Læsetid: 2 min.

Vietnam: rekordvækst og voksende ulighed

Og det er især minoriterne i Vietnam, der fastholdes i fattigdom
2. januar 2006

I de sidste 15 år har Vietnam haft en økonomisk vækst, der på verdensplan næsten kun overgås af Kina.

Pr. indbygger har væksten i gennemsnit været seks procent årligt. Millioner af vestlige turister har set et Vietnam, som hurtigt skifter karakter. Et autoritært socialistisk samfund som nu har markedsøkonomi og masseforbrug.

Men Vietnam er også et u-land og stor modtager af udviklingsbistand. Med 440 millioner bistandskroner i 2004 er Vietnam næststørste modtager af dansk udviklingsbistand, både fordi Danmark gerne vil være en del af Vietnams erhvervsudvikling, og fordi der stadig er stor fattigdom i Vietnam.

Care Danmark bistår med Danida-midler en række fattigdomsprogrammer i Vietnam, og de fleste af dem går til etniske minoriteter, der er sakket voldsomt bagud i udviklingen. Jeg besøgte en række af disse programmer i november og fik sat billeder på statistikkens budskab om at blandt khmererne i syd, som kun udgør to procent af befolkningen er 57 procent fattige. I det centrale højland er 90 procent af minoriteterne præget af stor fattigdom.

Der er ingen tegn på bevidst statslig diskrimination af minoriteter, men meget som peger på, at de vietnamesere, der er anderledes, og lever i udkantsområder og mere isoleret ikke kommer med i den store udvikling. De sidder tilbage med fattigdommen.

Til voksenundervisning

En lørdag aften var jeg til voksenundervisning i en landsby i højlandet langt vest for Hanoi. 57 glade yngre kvinder lærte at læse og skrive i et Care-voksenundervisningsprogram på en landsbyskole. De fleste var i 20'erne, men de havde som børn i det socialistiske Vietnam aldrig gået i skole. Programmet støtter 1.600 kvinder, og mange flere kvinder og en del mænd står i kø for at komme med.

Dybt i syd i Mekong-deltaget mødte vi ekstremt fattige familier, der end ikke helt turde tro på, at deres børn ville få lov at gå i skole. De havde ikke råd til at undvære dem eller til at betale skoletøj og papir. På byens hospital mødte vi børn, der solgte lotterisedler, frem for at gå i skole.

I An Giang-provinsen, som provinsledelsen selv betegner som en af Vietnams mindst udviklede og mest tilbagestående, fortalte de politiske ledere åbent om deres aktive forsøg på at eksportere mennesker til nabolandene. Provinsen har haft voldsom vækst i landbrugsproduktionen, men der er ingen industri og kun små skatteindtægter og derfor ikke mange penge at investere i udvikling. Man vil gerne have nogle af de aktive til at rejse ud - og til at sende penge hjem.

Vietnam har reduceret den totale fattigdom over de sidste 15 år, men uligheden er voksende. Ligesom vækst og udvikling på det globale plan øger uligheden og afstanden mellem rige og fattige lande, sker der en vækst i den interne ulighed i et vækstsamfund som det vietnamesiske.

Den vietnamesiske fattigdom og ulighed illustrerer, at selv en stærkt styrende stat har svært ved at skabe vækst for marginalgrupper og i udkantsområder. Det giver dermed også mulighed for at forstå, hvor svært det er for langt fattigere samfund at komme med på det globale udviklingstog.

Bistanden til minoritetsgrupper i et vækst-u-land som Vietnam er med til at sætte fokus på, hvor vigtigt det er, at økonomisk vækst bruges til at øge de samfundsmæssige investeringer overfor grupper, der ikke får del i væksten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu