Læsetid: 4 min.

Den virtuelle verden

Overfloden af ny kommunikationsteknologi har ikke gjort os bedre til at tale sammen, men ensomme
19. oktober 2006

I løbet af de sidste 20 år har vi udviklet stadig mere sindrige måder at kommunikere med hinanden på. Mobiltelefoner, computere, netværk, e-mail og internet forbinder nu 25 pct. af den globale landsbys menneskehed med lysets hast. Men - og her bliver det interessant: Samtidig med at vi er ved at koble vor arts viden sammen i ét eneste elektronisk centralnervesystem, falder mennesker ordforråd og formuleringsevne kloden over, hvorved det bliver stadig vanskeligere for os at udtrykke os selv og deltage i et meningsfuldt samvær med vore medmennesker. Jo mere vi alle kommunikerer, desto mindre har vi tilsyneladende at sige hinanden.

En undersøgelse gennemført for USA's undervisningsministerium dokumenterer, at læsefærdighederne for nyuddannede akademikere er faldet drastisk over de sidste ti år. Kun 30 pct. af en ny akademikerårgang har i dag 'fremragende læsefærdigheder' mod 40 pct. for ti år siden. Grover J. Whitehurst, der er hovedforfatter til undersøgelsen The National Assessment of Adult Literacy, er ikke i tvivl om, hvorfor læsefærdighederne forringes: Det skyldes, at de nye generationer ser mere tv end før og bruger megen tid på internettet. "Vi har registreret en markant tilbagegang i læsning af skønlitteratur. Denne afspejler sig i et faldende læsefærdighedsniveau," konkluderer han.

Teknologiske agenter

Hvad værre er, det ser ud til, at jo mere vi kobler os selv på vore elektroniske landskaber - desto større ensomhed føler vi. Ifølge en anden amerikansk rapport er de menneskelige relationers 'nærhed' aftaget med en tredjedel over de sidste 20 år. Kaiser Family Fund undersøgte, hvordan amerikanske børn bruger deres fritid efter skole og fandt, at de nu i gennemsnit bruger 6,5 timer om dagen på at se tv, surfe på nettet, sende sms'er, spille video- eller computerspil eller interagere med andre elektroniske interfaces.

Mere bekymrende fandt undersøgelsen frem til, at de fleste børn er alene i disse situationer. F.eks. tilbringer teenagebørn op til 95 pct. af deres tv-tid foran skærmen alene, mens børn imellem to og syv år ser fjernsyn alene i 81 pct. af tiden. Vores børn vikler sig længere og længere ind i virtuelle verdener. Derved risikerer de at miste den følelsesmæssige tilknytning til andre og udvikle de sociale kompetencer, der kommer af at deltage i leg og samvær med kammerater og familie. Dette nye menneskelige vilkår kan bedst betegnes som high-tech blues.

Er opvoksende generationer da dømt til evig ensomhed? Nej, siger teknologiens optimister. Førende software- og teknologiudviklere arbejder febrilsk på at skabe en ny generation af teknologiske vidundere, der skal trøste os i vor ensomme high-tech-tilværelse. Deres forskningsfelt kendes som affective computing, og deres mål er at udvikle nye teknologiske 'agenter', der kan udtrykke følelser, samt fortolke og respondere på deres menneskelige partneres følelser - ja, sågar bibringe nærhed og samvær. Indbyggede kameraer gør det muligt for disse 'agenter' at registrere selv det mest subtile trækninger i ansigtsudtryk, der så databearbejdes i realtid, hvorved 'agenten' bliver i stand til løbende at registrere personens emotionelle tilstand.

Virtuelle Laura

Forskere fra MIT har således udviklet en 'affektiv computer', der kan opfange emotionelle tilstande og stemningsskift ved at registrere forandringer i hjerterytme, åndedræt, hudens ledeevne, temperatur, puls og muskelaktivitet.

Rosalind Picard, en pionerforsker inden for affektiv computervidenskab beretter om et forbløffende eksperiment på MIT's Media Lab. En computersimuleret 'virtuel person' ved navn 'Laura' spiller rollen som fitnesstræner, der hjælper virkelige mennesker gennem fysiske træningsprogrammer. Laura er i stand til at konversere med sine mennesker og kan simulere tegnsprog, minespil og ændringer i kropsholdning og ansigtsudtryk. Som enhver god træner giver Laura sine klienter feedback om deres øvelser, hjælper dem til at forbedre deres præstationer og udviser verbal og visuel empati, alt efter hendes partneres emotionelle tilstand.

I forhold til en kontrolgruppe, der interagerede med 'ikke-relationelle' computere, erklærede et stort antal forsøgspersoner, at deres samvær med Laura havde en tilsvarende emotionel kvalitet, som den man kunne have med en menneskelig træner. En forsøgsperson bemærkede: "Jeg føler, at Laura på sin egen måde bekymrer sig for min form." En anden sagde: "Jeg føler, Laura godt kan lide mig. En tredje røbede, at "Laura og jeg stoler på hinanden." En fjerde betroede: "Jeg holder meget af at tale med Laura, især vores små samtaler om skole, vejret og fritidsinteresser. Hun er meget omsorgsfuld- Jeg ser altid til frem til vores hyggesnak. Den får Laura til at ligne en virkelig person." Rimeligvis skal anføres, at der også var skeptikere. En forsøgsperson sagde: "Personligt kan jeg ikke udstå Laura."

Lignende eksperimenter på Stanford University har vist lignende positive resultater med empatiske 'computeragenter'. Det fik forskerne her til at konkludere, at "empatiske computeragenter' er sociale aktører i ordets sandeste betydning. De kan skabe relationer med brugere, der er sammenlignelige med dem, findes i menneske-til-menneske-interaktioners verden."

Skal man skal le eller græde over disse prætentioner? Bebuder de en fremtid, vi skal være bange for? Der er ingen tvivl om, at et stigende antal unge synker ned i virtuelle universer, hvor fiktionsfigurer bliver substitutter for omgang med virkelige mennesker. Takket være 'affektiv computervidenskab' kan de virkeligt ensomme se frem til at interagere med siliciumledsagere, der er emotionelt programmerede til at vise empati og omsorg, til at være deres venner og nære fortrolige. Er dette en ny triumf for det teknologiske fremskridt? Kan vi ikke gøre det lidt bedre?

Jeremy Rifikin er leder af tænketanken The Foundation on Economic Trends i Washington

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu