stort videnskabeligt talent. Som en af Sovjetunionens yngste medicinalforskere blev han spået en stor fremtid inden for videnskaben.

Ingen advarsel

Da Tjernobyl-ulykken fandt sted i 1986, boede parret 800 km derfra i byen Grodno i det vestlige Hviderusland. Grodno er en af de byer, som var mindst påvirket af ulykken. Alligevel anbefalede Galina og Jurij med det samme deres bekendte at drikke jod, da de som læger vidste, at jod kunne mindske skadevirkningerne. Fra regeringen derimod kom der ingen opfordring til befolkningen om at drikke jod.

To uger efter begyndte børn fra den sydlige del af landet at komme til Grodno. Regeringen havde på det tidspunkt udstedt en ordre om, at alle små børn under 3 år skulle evakueres til 'rene', ikke-radioaktive områder og placeres i børneinstitutioner.

"I lang tid vidste vi ikke noget. Da vi begyndte at modtage børn fra Gomel-regionen på vores hospital i Grodno, forstod vi, at der var sket en stor ulykke," siger Galina.

Det var den samme intense pligtfølelse over for videnskaben, som Galina og Jurij havde følt i deres ungdom, der fik dem til i 1989 at flytte til provinsbyen Gomel i det sydlige Hviderusland. I det ramte område kunne man nemlig bedre studere, hvordan menneskekroppen påvirkedes af radioaktivitet.

"Vi flyttede ikke for at tjene flere penge. (...) Vi flyttede for at undersøge folkets helbred efter ulykken."

Deres venner og kolleger kunne ikke forstå, hvordan Jurij, som boede i et 'rent' område, lige var blevet udnævnt til professor, og hvis kone var afdelingsleder på hospitalet, kunne droppe alt. På det tidspunkt var der kun 40 procent af de læger, der var behov for i Gomel-regionen. Alle veluddannede flyttede væk derfra.

Ekstremt interessant

"Folk kunne ikke forstå, at han ønskede at tage af sted, selv om det for ham som videnskabsmand ville være ekstremt interessant at udforske noget, som ingen andre havde gjort før: hvordan radioaktivitet påvirker den menneskelige krop."

"Der var mange tilfælde af arytmi, som er en forstyrrelse af hjerterytmen. Det var første gang i mit liv, at jeg så et 8-årigt barn med en pacemaker," siger Galina.

I løbet af 90'erne så de et alarmerende antal børn med hjerteproblemer og en dramatisk stigning i antallet af nyfødte med hjertesygdomme. Ofte havde børn helt ned til 6-års-alderen arytmi. De begyndte derfor at føre statistik over deres patienter og konstaterede, at risikoen for hjerte-sygdomme var 2,5 gange større hos børn, som var blevet påvirket af Tjernobyl-ulykken.

Når det er første gang, der forskes i et emne, vil der altid være megen usikkerhed forbundet med resultaterne. For med sikkerhed at kunne sige, at det var radioaktivitet, som var den egentlige årsag til det forøgede antal hjerte-sygdomme, måtte Jurij fortsat lave kontrolforsøg i mange år.

Ikke populært

På baggrund af sin forskning kunne Jurij konkludere, at den menneskelige krop kan oplagre radioaktive elementer såsom cæsium 137 igennem meget lang tid. Han påviste, at selv en relativt lille radioaktiv forurening af et barns krop på 50 becquerel pr. kilo kunne forårsage seriøse helbredsproblemer. Også nyrerne rammes. Nyrerne udskiller radioaktivitet fra kroppen, men hvis de overbelastes, nedbrydes den vigtigste del af nyrernes struktur.

"Disse seriøse konklusioner var der nogle, som ikke var glade for, f.eks. folk, der var involveret i atomenergiindustrien, Det internationale Atomenergiagentur, osv." siger Galina med henvisning til de efterfølgende begivenheder.

Problemerne begyndte i det små og blev gradvist større. Det blev stadig sværere for Jurij at få sine resultater publiceret i landets egne videnskabelige magasiner. Lederne af de hviderussiske universiteter var bange for at beskæftige sig med Tjernobyl. Fra 1995 begyndte Jurijs studerende at forsvare deres afhandlinger i Rusland, hvor indstillingen var anderledes.

Ikke ubemærket

Da Jurij i 1996 blev tildelt Albert Schweizers orden og guldstjerne, som skulle overrækkes ved en ceremoni i Polen, skulle han ligesom alle ledere af store institutioner i Hviderusland ansøge myndighederne om tilladelse til at rejse, men sundhedsministeriet ville ikke lade ham tage af sted. Han endte med at tage ferie og selv betale rejsen.

I modsætning til de fleste andre folk i Hviderusland var Jurij ikke god til at gøre sig selv ubemærket. I 1998 blev han medlem af en kommission, der skulle kontrollere det arbejde, som udførtes af Forskningsinstitut for Radioaktiv Medicin i Minsk.

Da han i kommissionen hørte om det videnskabelige arbejde, som Instituttet udførte, var han meget kritisk og skrev til Hvideruslands præsident, Lukasjenko, og til Parlamentet.

Tre gange deltog han i den årlige Tjernobyl-høring i parlamentet, hvor politikere, læger, videnskabsmænd m.fl. samledes for at høre om problematikken.

Jurij holdt taler om sin forskning, om børnenes og kvindernes helbredstilstand, og hvad der burde gøres for at mindske eftervirkninger af Tjernobyl-tragedien.

De kendte os ikke

Det var dog først, da en tv-station lavede en film om Jurijs arbejde, at problemerne for alvor begyndte. Mange af hans kollegaer advarede om, at Jurij ville få problemer med myndighederne, og mente, at det nok var bedst, hvis han sagde sit job op, så det ikke gik ud over hele instituttet. Efterhånden lod deres kollegaer som om, de ikke kendte Galina og Jurij. Vennerne forsvandt og holdt op med at ringe. Da Galina ringede til instruktøren fra tv-stationen, sagde han, at han ikke ville diskutere noget som helst over telefonen, og at han ikke vidste, hvad der skete med dem.

Den 13. juni 1999 blev Jurij Bandazhevskij arresteret og sigtet for at have modtaget bestikkelse fra unge mennesker, der søgte om plads på Instituttet.

"De havde ingen beviser mod min mand. Vi havde ingen hemmelige konti, og vi havde ikke bygget nyt hus, men boede i en statslig lejlighed. Vi havde ikke de penge, som min mand blev beskyldt for at have taget imod. Hele anklagen byggede på to anklagede læreres udsagn. Der var ingen vidner til, hvordan bestikkelsen blev videregivet til min mand, og den sum penge, som min mand angiveligt skulle have modtaget, varierede hele tiden i deres udsagn. De blev ved med at påstå, at de havde glemt, hvor mange penge de gav til min mand. Jeg tror, det var politiet, som havde forberedt det hele for at isolere min mand."

Ikke godt for helbredet

Jurij Bandazhevskij blev idømt 8 års fængsel. En journalist fra det russiske tv-program 'Vremja' (Tiden) spurgte dommeren, om han præcist kunne pege på de beviser, der var mod Bandazhevskij. Journalisten kunne nemlig ikke selv se dem. "Er det ikke bevis nok, at to personer vidnede mod ham?" svarede dommeren.

Efter sin arrestation blev Jurij anbragt i en isolationscelle uden seng. Der var kun et trægulv, ingen håndvask og ingen mulighed for at pleje sin personlige hygiejne. Han måtte ikke tale med sin familie eller med sin advokat. Han fik et stort skæg og tabte 20 kg på 25 dage.

"Jeg kunne ikke genkende min mand, da jeg så ham gennem vinduet på vej til en høring," siger Galina:

"Allerede under sagen havde han blødende mavesår. At han blev fængslet, hjalp selvfølgelig ikke på hans helbred."

Det første år tilbragte Jurij i en celle med 80 andre fanger. Da Amnesty International reagerede, og EU-kommissionen kom for at tjekke, blev han overført til en celle, hvor der kun var tre andre.

"I et hvilket som helst demokratisk land ville det være helt utænkeligt, at en person kan sidde i fængsel uden nogen holdbar anklage, uden mulighed for at tale med sin advokat. Det ville være tilsvarende utænkeligt med forhør midt om natten, og at man, for at få det lidt bedre, ville blive tvunget til at sige, at man i det mindste tog 100-150 dollar som bestikkelse. I begyndelsen af det 21. århundrede er det svært at forstille sig, at en sådan behandling er mulig," siger Galina, mens tårerne triller ned af kinderne.

Badazhevskijs forskning leverede videnskabelige beviser for, at de internationale grænseværdier for lav radioaktiv stråling ikke holder. Skaden er sket for det hviderussiske folk, men hvis regeringen skulle anerkende Badazhevskijs forskning, ville det samtidig betyde, at staten måtte indrømme, at den ikke magter situationen. Derfor var det lettere at fængsle Jurij. Trods de mange års problemer med myndighederne mener Galina stadig, lidt naivt, at hverken hun eller hendes mand på nogen måde er 'politiske'. For dem har videnskab og politik absolut intet til fælles.

"Vi deltager ikke i politisk arbejde, og vi synes, at en læge altid er en læge - uanset politisk system."

Den 5. august 2005 blev Jurij Bandazhevskij løsladt. Sammen med Galina arbejder han nu med oprettelsen af det nye forskningslaboratorium.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her