Læsetid: 3 min.

Den virkelige kamp

17. december 2003

Det er blevet sagt, at der ikke er nogen kulturkamp. Eller at der var en kort udveksling af tåbeligheder blandt borgerlige kommentatorer og politikere. Og de endte alle som tabere. Det er blevet sagt, at kulturkampen var en formulering af en allerede afgjort kamp mod den politiske korrekthed. Eller som studieværten Christine Antorini skrev i Berlingske Tidende søndag: Kulturkampen burde have fundet sted sidst i 70’erne. Men nu kom den først i 2001: »Tyve år for sent.«
Det er ligeså rigtig, som det er forkert. For den virkelige kulturkamp står ikke mellem den venstrefløj, der var i 70’erne og den højrefløj, der nu sidder i Folketinget, i præstegårde og på borgerlige aviser med faldende oplag. Den står ikke mellem Brian Mikkelsen og et fænomen, han kalder Bermudatrekanten. Eller mellem akademikere og røde journalistiske lejesvende overfor forargede, forsmåede og mobbede borgerlige tabere, der pludselig er blevet vindere.

Den virkelige kulturkamp er en kamp med nye positioner: Det er Lars Kolind vs. Anders Fogh Rasmussen; det er Kaospiloterne vs. Dansk Folkeparti. Det er funky business og innovation overfor faglige kundskaber. Det er kompetenceudvikling overfor almen dannelse. Det er Anders Fogh Rasmussens manifest for ’paratviden’ overfor den nye gymnasiereforms ideal om tværfaglighed og projektarbejde. Statsministeren prædiker viden i faste rammer. Men på den anden side står hans egen uvidende undervisningsminister, som i Politiken lørdag udlagde faggrænserne som konstruktioner:
»Hvis ingen vil tage ansvar for at formidle ny viden, som ikke respekterer de af os kunstigt konstruerede faggrænser, så står vi med et fagligt tilbageskuende gymnasium.«
Ulla Tørnæs betragter faggrænserne som ’kunstige konstruktioner’, som man bør rekonstruere for simpelthen at følge med. Da hun fremlagde sit oprindelige udkast til gymnasiereformen var det obligatoriske fag historie degraderet til status som valgfag. Fokus var forskudt fra fortid til samtid: Fagene skal tilpasses den teknologiske udvikling og elevernes inspiration. Det endte med, at samfundsfag blev obligatorisk, og historie ’forpligtes på aktivt at spille sammen med de øvrige fag og fagområder’.
Den nye gymnasiereform foreskriver mere projektarbejde, mere erhvervsrelateret undervisning, og som der står: »Hensigten er at stimulere elevernes virkelyst og opfindsomhed samt at udvikle de faglige og personlige kompetencer gennem undervisnings- og arbejdsformer, der udfordrer elevens innovative evner.«
Eleven bliver fremstillet som en selvudviklende entreprenør i vidensindustrien.

Det lignede den rituelle borgerlige kampagne mod folkeskolerne, da Anders Fogh Rasmussen i sin åbningstale i Folketinget polemiserede mod tendensen til at sætte ’jeg’ som målestok for undervisningen. Til at gøre elevens lyst til udgangspunkt. Men statsministeren kritik var i samme bevægelse en kritik af visionerne om videnssamfundet. Det var en kritik af den bærende tanke i hans egen regerings gymnasiereform. Og det var en polemik mod bl.a. direktør Lars Kolinds forestillinger om kompetenceudvikling. Kolind besvarede da også i Berlingske Tidende talen med et forsvar for rundkredspædagogikken:
»Den paratviden, som regeringen efterlyser, er alene faglig kompetence. Evnen til at kunne læse inden for et bestemt fags referenceramme og anvende det, man har lært. Faglig kompetence er vigtig, men den der kun har faglig kompetence, får i hvert fald ikke job i mine virksomheder.«
Dette er den afgørende konflikt: På den ene side forsvaret for kundskaber, for faggrænser og for en almen dannelse, som den enkelte må danne sig i forhold til. Og på den anden side forestillingen om det frie selvrealiserende menneske, der som elev skal stimuleres til at udvikle personlige, sociale og faglige kompetencer. Det er en modstilling mellem statsministerens ideal om, at den enkelte bør danne sig i forhold til den autoritet, der ligger i viden & faglighed og på den anden side en anti-autoritær vision om, det selvudviklende menneske er sin egen målestok.
Den anti-autoritære vision er kulturradikalismen praktiseret i dag. Det er en kulturkamp, der både handler om folkeskolen, gymnasierne, arbejdsmarkedet og om velfærdssamfundets forestillinger om mennesker.

rl

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu