Læsetid: 3 min.

Et visionært alternativ

Det er først og fremmest boligpolitikken og folkeskolepolitikken, der skal gøres noget ved
28. juli 2005

Hvorfor er en SF'er bedre som overborgmester end socialdemokraten Ritt Bjerregaard? Fordi SF har en mere visionær politik, og fordi vi er mere konsekvente i både miljøpolitikken, integrationspolitikken, uddannelses- og socialpolitikken.

Tag miljøet. Det er SF, der har leveret visionerne, som Socialdemokraterne nølende tilslutter sig. Vi foreslog vindmøllerne på Middelgrunden, fordi vi faktisk tager drivhuseffekten hamrende alvorligt. (Ja, 'økologisk dannelse' er vigtig lærdom i folkeskolen, Søren Pind!)

Det var også SF, der foreslog det første havnebad, som andre nu står i kø for at tage æren for. Og som modtræk til den støt voksende biltrafik, foreslog vi bompenge helt tilbage i 1985, mens de fodslæbende socialdemokrater igen og igen bestiller en ny undersøgelse.

Heldigvis lykkes det ofte at få socialdemokraterne med på vores visioner - det går bare sløvt. Vi mangler trafikreguleringen. Vi mangler solcellerne og en bedre affaldssortering. I SF ønsker vi at gøre København til Europas miljøhovedstad. En stor og forpligtende vision. Og her er det, jeg spørger? Hvorfor ikke vælge den rene vare? SF sætter sig gerne i spidsen.

Min nuværende borgmesterpost, familie- og arbejdsmarkedsområdet, havde socialdemokraterne indtil sidste valg siddet på i lige så mange år, som de har på overborgmesterposten. Som nystartet borgmester fik jeg dengang breve fra vrede forældre, der ventede op til to år på en daginstitutionsplads. Men vi fik gjort op med den socialdemokratiske forvaltning, der mente, at det ikke var muligt at finde byggegrunde nok i København. Vi skabte Børneplanen og byggede mere end 2.500 pladser på to år. Der er stadig ting, der skal forbedres, men nu er der plads til alle, og jeg får i dag breve fra glade forældre.

Sammenhængskraft

Den konstant høje ledighed blandt etniske minoriteter havde socialdemokraterne tilsyneladende også givet op overfor. Efter en fuldstændig reorganisering af beskæftigelsesindsatsen rasler arbejdsløsheden ned i København - især blandt etniske minoriteter.

Som overborgmester vil integrationen og folkeskolen være noget af det, jeg vil prioritere. Vejen til bedre integration skal ske med en massiv indsats, der favner både boligpolitikken, folkeskolen, arbejdsmarkedet og kulturpolitikken. Her har overborgmesteren en stor opgave med at skabe sammenhæng. Vi skal gøre op med både de fattige og rige ghettoer, som Lars Olsen rammende beskriver i sin bog, Det delte Danmark. Kun på den måde bevarer vi sammenhængskraften i velfærdssamfundet. Vi har et kæmpe ansvar for en bedre folkeskole. Her er recepten ikke mere kæft, trit og retning, men derimod mere kvalitet i undervisningen, renovering og udbygning af de fysiske rammer samt bedre integration med sproggrupper, test og førskoleindsats.

For Søren Pind har ret i en ting: At vi er helt uenige om de grundlæggende værdier. Især i integrationspolitikken. Når jeg kommer rundt på mine mange besøg til de etniske foreninger, så fortæller de mig, at det er råheden i debatten, der sårer og frustrerer allermest. Den råhed har Venstre et medansvar for.

Venstres spidskandidat er værst, når han i sin skingerhed ønsker straffeforanstaltninger over for arbejdsløse indvandrere og ensretning i skolerne med kanon og disciplin. Men også socialdemokraterne er blevet skræmt af Dansk Folkeparti og taler om, at vi ikke må være 'blødsødne', senest i sager om tvangsfjernelse af børn fra etniske familier.

SF vil en tredje vej. Selvfølgelig ønsker vi at fremme den enkeltes ansvar for eget liv og omgivelser, men vores recept rækker længere end til en rigid konsekvens og straf overfor grupper af mennesker, der falder udenfor. . Det vil jeg prioritere som overborgmester.

Politikken og værdierne er også den ene grund til, København ikke skal have en socialdemokratisk overborgmester den her gang. Den anden grund er, at magten forpamprer og gør træt. Systemerne stivner, og det, der engang var nyt, er blevet til vaner og bureaukrati. Efter et hundrede og tre års uafbrudt regime er der behov for at sende de trætte og melankolske socialdemokrater på bænken. SF har vist, at visioner kan blive til virkelighed, og vi er klar til at gribe nøglerne og stille os bag et nyt og bredt samarbejdende bystyre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her