Læsetid: 3 min.

Vild med dans?

Klummeskriveren har fulgt Se & Hør- segmentets rettepil og kastet sin kærlighed på lørdag aftens store danse- og underholdningsshow
3. juni 2005

Klummeskriveren har fulgt Se & Hør- segmentets rettepil og kastet sin kærlighed på lørdag aftens store danse- og underholdningsshow

Hvordan begyndte det egentlig, denne sygelige optagethed af hvilke planer, der i øvrigt lagdes omkring mig lørdag aften mellem 20 og 21? Det fortaber sig i det uvisse, men hænger sikkert sammen med det kostelige tidsfordriv, der involverer en fjernkontrol og et tv. Når verden går én ret imod, og udmattelsen over at skulle tage stilling til ugens spottilbud i Netto, den seneste række retrorockbands nyeste udgivelser, ugens koncerter og ditto skønsomme udvalg af rudekuverter, samlivets problemstillinger og omgangskredsens fortrædeligheder, den småborgerlige regerings sendrægtige, men konsekvente sutten røv på velhaverklassen og forsvar for USA's nyeste overtrædelser af menneskerettighederne, synet af såvel Pia Kjærsgårds ækle åsyn som den seneste billedstorm i det gennempornoficerede mediehav, de friskeste bulletiner fra den igangværende hashkrig, dagens meningsløse nedskydninger, frihedsindskrænkende forbud, religiøs tågesnak og meteorologer, der i et væk fører sig frem, som om vejret er deres personlige ansvar, ja så griber jeg fjernbetjeningen og flyver med kanalvælgeren gennem det pauvre udbud af billeder, vi i liberalismens navn tilbydes mod en vis sum til rette vedkommende.

Det øger ikke mit velbefindende, men har en behageligt distraherende effekt og giver ofte mulighed for at lufte den række fordomme og idiosynkrasier. Og således skete det, at undertegnede for nogen tid siden pludselig befandt sig på TV 2, hvor en række par udførte såkaldte standard- og latindanse til lyden af de lifligste toner. Okay, det, der oprindelig fangede interessen, var synet af Stine Stengade stadset ud som en million, thi udover at være en fremragende lille skuespillerinde er hun også en steg. Såmænd. Hvorfor jeg blev hængende og langsomt draget ind i en verden af store smil, similismykker, makeup i lange baner, smægtende rytmer og kønnenes kamp i sin allermest ritualiserede form. Og hvad angår sidstnævnte: Ind i mellem er det mere end rart, at der ikke sættes ord på problematikken.

Showet hed Vild Med Dans, og princippet er enkelt: Sæt en dansekapacitet sammen med en utrænet kändis, giv dem fra gang til gang to nye danse, og præsenter hele lortet i bedste sendetid lørdag for den del af nationen, der finder det amusant. Sæt fire af vor mest sympatiske - og professionelle - dansedommere til at give points, men sørg for guds skyld for i demokratismens navn at lade seerne være med via sms. Hvilket i hvert fald øger overraskelsesmomentet. Læg dertil en rask lille indføring i hver af de pågældende danses karakteristika og faldgruber og vupti: Underholdning. Da jeg gled ind i magien, var der fem ud af de syv par tilbage og dramaet ville ingen ende tage. Selvom det altså lakker mod finalen (øv) ...

Min indtræden på arenaen som passiv beskuer betød åbenbart bad luck for den smukke Stine, thi af årsager hinsides menneskelig fatteevne,fravalgtes hun i det pågældende heat til fordel for cykelrytteren Jesper Skibby og dennes dårende partner. Ufatteligt, for lige meget hvordan det vendtes og drejedes, dansede Stine og hendes partner bedre end Skibby-parret. Nå, men den slags er kun med til at øge showets underholdningsværdi og uforudsigelighed. Men derefter var det mig ikke muligt at se sig tilbage, og siden har jeg levende været engageret i dysten de umage par i mellem. Behørigt ladet mig imponere, når amatørerne har udvist særlig flair for den pågældende dans' finesser, og imponeret gispet, når de professionelle lige løfter en flig for, hvordan den slags kan og bør gøres i de højere luftlag

Samt lade mig rive med af det dygtige husorkesters greb om de raffinerede rytmer, der udgør det lærred, danserne udfolder deres koreografi på. Om det skyldes utilfredshed med tidens pauvre rytmeopfattelse, skal få lov at stå hen, men helt sikkert er det, at det rytmiske underlag til f.eks. den fyrige tyrefægterdans, paso doblen, tager sig mere spændstigt og indbydende ud end det seneste lamme dansehit, hvor den maskinelle stortromme med matematisk nøjagtighed hamrer alle fire slag i takten ud med næsten bedøvende monotoni.

Nå, på lørdag står finalen så mellem Mia & Thomas på den ene side og Erik & Marianne på den anden. Skulle det interessere nogen, holder Informations udsendte med begge par. Derefter bliver det hverdag igen og så skal der atter zappes til den store guldmedalje ...

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu