Læsetid: 3 min.

VK's sande ansigt

19. marts 2004

NOGET FOR NOGET – nu også for dig, der er ledig: Du får 70 kroner (halvanden biografbillet) mere om måneden til forbrug nu. Så snupper staten til gengæld 70.000 kroner fra dig, når du bliver pensionist.
Det er i al sin enkelthed sådan, at regnestykket hænger sammen for at slippe for at betale en procent af lønnen i bidrag til Den Særlige Pensionsopsparing (SP) i dag – hvis du kun har en årsindkomst på 150.000 kroner. Så slipper du nemlig for at betale 1.491 kroner om året, som du til gengæld skal svare skat af, så du i virkeligheden kun får godt 800 ekstra kroner mellem hænderne. Er du eksempelvis 35 år nu, vil den manglende SP-indbetaling frem til din pension som 65-årig, betyde, at der mangler knap 70.000 kroner i pensionsmidler. De danskere, som kun tjener 150.000 kroner om året, er typisk deltidsansatte, sæsonarbejdere, arbejdsløse, på sygedagpenge eller på kontanthjælp – og har derfor kun sjældent nogen form for pensionsopsparing. Derfor er suspensionen af SP-ordningen endnu et skridt på vejen til at skabe stadig større fremtidige gab mellem de rigeste og de fattigste pensionister.

NÅ, DET VAR slet ikke de mennesker, som regeringens fem midaldrende mænd i sorte jakkesæt – Fogh, Bendtsen, Pedersen, Frederiksen og Hovmand – tænkte på, da de forleden solgte deres forårspakke. De tænkte vist mest på de mennesker, der mest er som dem selv og deres nærmeste – nemlig folk, som altid har et arbejde og som tjener mere end den gennemsnitlige kvarte million kroner om året. Alle dem, som VK-regeringen gerne vil have til at købe nye køkkener og den slags, for at få gang i hjulene igen. VK-regeringen har med dens suspension af indbetalingerne til SP endnu engang vist dens sande ansigt – nemlig at indrette dets økonomiske politik på en måde, der begunstiger de, som i forvejen har det økonomisk bedst, og forværre fremtiden for de, der allerede har det værst. I første omgang har regeringspartierne kun suspenderet SP-indbetalinger – en procent af folks løn - i to år, men signalerne tyder allerede på, at ordningen helt skal væk, hvis Fogh fortsætter. Alle skatteydere betaler ifølge regeringen samlet fire milliarder kroner om året – penge, som den enkelte borger nu frit kan disponere over selv.

DET ATTENTAT, som VK-regeringen har gennenført mod SP-ordningen, har været længe undervejs. Ordningen blev indført i efteråret 1997 i et forlig mellem den daværende SR-regering og de borgerlige – oprindeligt som et modtræk mod en økonomi, der var på vej til at blive overophedet. Det var især Venstres krav, at det, som hed Den Midlertidige Pensionsordning, skulle være individuel – altså, at det beløb den enkelte skatteborger satte ind, også ville være identisk med det beløb, som den enkelte ville modtage med renters rente som pensionist. Da Pinsepakken blev vedtaget i foråret 1998 mellem SR-regeringen og SF og Enhedslisten blev ordningen imidlertid permanent og solidarisk – det betød, at alle ganske vist betalte en procent af deres løn, men at alle pengene med renters rente i sin tid ville blive udbetalt i lige store portioner til hver enkelt. Den ordning bremsede VK-regeringen med finansloven i 2002, som blev indgået sammen med Dansk Folkepari – idet ordningen igen blev individuel. Det betød, at folk, der tjener en halv million kroner om året som pensionist, vil få udbetalt det dobbelte af den, der tjener en kvart million kroner – svarende til næsten 300.000 kroner ekstra efter et helt arbejdsliv. De, som tjener mindre end en halv million kroner, tabte naturligvis endnu mere.

MED SUSPENSIONEN af SP-ordningen, som næppe genoptages under en borgerlig regering, har statsminister Anders Fogh Rasmussen igen bekendt kulør. Uanset hvor meget han forsøger at gøre, som om han også interesserer sig for den fattigste fjerdedel af befolkningen, så både klinger og er det hult. Regningen for den månedlige besparelse, som hver enkelt har i dag – og som kan synes rar, hvis man er lavtlønnet eller ledig og måske især, hvis man er ung – bliver stor den dag, pensionsalderen melder sig. Der er slet ikke behov for den kurs. Tværtimod er der påtrængende behov for, at den langsomme nedbrydning af den solidariske pension for alle – også de, der er uden arbejde – ophører. Det er muligvis snedigt af statsministeren at sælge ud af fremtiden i dag – i håb om at vinde de titusinder af vælgere, som har forladt ham, tilbage – men det er usympatisk.

-dt

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her