Læsetid: 5 min.

Den virkelige stasi-tragedie bag 'de andres liv'

Den tyske skuespiller Ulrich Mühe, Stasi-kaptajnen i filmen 'De andres liv', var gift med en kvinde, der kom i sikkerhedstjenestens klør. Men hendes Stasi-akter kan være lige så opdigtede som dem, der er filmens intrige
8. februar 2007

Når den tyske film De andres liv i slutningen af denne måned med stor sandsynlighed kan føje en Oscar til den lange række af priser, den allerede har modtaget, er det ikke mindst på grund af skuespilleren Ulrich Mühes uforglemmelige præstation som Stasi-kaptajnen Gerd Wiesler.

Den tyske offentlighed er i disse dage mest optaget af, at filmen ligger uhyggelig tæt på virkeligheden.

Dokumenter har nemlig vist, at Mühes tidligere kone, skuespilleren Jenny Gröllmann, i en periode af sit liv arbejdede for den allestedsnærværende østtyske efterretningstjeneste Stasi. Gröllmanns personlige drama står ikke tilbage for det, der oprulles i filmen.

I De andres liv dør en skuespillerinde i sin elskedes arme, da hun i fortvivlelse løber ud foran en bil, efter at parret har fået besøg af Stasi. Hendes samlever, forfatteren Dreyman, er overbevist om, at hun er uskyldig og har frelst ham fra at blive arresteret af sikkerhedstjenesten. Stasi mistænker ham med rette for at have skrevet et systemkritisk indlæg i det vesttyske ugeblad Der Spiegel, men det afgørende bevis er forsvundet.

Først adskillige år efter får Dreyman indsigt i de nu frigivne Stasi-arkiver og bliver klar over, at hans elskede umiddelbart før sin død skrev under på at levere oplysninger til Stasi - hun blev IM, som var betegnelsen for det politiske politis uformelle meddelere.

Dreymans redningsmand viser sig at være Stasi-manden Wieseler, som var sat til at aflytte ham. Han forfalskede alle sine rapporter.

Virkelighedens drama

Virkelighedens verden kan i tilfældet Jenny Gröllmann fortælle en ikke mindre gruopvækkende historie. Med afmagret ansigt og stærkt mærket af sin kræftsygdom havnede Mühes ekskone sidste sommer i medierne. Her udkæmpede hun et slag, ikke bare for sit liv, men også for sin ære. Livet mistede hun i august sidste år. Æren er endnu til debat.

I 2001 kom det for en dag og vakte en vis opsigt, at akter i det offentligt tilgængelige Stasi-arkiv viste, at Gröllmann havde en fortid som IM i Stasi. Ifølge akterne havde hun under navnet 'Jeanne' i årene fra 1979, til hun i 1984 blev gift med Ulrich Mühe, leveret oplysninger til en Stasi-officer ved navn Helmut Menge.

Akterne, der delvis er stillet til mediernes rådighed, dokumenterer bl.a., at hun fortalte Stasi om sine kontakter med vestlige journalister, der arbejdede i DDR.

Hun gjorde det, ifølge akterne, af egen fri vilje. Hun kom af en kommunistisk familie, der flyttede fra vest til øst i 1949. Hendes far var gammel Spaniens-frivillig.

Helmut Menge har bekræftet historien. Ledelsen af Stasi-arkiverne har over for Ulrich Mühe bekræftet dokumenternes ægthed og erklæret, at deres oplysninger ikke er åbne for fortolkninger. Ifølge akterne optrådte Gröllmann som meddeler for Stasi fra 1979, da hun var 32 år, til 1984.

Mühe var derfor i god tro, da han i en interviewbog, der udkom i forbindelse med filmens premiere i marts i fjor, fortalte, at hans eks-hustru var IM-meddeler for Stasi.

Uoverensstemmelser

Men nu reagerede den dødsmærkede Gröllmann på de anklager, hun havde ladet passere i 2001.

Hendes påstand var, at "mit navn er blevet misbrugt" af Stasi. Og nu oprulledes i retten et drama, der er endt med, at Mühe sidste sommer umiddelbart inden Gröllmanns død blev dømt til ikke mere at måtte udbrede, at hans ekskone havde arbejdet som IM. Tre måneder efter Gröllmanns død dømte samme dommer det ansete tyske forlag Suhrkamp, der havde udgivet bogen, til at strege Mühes udtalelser om Gröllmann ud i alle usolgte eksemplarer.

Det kan nemlig ikke bevises, at Gröllmann arbejdede for Stasi. Meget tyder på, at hendes føringsofficer, Helmut Menge, akkurat som filmens Wiesler har forfalsket sine rapporter, i dette tilfælde bare med modsat fortegn. Det kan dokumenteres, at han rapporterer om møder med Gröllmann, der umuligt kan have fundet sted, da hun på samme tidspunkt optrådte på scenen i Maxim Gorki-teatret.

I et enkelt tilfælde fortæller hun Menge om forløbet af en episode, der ifølge Menges egen rapport først skulle finde sted, dagen efter at rapporten var skrevet.

Hun taler i rapporterne i et kringlet bureaukratisk sprog, som det forekommer usandsynligt, at hun selv ville bruge.

Forfalskede vidnesbyrd

Hovedgenstanden for hendes meddelelser til Stasi var ugebladet Der Sterns korrespondent i Østberlin, Peter Pragal. Pragal har opsøgt Helmut Menge. Menge tilstod over for Pragal, at han har ført beretningerne og tilskrevet Gröllmann udsagn bag hendes ryg. Det skete, for at han kunne opfylde sine planmål som efterretningsofficer.

Til avisen Der Tagesspiegel har Menge også sagt, at Gröllmann intet vidste om sin registrering som IM. "Definitivt" vidste hun ikke, at hun blev opført som IM. "Vi sagde det ikke til hende", sagde Menge.

Fast står det altså kun, at hun frivilligt talte med Menge, og at Menge forfalskede dele af, eller alt, hvad han talte med hende om.

Sådan ødelægger man et liv og et eftermæle.

Ulrich Mühe blev født og voksede op i DDR. Her blev han også uddannet skuespiller og havde en fornem karriere på film og ved Deutsches Theater i Berlin, før Muren faldt. Selv siger Mühe i en kommentar, som følger med, når man køber dvd-udgaven af filmen, at han fra efteråret 1986 nød det privilegium at have et arbejdsvisum, som han kunne rejse til Vestberlin med.

Klarede ikke murens fald

Han fortæller, hvordan han selvfølgelig også brugte det til bare at rejse derover for at gå i biografen, i teatret og mødes med kolleger. "Det var ikke noget, man underholdt med, at man havde. Det affødte også en vis ensomhed. Jeg kom til at stå uden for gruppen, da jeg måtte noget, de andre ikke måtte."

Gröllmann var en anerkendt skuespiller i DDR, men hendes ægteskab med Mühe klarede ikke den tyske genforening. Parret blev skilt i 1990. I det samlede Tyskland opnåede hun med nogle tv-serier en vis berømmelse.

I en pressemeddelelse fornylig meddelte Mühe, at han ikke mere vil udtale sig om Gröllmanns eventuelle IM-virksomhed. "Jeg vil ikke give det plads i mit liv mere. Det er meningsløst," skriver Mühe.

Men han citerede dog samtidig den østtyske dramatiker Heiner Müller for, "at ordene falder uigenkaldeligt ind i verdens røre". Hvad der er sagt, kan ikke kaldes tilbage igen.

Om et par uger udkommer bogen De andres liv som paperback. Uden Mühes kommentarer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu