Læsetid: 2 min.

I virkelighedens vold

John Travolta og James Gandolfini er forgæves sammenbidte på den cool måde i en unødvendigt udpenslende filmatisering af de såkaldte Lonely Hearts-mord
27. oktober 2006

Berømte mordduoer er stof, som gang på gang splatter det hvide lærred rødt, når historien om deres faktiske forbrydelser og fald genfortælles. Filmisk er der løbende interesse for at vise virkelige forbrydere gå ned og få deres straf. Nogle film bliver meget mere end en dramatisk illustration som f.eks. Arthur Penns legendariske desperadoklassiker Bonnie and Clyde. Andre er for fascineret af forbrydelserne og klapjagten i sig selv til at have meget andet at byde på, hvilket er tilfældet med Todd Robinsons unødvendigt voldsomme film om de såkaldte Lonely Hearts-mordere, Raymond Fernandez og Martha Beck.

Fernandez og Beck fandt i slutningen af 1940'erne sammen om at charmere kvinder fra kontaktannoncer og stjæle deres penge. Gradvis gik de fra hjerteløst svindel til brutale mord, og det drama har tidligere været forlæg for kultfilmen Honeymoon Killers og mexicanske Arturo Ripsteins Deep Crimson med fokus på det kriminelle par.

Skæv balance

Todd Robinson vil fortælle deres historie endnu en gang, fordi hans bedstefar var den stædige politimand, som fangede de to forbrydere. Hans film skal både have politiarbejdet og det jagede vildt med.

Man håber fra starten på det bedste, for bedstefar spilles af John Travolta og hans kollega af Sopranos-stjernen James Gandolfini. Travoltas politimand etableres efter sin kones selvmord som en plaget mand med en indædt trang til at opklare mord på uskyldige kvinder. Det forbliver han på sin seværdigt sammenbidte facon, men meget andet får man ikke, selv om Laura Dern forsøger at skabe dynamik som hans nye kæreste, og hans oversete søn lurer i kulissen.

Fokus på forbrydelserne

Opklaringsarbejdet er trægt og tilfældigt, og filmen ender alligevel med at give mest albuerum til Jared Leto og Salma Hayek som det kriminelle par. Hayek lader det meste af tiden til at være med i en Tarantino-pastiche frem for i det mere alvorlige historiske drama, som instruktøren i de fleste scener insisterer på, at filmen er. Balancen bliver helt skæv mellem Travoltas traumer og forbrydernes mere og mere frastødende gerninger, der til sidst sender dem en detaljeret filmet tur i den elektriske stol.

Stemningsmæssigt kan man komme langt med desillusionerede politimænd i lange frakker og bredskyggede hatte ledsaget af stilsikker scenografi og tidens hits. Travolta og Gandolfinis dvaske coolness kan man heller ikke tage fra Lonely Hearts, men det er svært at se den dybere mening med den uengagerende historie.

Der er ingen afvæbnende humor og et ubehageligt fokus på forbrydelserne frem for forbryderne. Det er synd at se så mange gode navne spilde kræfterne på et manuskript, som vil fremvise begge sider af en klassisk, amerikansk morderjagt, men ikke skaber interesse for nogen af dem.

* Lonely Hearts. Instruktion og manuskript: Todd Robinson. Amerikansk (Palads og CinemaxX, Kbh. og et par biografer i provinsen)

var id = window.location.search.substring(1);var player1 = new FlashObject("http://filmtrailer.com/trailers/flashplayer/player2_vers01/mediaplayer2.swf?" + "nocache=" + new Date().getTime() + "", "Mediaplayer", "403", "401", "7", "#ffffff", true);player1.addParam("scale","noscale");player1.addParam("salign","TL");player1.addVariable("direct_id", id);player1.addVariable("customer_id", '8385');player1.addVariable("film_id", '000428');player1.addVariable("color", 0xDDDDDD);player1.addVariable("tekstColor", 0x666666);
player1.addVariable("autoStart", false);player1.write("filmtrailer");

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu