Læsetid: 4 min.

Visse avisers ændrede syn på ytringsfriheden

Den enstemmige glæde, der prægede lederskribenterne oven på frifindelsen af Berlingske Tidende, blev ikke Information til del, da denne avis var tiltalt i en lignende sag
9. december 2006

Meget er sket i pressens selvforståelse, siden Danmark sidst havde en sag, der mindede om den, hvor Berlingske Tidende nu er blevet frifundet af Københavns Byret. Det var Information, der stod i centrum for denne sag, som verserede ved byretten og Østre Landsret i årene 1970-72. Ganske som Berlingske Tidende var vi dengang tiltalt for at have offentliggjort hemmelige oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Disse oplysninger drejede sig om placeringen af seks militære lyttecentraler og deres funktioner inden for det bredere vestlige forsvarssamarbejde. Når vi bragte dem, afspejlede det ikke nogen selvstændig journalistisk efterforskning. Det skete derimod, fordi politiet - på foranledning af FE - foretog ransagninger og beslaglæggelser af to tidsskrifter, der havde eller agtede at offentliggøre disse oplysninger. Efter vores vurdering var der tale om meget alvorlige overgreb imod grundlovens paragraf 77, der fastslår, at "censur og andre forebyggende foranstaltninger ingensinde påny kan indføres".

De to tidsskrifter var det lille aktivistblad Vietnam-Solidaritet og det betydeligt større fjortendagsblad Politisk Revy. Mens Vietnam-Solidaritet stort set var blevet distribueret, før politiet skred ind, var der over for Politisk Revy tale om en decideret beslaglæggelse af både manuskript og trykpladen til den side, hvor artiklen om de hemmelige lyttecentraler skulle være bragt.

Sagen handlede med andre ord om at forsvare ytringsfriheden imod FE's og politiets voldsomme fremfærd imod de to publikationer. Information selv blev ikke udsat for forsøg på beslaglæggelse, da vi bragte de to artikler, men de to chefredaktører - Børge Outze og den, der skriver disse linier - samt journalist Bjarne Hansen blev omgående sigtet for at have overtrådt straffelovens paragraf 110 A, der optræder under kapitlet om "anslag imod statens sikkerhed".

Det førte til en langvarig retssag i Københavns Byret, der mundede ud i, at vi alle tre blev kendt skyldige, men straffen var næsten så mild, som den kunne være. Ti dagbøder af beskeden størrelse. Denne dom blev senere stadfæstet i Østre Landsret for Outze og mig, mens Bjarne Hansen blev frifundet. Som udtryk for, at landsretsdommerne fandt sagen temmelig tynd, afsagde de samtidig kendelse om, at samtlige sagens omkostninger skulle dækkes af det offentlige. Men sådanne milde øjne blev ikke kastet på Information af netop Berlingske Tidende. Tværtimod var dette blad sammen med Jyllands-Posten de mest vedholdende og grovkornede kritikere af den linje, vi havde valgt. Her var der i sandhed ikke tale om en enstemmig presse, der sluttede op om forsvaret for ytringsfriheden.

De berlingske argumenter

Berlingske Tidende brugte indtil flere ledere på at fordømme Information. I lyset af den aktuelle sag, hvor denne avis selv har stået i centrum, kan det være af særlig interesse at citere fra dens leder den 9. december 1969:

"Lige så rystende som den oprindelige provokation har derfor dagbladet Informations holdning været i denne affære. På to dages forsider har bladets ansvarsfri chefredaktør spillet badut med hidtil fortrolige oplysninger for at søge at vise, at disse oplysninger er uendelig små og ligegyldige. Hvad ved han? Hvad kan han vide? Det er jo netop det, der er sagen, at kun modstanderen kan vide, om disse få oplysninger er ligegyldige, eller om de netop er de brikker, han mangler i sit puslespil. Det er derfor, forsvaret må beskytte store og små oplysninger med samme ihærdighed, og det er derfor, en redaktør hverken kan eller skal dekretere, hvad i forsvarssystemet, der er vigtigt og hvad uvigtigt at beskytte imod offentlig omtale."

Jyllands-Posten havde et par dage tidligere skrevet en leder under overskriften 'Bagmænd og børnelokkere', hvor Information blev omtalt som "et ganske særligt og lidt tragisk fænomen". Lederen sluttede med denne salut: "Farvel, Information. Der var engang, da du var respekt værd."

Evnen til at gå fra snøvsen

De to store borgerlige blade fik opbakning fra en række mindre provinsaviser. Men fra andre var der i hvert fald en halvhjertet støtte. Og en ganske særlig kommentar kom fra Bornholms Tidende, der med sikkerhedschefen for Bornholms Værn som kilde havde fortalt om lyttestationen på Dueodde. Det ville ifølge Politiken føre til, at både officeren og den ansvarshavende redaktør ville blive tiltalt.

Denne chefredaktør, Erling Brøndum, var kendt Venstre-mand, medlem af VKR-regeringens forsvarskommission - og senere forsvarsminister i Poul Hartlings smalle Venstre-regering. Han skrev i en leder, at "da politiet på Bornholm øjensynlig ikke har ladet sig forskrække selv af Politikens allerfedeste seks-ciceros overskrift, er der al muligt håb om, at både friheden og proportionssansen fortsat vil være i god behold på Bornholm. Evnen til at gå fra snøvsen er jo ikke så veludviklet her under vore provinsielle forhold".

Nej, men mange gik fra snøvsen. Kontrasten mellem datidens følgagtighed over for de militære og politiske autoriteter til vore dages enstemmige glæde over, at Berlingske Tidende blev frikendt, er slående. Men også glædelig. For det indebærer jo, at aviserne over en bred kam er blevet sig bevidst, at ytringsfriheden står over respekten for forsvarets stempling af dokumenter som hemmelige eller fortrolige.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her