Det var en sort dag for de gyldne visioner for Europas fiskeri, da fødevareminister Hans Christian Schmidt i går tog til fiskerirådsmøde i EU. Det mener Verdensnaturfonden WWF, som i går for første gang gjorde op med sin støtte til de fiskerireformer, som EU vedtog under det danske formandsskab i 2002.
WWF indgav i går en officiel klage til Kommissionens præsident José Barroso, og talsmand Espen Nordberg forklarer:
"Vi har bakket 100 procent op om EU-reformen af fiskeriet fra 2002. Den var en milepæl, fordi den var ambitiøs og forholdt sig seriøst til bæredygtighed.
Men processen og beslutningsforslagene på dagens møde viser, at EU ikke har magtet at komme ud over de snævre nationale og økonomiske interesser."
Fiskerimødet skal fastlægge de økonomiske rammer for Europas fiskeri frem til år 2013, og et forslag om tilskud til udskiftning af fartøjernes motorer har fået Verdensnaturfonden til at stå af. Ifølge organisationen er Europas fiskeflåde nemlig allerede 40 procent større end fiskebestanden kan bære.
Fordeler fattigdom
Tidligere fiskeriminister Henrik Dam Kristensen, som er EU-parlamentsmedlem for Socialdemokraterne, er enig i, at udviklingen går den forkerte vej.
"Vi har lige siddet og lavet en ålegenopretningsplan, og der er to procent tilbage af de ål, der var for et par årtier siden. Men hvert år i december, når vi skal sidde og fordele kvoterne, har vi mindre og mindre at fordele af. Og sådan vil det være, så længe vi kører med en fiskeripolitik, hvor vi har for mange både til for få fisk. Så sidder vi og fordeler fattigdom."
Ifølge Henrik Dam dur kvotesystemet ikke, fordi det opfordrer fiskerne til at smide de fangne fisk ud, hvis de fanger nogle bedre.
"Det gælder om at få en flåde, som er i harmoni med de ressourcer, der er."
Det var en hovedbestanddel i den fiskeripolitik, som blev besluttet i 2002, at der skulle sættes en stopper for tilskud til at øge fiskeriets kapacitet. Ifølge Verdensnaturfonden bliver denne målsætning forrådt af det nye forslag, der vil gøre det muligt for fiskerne at få tilskud til at udskifte motorerne i deres fartøjer, selv om 80 procent af de nye motorer er to en halv gange så effektive som tilladt.
I sidste uge forsvarede fødevareminister Hans Christian Schmidt dog støtten som en nødvendig indrømmelse i et kompromis med de sydeuropæiske lande i en "meget fastlåst" forhandlingssituation. Til gengæld giver forslaget ifølge ministeren blandt andet bedre muligheder for uddannelse, arbejdsmiljø, sikkerhed og støtte til fjernelse af dioxin og andre skadestoffer.
Tomme bånd
Presset på forsøgene på at skabe et mere bæredygtigt fiskeri kommer fra de tomme europæiske samlebånd. Op til et FN-topmøde om aftaler om fiskebestande, som også fandt sted i går, advarede WWF og organisationen TRAFFIC om, at den store tun-industri omkring Middelhavet er på kanten af kollaps på grund af overfiskning. De sydspanske fiskeres fangster ligger 80 procent under fangsterne sidste år på samme tid.
Manglen på fisk i de europæiske farvande og den mere og mere globaliserede fiskeriindustri har fået EU til at føre en stadig mere aktivistisk fiskeripolitik udadtil, hvilket foreløbig har ført til en række bilaterale fiskeriaftale med en række afrikanske lande om fiskeri ud for Afrikas kyster, en fremgangsmåde som er blevet kritiseret for at gøre indhug i de afrikanske landes egne indtægts- og udviklingsmuligheder.
Den hidtil mest kontroversielle af de bilaterale handelsaftaler ventes vedtaget ved dagens EU-møde: En fiskeriaftale mellem EU og Marokko der inkluderer farvandene ud for det ulovligt besatte Vestsahara. Ifølge kritikere, som tæller SF og Enhedslisten i Danmark og Sveriges og Norges regeringer, udgør aftalen en de facto- anerkendelse af den ulovlige besættelse.
Ifølge Henrik Dam Kristensen, som i modsætning til sit danske moderparti er imod aftalen, er fiskeripolitikken her blevet brugt i et spil, som skulle have været afgjort i FN.
"I amerikanernes handelsaftale med Marokko har de fået med, at handelen ikke må have negative effekter for Vestsahara. Det samme kunne EU have gjort - men vi har ikke sikret, at Vestsahara får deres del af pengene."
Alligevel forsvarer Dam Kristensen fiskeriaftalerne mellem EU og Afrika, som blandt andet leverer tun til de tomme samlebånd i middelhavslandene - og til de dåser vi danskere køber i supermarkedet. Han siger:
"Man skal huske på, at aftalerne udnytter ressourcer, som ellers ikke bliver brugt, og at EU med den nye kommission er blevet bedre til at indbygge bæredygtighed og hjælp til, at de afrikanske lande opbygger deres egen industri. Alternativet er jo , at store koncerner som Unilever går ind og fisker farvandene, og så vil der i hvert fald ikke være nogen interesse i bæredygtighed."
Dam Kristensen anerkender dog, at praksis i forhold til at lade udviklingslandene nyde godt af aftalerne lader meget tilbage at ønske.
"Der er rigtig meget at kritisere EU for," siger han.
