Læsetid: 5 min.

Virksomheder er ikke virkelighed

Humaniora og samfundsvidenskab skal lære at elske branding, konsulenter og HR management ligeså højt som Shakespeare, propædeutik og sociologiske teorier. Problemet er bare, at virksomheder ikke nødvendigvis er en del af forskerens virkelighed
20. april 2007

En masse smilende unge kvinder med laptops er kørt i stilling ved hvert af de 12 borde. De præsenterer sig som konsulenter fra firmaet Bindslev, allerede inden man når hen til bordet. Det er årsdagen for DEA, som står for Danmarks Erhvervsforsknings Akademi, og det skal være lidt anderledes, som der står i invitationen. Gruppearbejde skal der til, når det nu skal handle om samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv.

Og det er jo altid godt med mere samarbejde, ser det ud til. Alle sæder i lokalet bliver i hvert fald fyldt op og lidt til inden direktøren for DEA, Stina Vrang Elias, åbner showet.

Hun mener, der er et ganske pænt stykke vej igen, før samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv bliver hverdag. I hvert fald blandt de vanskelige børn i klassen: Humaniora og samfunds-videnskab, som dagens møde handler om.

"Der er ingen quick fixes. Det er et langt sejt træk, men første skridt på vejen er at få sat ord og billeder på, hvad erhvervsrettet forskning er og igangsætte konkret samarbejde," siger Stina Vrang Elias.

Kend din sidemand

Og det er også, hvad dagen i dag skal bruges til: at lære hinanden bedre at kende under venlig supervision fra flokken af kvindelige konsulenter. Derfor er der også både frokost, kage og middag på programmet og en solbrændt tidligere tv-vært til kækt at kommentere dagens oplæg. Den nu selvstændige kommunikationsrådgiver Morten Løkkegaard lægger ud med en historie om kommunikation, når den er værst eller måske bedst.

Elementerne er fredagsunderholdning med kendte gæster, quiz med seerne og en kommende statsminister, der springer ud af skabet. Løkkegaards pointe er, at vi skal tage chancer, når vi kommunikerer.

Og det prøver folk så rundt om bordene. Ikke noget med at smuglæse folks navneskilte her. Præsentationsrunden viser, at der er mange andre instanser som DEA, der huserer imellem universiteter og erhvervsliv. En ung mand fra Mindlab arbejder for en række ministerier for at fremme innovation, en lidt ældre fra FUHU, der også arbejder på at fremme samarbejde mellem erhvervsliv og universiteter, så er der endelig to universitetsfolk, et mindre konsulentfirma, en fagforeningsboss og Crossroads Copenhagen, der også skal knytte virksomheder, forskning og innovation tættere sammen.

Men ifølge næste oplægsholder, så er der hårdt brug for de mange instanser til at fremme samarbejdet, hvis drømmen om, at forskere og erhvervsliv skal samarbejde, skal gå i opfyldelse.

Ingen gensidig interesse

Barriererne imellem forskning og erhvervslivet er nemlig til at tage at føle på, viser en undersøgelse DEA har fået lavet af ReD Associates. De to unge konsulenter bag undersøgelse starter med at konkludere, at der egentlig ikke er nogen dybfølt interesse fra hverken forskernes eller erhvervslivets side i at samarbejde. Det er da meget sjovt med en forsker eller med nogle flere penge, men i bund og grund er det et lidt kedeligt fornuftsægteskab.

En anden barriere for samarbejde er, at virksomheder ikke er virkeligheden, set fra forskerens side.

"Det kan lyde lidt kryptisk, men en del af de forskere, der ikke samarbejder med erhvervslivet, ser ikke virksomheder som en del af deres virkelighed. Det kan godt være, at studier af Shakespeare kan virke introvert, men forskernes arbejde har en indflydelse på samfundet, og hvis man ikke gør en forskel i samfundet, så er det ikke en del af virkeligheden," forklarer den unge kvinde fra ReD Associates.

Spil golf

Samarbejde med erhvervslivet tæller ikke meget på forskerens cv. For forskernes karriere handler det om at forske, undervise, publicere og kommunikere. Erhvervssamarbejde er dog en af de sidste nye pligter, der er føjet til de øvrige.

Flere af de virksomhedsledere, der er inviteret til dagens konference, kan også godt nikke genkendende til, at det er ildsjælene, der samarbejder.

Virksomhederne er dog ifølge undersøgelsen heller ikke synderligt oplyste omkring, hvad de forskellige humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidater og forskere egentlig kan byde på, viser undersøgelsen. Måske fordi især humanisterne er blevet markedsført som kloge generalister i stedet for at fremhæve deres fagspecifikke kompetencer.

Som en af virksomhederne siger, så er det meget godt med ph.d.-grader, men egentlig har det ikke så stor betydning, hvad der står efter titlen ph.d. Det er de tre bogstaver ph.d. der giver troværdighed.

Den vigtigste lærdom fra undersøgelsen er måske, at samarbejde i høj grad handler om at kende hinanden fra andre sammenhænge. Som en forsker siger i undersøgelsen:

"Når jeg har mødt erhvervsfolk til receptioner, så har jeg lagt mærke til, at de taler meget om golf. Og man er faktisk lidt udenfor, hvis man ikke ved noget om golf, så hvis man skulle være en del af den uformelle snak, så skulle man nok vide mere om golf."

Just do it

Så er det tid for handlingens mænd og kvinder på podiet. Danske Bank, BDO ScanRevision, Danmarks Radio og Det Humanistiske Fakultet kommer med gode eksempler på, at samarbejdet faktisk eksisterer.

Lars Mørch, direktør for Human Ressources i Danske Bank synes forskning og erhvervsliv har nærmet sig hinanden meget de sidste par år.

"Vi ansætter faktisk en del humanistiske og samfundsvidenskabelige kandidater. Jeg synes, vi skal stoppe med at fokusere på barrierer, men tro på, hvad de siger i reklamerne: Just do it."

Og det er også, hvad de har gjort i BDO Scan Revision, fortæller administrerende direktør Lisbet Thyge Frandsen: "Vi har ikke tænkt over, at det var det, vi gjorde. Vi har bare tænkt på, hvordan vi kunne øge vores konkurrenceevne og nå målene i vores strategi."

Kan det så ses på bundlinjen, spørger Morten Løkkegaard. Og jo det går rigtig godt, erklærer Lisbet Thyge Frandsen.

Generaldirektør for Danmarks Radio, Kenneth Plummer ønsker - under megen latter fra publikum - BDO tillykke med det flotte årsresultat og lægger straks ud med en varm anbefaling af DR's nye koncerthus i Ørestaden.

Ideen med overhovedet at flytte DR til Amager var netop at komme tættere på forskningen. I dag er nogle af DR's nærmeste naboer Det Humanistisk Fakultet på Københavns Universitet og IT-Universitetet.

Succeskriterier varierer

Samarbejde har der dog også været inden udflytningen til Ørestaden - for eksempel om unges brug af mobile medier.

"Det skabte en helt ny forståelse for unges brug af mobiltelefonen, men det var i høj grad os, der måtte trække læsset i det samarbejde," siger Kenneth Plummer.

Den bemærkning fører til en del debat i panelet om forskeres langsomhed eller som Plummer diplomatisk kalder det: forskellen på forskernes og virksomhedens succeskriterier.

Eneste universitetsforsker i panelet, lektor i kommunikation Mie Femø Nielsen, inviterer erhvervslivet inden for i hendes verden: "Det kan godt være svært at forstå, hvorfor det tager tre en halv time at transskribere nogle minutter af et interview og en hel dag at analysere meningen med det, men det er altså givtigt, fordi det skaber ny viden."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her