Læsetid: 2 min.

Virksomheder bruger universiteter til headhunting

Universiteter oplever i stigende grad, at virksomheder henvender sig for at komme i kontakt med de dygtigste studerende - men der er delte meninger om, hvorvidt universiteterne skal være med til at håndplukke eliten
9. oktober 2006

"Kan vi ikke få lov at sende en invitation og et jobtilbud ud til de ti bedste af jeres studerende?"

Den type henvendelser bliver stadig mere almindelige på de danske uddannelsesinstitutioner, som udklækker kandidater til brancher med stort behov for kvikke hoveder.Særligt regnestærke og naturvidenskabelige studerende er efterspurgte.

"Vi oplever et massivt pres. Det er helt vildt," siger Kommunikationschef Per-nille Kallehave fra Handels-højskolen i Århus.

Hun tager sig af skolens kontakt med virksomheder, som ønsker at headhunte de bedste studerende til studiejobs og særarrangementer, som skal lokke de dygtigste studerende til, når de har afsluttet deres uddannelse.

Gennem længere tid har skolen formidlet kontakt mellem virksomheder og de studerende med de bedste karakterer - men antallet af henvendelser er lige nu voldsomt stigende. Samtidig er virksomhederne begyndt at spørge ikke alene til de studerendes karakterer, men også til deres personlige karakter.

Skolen overvejer derfor, om og i så fald hvordan man kan efterkomme virksomhedernes ønske om at få kontakt til studerende med særligt gode personlige egenskaber, fortæller Pernille Kallehave.

Vil ikke håndplukke

Også på Syddansk Universi-tet (SDU) oplever man et stigende antal henvendelser fra virksomheder, som vil have fat i de bedste, fortæller lederen af universitetets karrierecenter, Thorbjørn Hertz.

Flere større virksomheder og brancheorganisationer har også kontaktet universitetets rektor, Jens Oddershede, direkte for at få indledt et samarbejde med henblik på at skabe kontakt til de dygtigste studerende.

Det ønske vil universitetet imidlertid ikke efterkomme, siger Jens Oddershede.

"Som rektor er jeg interes-seret i, at alle vores stude-rende får et job og ikke kun en udvalgt skare," siger han.

"Vi vil gerne formidle en bredere kontakt, men virk-somhederne må selv sørge for udvælgelsen."

Den holdning deler man på både Aalborg og Aarhus Universitet.

Forkasteligt

Souschef på Aarhus Universitets studiekontor, Annette Lund, siger:

"Virksomhederne spørger måske efter de bedste, men hvem er de bedste? Det skal vi som uddannelsesinstitution ikke afgøre. Det ville være smagsdommeri."

De tre store provinsuniversiteter er dermed på linje med Danske Studerendes Fællesråd (DSF).

"Det er fuldstændig for-kasteligt, hvis universiteterne går ud over deres rammer som uddannelsesinstitutio-ner og påtager sig en rolle som arbejdsformidler," si-ger uddannelsespolitisk ordfører Mads Svaneklink.

Han mener, at håndplukningen alene gavner de studerende, som i forvejen vil få let ved at få job.

Krumspring

"Den eneste rolle, universiteterne skal påtage sig, er at stille lokaler til rådighed, så erhvervsliv og studerende kan mødes," siger han og påpeger, at der skal være lige adgang for alle.

Men selv på de uddannelsesinstitutioner, hvor der er lige adgang for alle, gør virksomhederne forskellige krumspring for kun at få fat i de bedste, fortæller Thorbjørn Hertz, leder af Karrierecenteret på SDU.

"Vi har et problem, når virksomheder laver forskel-lige konkurrencer," siger han.

I den forbindelse er det nemlig meningen, at univer-sitetet skal sende sine dyg-tigste studerende inden for et bestemt område, så de kan dyste mod de dygtigste fra andre universiteter.

Og i den forbindelse afholder virksomhederne gerne rekrutteringssamtaler, fortæller Thorbjørn Hertz.

"Og så er der også mange rekrutteringsfolk i virksomhederne, som henvender sig til gamle kolleger på universiteterne for at få at vide, hvilke studerende, der er dygtigst. Det blomstrer da," siger Thorbjørn Hertz.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu