HK's formand John Dahl foreslår, at parterne i den danske model giver velfærdsforhandlingerne på Christiansborg en vitaminindsprøjtning. Det gjorde han første gang ved en høring om 'Velfærd og tilbagetrækning' i Den sorte Diamant i København den 10. maj. HK, FOA, 3F, BUPL og Danmarks Lærerforening stod bag høringen.
Den handlede om, hvor svært arbejdspladserne har ved at fastholde ældre medarbejdere og evt. give dem en seniorordning, at ældre arbejdsløse har særlig svært ved at komme i arbejde, og at det ikke mindst gælder korttidsuddannede kvinder. Helbredsproblemerne blandt de ældre og igen især blandt de korttidsuddannede er også så udbredte, at det er problematisk at sætte efterlønsalderen op, om end det først sker fra 2017.
Forslaget blev samme dag uddybet på HK's hjemmeside, hvor John Dahl bl.a. skriver: "Set fra HK's synspunkt vil det være naturligt, hvis vi moderniserede den danske model, så den også kunne levere en reel seniorpolitik med fleksibel tilbagetrækning og en holdbar efterlønsordning-. så vi allerede nu er i stand til at finde løsninger, som om 10-15 år kan give de ønskede resultater."
Han skriver også: "Regeringen og arbejdsmarkedets parter har tidligere bevist, at de kan levere varen. Det skete, da lønmodtagerne, arbejdsgiverne og regeringen i '87 blev enige om arbejdsmarkedspensionerne' - en ordning, som mange lande ville ønske, de også havde."
Kritisabelt
Så hvad mener John Dahl nærmere med sit forslag?
"Det er selvfølgelig lidt af en chance at tage midt i forhandlingerne, men jeg finder det kritisabelt, at velfærdsdiskussionen kun handler om, at de unge skal tidligere på arbejdsmarkedet, og de ældre skal blive der længere, men hvordan er det, mens de er på arbejdsmarkedet? Samtidig søger og søger ledige over 50 år forgæves arbejde uanset deres kvalifikationer. Så mange føler sig presset på efterløn. Der er en undersøgelse, der viser, at 20 procent af efterlønnerne hellere vil være i arbejde. De savner arbejdsfællesskabet. Alligevel tror jeg ikke en døjt på, at flere bliver på arbejdsmarkedet, selv om efterlønsalderen sættes op som det eneste!" siger John Dahl.
Derfor finder John Dahl, at der skal mere til end uforpligtende hensigtserklæringer og skåltaler.
Arbejdsmarkedets parter og regeringen må i dialog om problemernes kompleksitet og løsninger. Parterne må forpligte sig helt konkret gennem lovgivning, overenskomster og i hverdagen på arbejdspladserne, så de ældre bliver længere på arbejdsmarkedet.
John Dahls tre forslag til trepartsdrøftelserne omfatter:
-For det første: Hvordan skal efterlønnen skrues sammen, så den bevares som en rettighed svarende til mulighederne for de velstillede samfundsgrupper, som selv kan vælge, hvornår de vil forlade arbejdsmarkedet, fordi de bl.a. har gode arbejdsmarkeds- og kapitalpensioner? Og hvordan bliver den nuværende fleksible efterløn reelt fleksibel, så alle grupper får lyst til at trække sig gradvist og senere tilbage? Dem, der har mest brug for den, har nemlig mindst glæde af den. Det er kun de højtlønnede, der har glæde af at gå ned i tid og få deres resterende høje løn suppleret med fleksibel efterløn. De lavtlønnede kan lige så godt gå fuldt fra. De får ikke mere ud af at blive på nedsat tid til en lav løn og få suppleret med den også lave efterløn.
-For det andet: Hvordan udvikler vi et kvalificeret arbejdsliv, der er mindre psykisk og fysisk belastende, hvor den enkelte bliver bakket op i at dygtiggøre sig livslangt, og hvor der åbnes op for de fortsat 140.000 ledige, der har kvalifikationer til at komme på arbejdsmarkedet, om end nogen skal i et fleksjob? Og hvordan udvikles og aftales der seniorordninger som får realitet?
Nu hvor der fra 1. januar 2007 skal indføres jobcentre i de nye kommuner, kan de så ikke få tilsluttet virksomhedskonsulenter, der kan hjælpe virksomhederne helt konkret omkring: Seniorordninger, efter- og videreuddannelse af medarbejderne herunder læse-stavekurser til nogle og sprogkurser til andre? Sikre at også de ældre medarbejdere får udvidet deres jobprofil. Bistå ved integration af nye medarbejdere med særlige vanskeligheder.
Det er tit nogle svære processer og et papirvælde uden lige.
Der skal udvikles mere virksomhedsrettede og sociale uddannelser, som kan bistå virksomhederne i at komme medarbejderne fleksibelt i møde i forsøg på at fastholde dem i arbejde. I det moderne arbejdsliv har alle medarbejdere brug for individuel respekt. Fagbevægelsen skal gennem overenskomster og opbakning til sine tillidsrepræsentanter bidrage til holdningsændringer på arbejdspladserne, der modsvarer den beskrevne fleksibilitet og rummelighed for alle medarbejdere.
-For det tredje: Servicejob til ældre ledige inden for det offentlige bør genindføres. Servicejob er ikke aktivering, men rigtige job og fast arbejde.
Det er særlig oplagt nu, hvor de offentlige kommer til at mangle medarbejdere inden for ikke mindst pleje- og omsorgsarbejde. Der er navnlig mange ældre ledige kvinder. Et servicejob skal starte med kurser og gerne med en erfaren kollega som mentor. Som John Dahl siger: "Fleksibilitet for alle er en fordel for alle. Og det er de tre forslag også, for der er mulighed for, at alle parter bliver vindere, hvis de går sammen om udviklingen af fleksible tilbagetrækningsordninger og det kvalificerede arbejdsliv."
FOA:Lovgiv
Dennis Kristensen, formand for FOA, der organiserer korttidsuddannede i den offentlige sektor, er grundlæggende enig med John Dahl i, at arbejdsmarkedets parter bør inddrages i de arbejdsmarkedsrelaterede dele af velfærdsforhandlingerne. Som han siger: "Forhandlingerne er underligt amputerede og handler om fremtidens finansielle råderum frem for om børns, ældres og syges forhold. Velfærden skal jo afspejle den velstand, der er i samfundet. Hvis den offentlige sektor ikke vokser svarende til velstandsstigningen, bliver den slået ihjel!"
Dennis Kristensen mener også, at lovgivningen må ind og gøre retten til nedsat arbejdstid til noget, de ældre medarbejdere har krav på - suppleret med en forbedret fleksibel efterløn.
"I FOA går vores medlemmer i snit på efterløn som 60,5-årige, selv om de bliver straffet i hoved og røv. De får nemlig kun den lave efterløn med modregninger af pensionsordninger. Og fleksibel efterløn har ingen realitet for dem, fordi de økonomisk intet får ud af den. En lovfæstet ret til nedsat tid vil også forebygge, at vores syn på de ældres forbliven på arbejdsmarkedet er afhængig af konjunkturerne i samfundet. Hvis de ældre får krav på nedsat tid, vil det føre til en holdningsændring," siger han.
