Læsetid: 4 min.

Da Vinci-mysteriets gådefulde eftervirkninger

Dan Browns roman har motiveret tusinder til at valfarte til de steder, hvor Da Vinci-mysteriet foregår. Det er en kortslutning mellem fiktion og virkelighed, mener professor Morten Kyndrup, mens en nyoversat fransk bog følger i fodsporene på Browns fiktion
10. maj 2005

"Behovet for en overnaturlig forklaring på vores eget liv er på grund af sekularisering egentlig forsvundet. Litteraturen kan opfylde den meningsgivende funktion, som var kirkens opgave i det 16. og 17. århundrede," siger Kocku von Stuckrad, adjunkt i religions- og kulturstudier ved Amsterdam Universitet i et interview til den tyske fjernsynskanal 3sat.

Interviewet handler om Dan Browns bestseller Da Vinci-mysteriet.

Programmet, som citatet stammer fra, er et af mange, som forsøger at forklare romanens succes. For at nævne et andet eksempel hjemmefra handler DR2's temalørdag i den kommende weekend om Da Vinci-mysteriet og den hellige gral.

Videnskabeligt til værks

Men ikke nok med det. Romanen har også vakt fagfolks interesse for at undersøge, hvorvidt Dan Browns fortælling om den hellige gral er sand.

I går udkom den svenske oversættelse af en oprindelig fransk bog. Sanningen om da Vinci koden er skrevet af journalisten Marie-France Etchegoin og religionshistorikeren Frédéric Lenoir.

Bogen er en undersøgelse af centrale påstande, personer og steder i Dan Browns roman. I fem kapitler leder de to forfattere efter sandheden om broderskabet 'Priory of Sion', Leonardo da Vincis billeder og forholdet mellem Jesus og Maria Magdalena. De analyserer Dan Browns teori om en sammensværgelse, ledet af den katolske kirke, og de besøger kirker og museer i Paris og Skotland.

Søger man lidt på onlineboghandlen Amazons hjemmeside, kan man imidlertid hurtigt finde frem til en hel række andre bøger, der ligeledes vil fortælle 'sandheden' om Da Vinci-mysteriet.

Dan Brusteins Secrets of the Code: The Unauthorized Guide to the Mysteries Behind The Da Vinci Code er blot et af mange eksempler.

Marie-France Etchegoin og Frédéric Lenoir understreger dog i bogens forord, at deres undersøgelse i modsætning til mange andres er baseret på studier af talrige skriftlige kilder, samtaler med eksperter og besøg på de steder, hvor romanens handling udspiller sig. Som de selv formulerer det:

"Vi har besøgt alle intrigens steder, fra Louvre til Chateau de Villette og Saint-Sulpice-kirken. Vi har snakket med de vigtigste eksperter om Leonardo da Vinci, esoterisme og frimurerloger. Vi har analyseret alle de seneste studier om Maria Magdalena og den seneste forskning om Jesus' ugifte stand."

Realitetseffekten

Det er et imponerende stykke arbejde, som Marie-France Etchegoin og Frédéric Lenoir har udført for at klarlægge, hvilke dele af Dan Browns roman der er sande, og hvilke der ikke er. Men spørgsmålet dukker uvilkårligt op: Hvordan kan det være, at en roman virker så stærkt, at videnskabsfolk ikke kan lade være med at undersøge, om romanens påstande er korrekte?

"Det kan være et udtryk for, at romanens realitetseffekt er så stor, at det vækker behovet for at undersøge, om historien er sand," siger Morten Kyndrup, som er professor ved Afdeling for Æstetik og Kultur på Aarhus Universitet.

En af årsagerne til denne realitetseffekt kan være Dan Browns påstand i begyndelsen af bogen. Her skriver han:

"Alle beskrivelser af kunstværker, arkitektur, dokumenter og hemmelige ritualer i denne roman er korrekte."

Men to sider før denne sætning står der under bogens titel, at det er en roman.

"Man må ikke tage det for pålydende, som forfattere skriver til indledninger i deres bøger," mener Morten Kyndrup.

Fiktion og virkelighed

Han mener, at der er en lang tradition for, at personer og handlinger ifølge forfatterne er fantasiens resultater, at de ikke har noget med virkeligheden at gøre, men man ved godt, at det har de alligevel. Man skal derfor ikke stole på det, når en forfatter påstår, at hans historie er sand.

Usikkerheden om, hvad der er fiktion, og hvad der er virkelighed, kunne være en anden forklaring på, hvorfor der er kommet så mange bøger om Da Vinci-mysteriet.

"Det er en kortslutning i forbindelse med forskellen mellem fiktion og virkelighed," siger Morten Kyndrup.

Han tilføjer, at selve kortslutningen er et fænomen, som ofte har fundet sted i forbindelse med kunstværker, og nævner de amerikanske reaktioner på Lars von Triers Dogville som et konkret eksempel fra filmens verden. Mange kritikere har opfattet filmen som et angreb på USA.

Et andet eksempel på denne misforståelse af, hvad der er fiktion, og hvad der er realitet, kunne være Søren Kierkegaard. Den berømte passage i den første del af Enten Eller, hvor Kierkegaard skriver, at hvad enten man gifter sig eller ej, vil man fortryde det, er ofte blevet forstået som en direkte henvisning til Kierkegaards eget forhold til Regina.

"Kierkegaard har i sine værker mange ekstremt interessante og banebrydende tanker. Men hans tanker er ofte blevet bragt i forbindelse med hans person. Det er en kortslutning, hvor man forveksler personer i Kierkegaards bøger med forfatteren som person," siger Morten Kyndrup.

Marie-France Etchegoin, Frédéric Lenoir: Sanningen om da Vinci koden, Stockholm: Bonnier Fakta 2005.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu