Læsetid: 4 min.

VK-borgmestre bakker op om velfærdskritik

Regeringens spareiver forhindrer kommunerne i at tilbyde den forventede service på skoler og daginstitutioner, lyder advarslen fra flere VK-borgmestre. De bakker dermed op om kritikken fra lærere og pædagoger. Venstres politiske ordfører kalder kritik forfejlet
21. september 2006

Smertegrænsen er nået, mener både pædagoger og lærere med henvisning til, at besparelser vil ramme både daginstitutioner og folkeskoler. Og de får nu opbakning fra flere VK-borgmestre, som advarer: Regeringens stramme økonomiske styring sænker uddannelsesniveauet og vil skuffe borgerne.

"Jeg kan godt forstå frustrationen. På den ene side har man en regering, som fortæller, at statskassen bugner som aldrig før, og på den anden side har man så borgernes egen opfattelse af servicen ude i kommunerne. De to ting hænger ganske enkelt ikke sammen," siger Venstreborgmester i den kommende Furesø Kommune, Jesper Bach.

Han bakker op om velfærdskritikken fra lærere og pædagoger, som frygter, at de kommende budgetforhandlinger vil medføre massive nedskæringer. Ifølge Danmarks Lærerforening har 46 af landets nye kommuner planer om at nedlægge lærerstillinger. Men i Furesø Kommune vil man gøre alt for at undgå lærerfyringer.

"Vi vil simpelthen ikke spare på skolen. Men jeg må ærligt tilstå, at vi har svært ved at efterleve borgernes forventninger med den økonomiske spændetrøje, som vi er blevet pålagt af regeringen. Så hvis vi ikke sparer på skoleområdet, så må vi sparer andre steder i den primære velfærd," siger Jesper Bach.

I Allerød bakker den konservative borgmester Eva Nejstgaard op om kritikken af regeringen.

"Vi har en regering, som så flot bliver ved med at pålægge kommunerne flere og flere opgaver, men for at sige det helt ærligt. Det hænger ikke sammen. De ekstra penge, vi får via bloktilskud, rækker slet ikke til vores investeringer," siger hun.

Byrådet i Allerød Kommune er netop blevet enige om en samlet besparelse på 26 millioner kroner for det kommende år.

"Det har kun kunnet lade sig gøre at finde pengene, fordi vi har fået lov til at sætte skatten op. Men jeg vil da ærligt sige, at vi har nogle borgere, som tjener rigtig mange penge. De har jo svært ved at forstå, at udligningsreformen går ud over velfærden," siger Nejstgaard.

Holstebros borgmester Arne Lægaard (V) peger på, at kommunen fortsat mangler omkring 40 millioner til udmøntningen af udligningsreformen. Samtidig er man fortsat forpligtet til at sænke skatten, når kommunen vokser efter nytår. Det kan ifølge borgmesteren føre til en forhøjet egenbetaling på fritidshjemspladser.

"Det er frustrerende, at vi ikke får de penge, vi er blevet stillet i udsigt. Der er ikke balance i de opgaver, vi får ud, og de penge vi får ud," siger han.

I Silkeborg Kommune er samtlige forvaltninger blevet bedt om at budgettere med en besparelse på fem procent, som betyder, at 80 lærerstillinger vil blive sparet bort. Ifølge den konservative borgmester, Jens Erik Jørgensen, vil en del af pengene dog blive ført tilbage til skoleområdet, som vil ende med blot at skulle spare omkring 25 stillinger væk.

"Det betyder, at den udvikling, vi har haft på folkeskoleområdet, bliver sat i stå eller får et nyk bagud," siger borgmesteren.

Som kommune oplever Silkeborg en årlig vækst på omkring 1.500 indbyggere, men ifølge borgmesteren betyder den stramme økonomi, at man kun er i stand til at tilbyde service til omkring 300 nye indbyggere.

Jens Erik Jørgensen peger på, at en række af de forudsætninger, som lå for kommunalreformen, ikke er opfyldt - sammenlægningerne er ganske enkelt blevet for dyre, og det går nu ud over kommunernes evne til at servicere befolkningen. En advarsel, som Silkeborgs borgmester i dag sammen med syv andre jyske borgmestre vil overbringe ved et foretræde for Folketingets Kommunaludvalg.

"Det vigtigste signal er, at der er uoverensstemmelse mellem de forventninger, regeringen skaber hos befolkningen, og de muligheder, vi som kommuner får for at opfylde forventningerne. Med de muligheder, regeringen giver os, kan vi ikke forvente, at folkeskolen skal leve op til forventningerne. Vi er nødt til at begrænse udfoldelsesmulighederne, og det er utilfredsstilende både i forhold til forventningerne og til de overordnede målsætninger," siger han om regeringens strategi for Danmark som førende videnssamfund og folkeskolen i verdensklasse:

"Hvis man vil styre økonomien, som man gør, må man dæmpe forventningerne," siger Jens Erik Jørgensen.

Også KL's formand, Erik Fabrin (V) advarer mod at skabe for høje forventninger til den offentlige service.

"Der er et stort og stigende behov for en overensstemmelse mellem vækstrammerne og den signalgivning, der kommer fra Folketinget. Hvis ikke vi sikre den overensstemmelse, sidder kommunerne tilbage med en risiko for at skulle udføre offentlige services i et rum, hvor forventningerne er nogle helt andre," siger han.

I Randers står kommunen for at skulle spare 52 lærerstillinger væk. Men det opfatter borgmester Mikael Aastrup Jensen (V) ikke som et problem. Han oplever situationen helt omvendt af både pædagoger og lærere.

"Nu begynder vi på en proces, der skal flytte lærerne fra mødelokaler til klasselokaler. Vi har ligget lavt på effektivitet, og som alle andre steder skal også Randers stramme op," siger han og afviser, at der hidtil har været 52 lærere for mange.

"Nej, og nedskæringerne skal ske ved frivillig afgang. Det betyder ikke dårligere undervisning, men blot at lærerne skal undervise noget mere og gå til færre møder," siger Mikael Aastrup Jensen.

Heller ikke Venstres politiske ordfører, Troels Lund Poulsen, har noget til overs for den kritik, som flere borgerlige borgmestre retter mod regeringen.

"Jeg må være ærlig og tilstå, at kritikken ikke gør noget indtryk på mig. I de sidste to måneder har flere borgerlige borgmestre ladet sig spænde for en socialdemokratisk skræmmekampagne organiseret af fagbevægelsen. Jeg skal kun beklage, at der er borgerlige borgmestre, der har fundet anledning til at gå med i den der klagesang," siger Troels Lund Poulsen.

"Det har jo ikke hold i den politiske virkelighed. Der er tilført 22 milliarder til primært kommuner og amter, siden regeringen kom til magten i 2001. Derfor har kritikken ingen gang på jord," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her