Læsetid: 3 min.

Visakort-aktivisme

16. marts 2007

Mit Visa-kort laver en forfærdelig masse rod i mit hjem. Jeg vil i nærmeste fremtid underlægge det strenge restriktioner

Jeg tilhører den kategori af mennesker, som rydder op og rydder op og rydder op. Men ikke så snart jeg vender ryggen til, før mit hjem atter eksploderer i kaos. Jeg har endnu ikke forstået at gennemskue, hvordan det går til, eller i hvilken rækkefølge det sker, men da jeg ikke lader til at kunne vokse fra det, er jeg nu begyndt at analysere situationen.

Mit hjem må jo blive fyldt op, fordi der på en eller anden måde kommer ting derind, ikke sandt? Nuvel, disse ting er jo så købt og betalt. Det er altså ikke mig selv, men mit visakort, som roder. Det er på grund af det fordømte visakort, at der kommer horder af ting - ubrugelige eller fuldt brugbare ting, jeg bare ikke har tid til at bruge - ind i mit hjem og bliver liggende, som havde de fået deres faste plads på et museum.

Så galt står det til

Et hurtigt overblik fortæller mig, at det virkelig står pinegalt til. Mine skabe er fyldt med rædsomt tøj, jeg ikke bruger - Herregud, har jeg virkelig selv købt den svinedyre lysegrønne silkebluse, som oven i købet får mig til at ligne trolden Shrek? Hertil kommer et utal af ukategoriserbare ting, som må være købt i en tilstand af koma. Jeg har sminke, der stinker som kemikalier, hele 8 Filofax-kalendere fra 2003, 3 mobiltelefoner, 2 kasser med dametasker, adskillige par sko, lange rækker af dvd'er, cd'er, bøger, magasiner, ugeblade, brochurer og billeder, TV-Shop-træningsudstyr, som lige så godt kunne være afbilledet på en plakat og hængt op væggen - så lidt fysisk kontakt har jeg med det; en miniaturerejse-symaskine, som jeg har aldrig har gidet læse brugsanvisningen til, men ej heller har samvittighed til at smide ud; en gør-det-selv-varm-voks-gryde, som er klistret og størknet fast til sminkebordet. For slet ikke at tale om alle de hårting, som jeg ikke overkommer at bruge, føntørrere, krøllejern, kamme, ruller og en 10-15 stylingprodukter.

Minimalisme

Minimalisme er det eneste, der kan redde mig fra dette overvældende forbrugsrod. Det slår mig, at jeg ikke har klarhed over, hvor i verden alle disse ting i mit hjem, hvad enten det nu er dagligvarer, kosmetik, elektronik, papir eller interiør, er produceret. Det eneste i mit hus, der ikke stammer fra shoppeture, er en buket roser - en gave fra det norske Fredskorpset. Og det er ikke en hvilken som helst slags roser, men langstilkede, smukke kenyanske roser købt igennem Fair Trade-formidleren Max Havelaar.

Fattige arbejdere og småproducenter får gennem ordnede aftaler om miljøvenlig råvareproduktion og retfærdige arbejdskontrakter mulighed for at producere dagligvarer og andre produkter. Ikke mindst får de også adgang til markedet på lige fod med de store fisk. På denne måde bliver der sat gang i en proces med muligheder for udvikling væk fra fattigdom og analfabetisme. Fattigdom, overflod og uretfærdighed har måske ikke så meget at gøre med den lille symaskine, jeg en dag skal lære at bruge på en ordentlig måde, men retfærdig handel har meget at gøre med mit visakort. Og så er det, jeg bestemmer mig. Dette er vendepunktet.

Det er fra nu af slut med tiden som bevidstløs, fråsende, blind shoppinggudinde. Luksus som forbrug og dekadence som livsstil vil komme til at smage 10 gange bedre med etiske indkøb. Og ud over at minimalisme, selvkontrol og retfærdig handel går hånd i hånd, bidrager man også til at give verden et lille puf i den rigtige retning. Nu står den altså på Fair Trade, økologisk mad, The Body Shop, elektroniske bøger, producenter af miljøvenlige naturolier uden tilsætningsstoffer - alle disse og mange andre lignende forudseende pionerer vil frem over få glæde af mine penge.

Jovist er visakort-aktivisme mulig.

Jeg kommer ikke til at blive nogen bedre oprydder eller et mere velorganiseret menneske i år heller. Men en ting ved jeg: Mit visakort vil jeg unde en langt bedre samvittighed end hidtil. I alt fald indtil videre. Hav en god shopping.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her