Læsetid: 3 min.

Vinderen får det svært

Alt tydede i går på en sejr til Evo Morales i Bolivia, men det er ikke nødvendigvis lig med præsidentposten. Og spørgsmålet er, om den socialistiske kandidat i sidste ende vil have den
19. december 2005

La Paz - Efter år med protester og demonstrationer var der fuldstændig roligt i La Paz' gader i går, da bolivianerne skulle vælge en ny præsident og en ny kongres tre år og tre præsidenter efter sidste valg. Den normale trafik af dyttende busser, tiggere og gadesælgere var erstattet med tomme gader, efter at biler var blevet forment adgang og alkohol forbudt i to dage inden valget. I sedet blev gaderne indtaget af unge mennesker, der spillede fodbold på tværs af de tomme stræder på La Paz' stejle skråninger.

De få mennesker der kunne findes, fandtes uden for byens skoler, hvor hovedstadens beboere stemte.

Inden for på det nedslidte Colegio Nacional Alberto Villarroel løb en konstant flok af vælgere spidsrod mellem politifolk, tavler af det periodiske system og den lejlighedsvise gadesælger, der alligevel havde fundet vej til valglokalet. Og de stemte overvejende på udfordreren Evo Morales' socialistiske alternativ med et nej til den neoliberale politik, brud med USA og nationalisering af landets gas:

"Jeg stemmer på Evo. De er de eneste, der vil forandre Bolivia. De andre er en del af det samme gamle korrupte system, og selv om de siger noget andet, er de alle sammen for neoliberalismen," sagde lægen Juan Jose Choque efter at have afleveret sin stemme i et lokale med regnestykker på tavlen og knuste ruder ud til omverdenen.

Mens der endnu ingen resultater var ved redaktionens slutning, kårer alle meningsmålinger da også Morales og MAS til valgets vinder med mellem 31-35 procent af stemmerne mod 27-29 procent til den nærmeste modstander, Jorge 'Tuto' Qurioga i et valg med en høj valgdeltagelse.

Tvivlsomt resultat

Det betyder imidlertid på ingen måde, at Morales er sikker på at overtage præsidentposten efter den midlertidige caretaker dommeren Eduardo Rodriguez.

I Bolivia er der ikke en anden valgrunde mellem de to vindere, og uden et flertal på over 50 procent skal vinderen findes af kongressen, hvor MAS vil komme til at stå svagt. Her afhænger meget af valgets mulige nummer tre, Samuel Medina, en forretningsmand, der med ca. ni procent af stemmerne kan få afgørende betydning, og som sandsynligvis vil støtte Quiroga, med hvem han deler en mere eller mindre neoliberal, markedsorienteret politik.

Begge højrekandidater har imidlertid på forhånd erklæret, at de vil respektere en vinder, der vinder med mere end fem procent, og dermed burde alting være temmelig enkelt. Men det er mere kompliceret end som så. Det kan reelt ende med, at ingen rigtig vil have magten. Fordi der ikke er særlig meget af den.

Får mest ud af at sige nej

Valget fik en rabiat optakt, da flere af de sociale grupper dagen inden erklærede, at hvem end, der kommer til at danne den næste regering, vil have 90 dage til at opfylde de krav, de tidligere har stillet om nationalisering af gassen, fængsling af den tidligere præsident Gonzalo Sánchez de Lozada (som var ansvarlig for nedskydningen af demonstranter i sin embedsperiode) og etablering af en slags folkekongres, Asamblea Constituyente. Ellers vil de igen lamme landet med de blokader og demonstrationer, der i de seneste år har gjort Bolivia til et meget svært land at regere.

Det er krav, Evo Morales næppe vil kunne leve op til som præsident, hvor han får et flertal imod sig i kongressen, skal kæmpe mod stærke uafhængighedsbevægelser og kravene fra USA, IMF og Verdensbanken, samtidig med, at han sandsynligvis får folkeopinionen imod sig hvis han ikke leverer varen. Derfor vil han sandsynligvis have støre muligheder for at få gennemført sine ideer om grundlæggende ændringer til fordel for landets fattige uden for regeringen - med den magt, der ligger i både at være den foretrukne kandidat og uofficiel leder af den meget stærke protestbevægelse.

For 'Tuto' Quiroga er taburetten endnu mindre attraktiv. Som taber vil hans regering både mangle legitimitet og være tvunget til at indgå en række kompromisser med MAS og protestbevægelserne, som er mod deres politik.

For Jim Schultz, lederen af NGO'en Democracy Center, der arbejder tæt sammen med de sociale protestbevægelser, er det centrale spørgsmål, om Morales vil gå efter præsidentposten:

"Der findes to alternativer: Enten vinder Evo Morales med 40 procent af stemmerne og både MAS selv og de andre partier vil erklære, at han er den nye præsident, eller også vil der gå ugevis med forhandlinger i krogene, hvor man i teorien kan have en situation, hvor ingen vil være præsident, og den som ender med at blive det, vil få det meget svært."

En vinder vil der nok i sidste ende blive erklæret. Men omverdenen kan nok godt regne med, at Bolivia ikke forsvinder fra overskrifterne af den grund.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her