Læsetid: 3 min.

VM i dødbold

24. juni 2006

Jeg ved ikke, hvordan det er med Dem, kære læser, men personligt føler jeg mig mest tryg ved at se VM-fodbold på TV 2. Det giver en særlig sindsro at vide, at både værter og eksperter har bestået sportschefens interne moralske lakmusprøve. Vi ved altså nu, at Flemming Toft aldrig bliver liderlig, at Jan Mølby ikke plejer en hang til årgangsrødvin, og at Claus Elgaard ikke bare et eneste svagt nanosekund kunne drømme om at have sex med 17-18-årige kvinder. Betryggende, ikke? Så kan vi altid, f.eks. når Tour de France starter, diskutere, hvordan den tidligere provokatør og håndboldhumanist Morten Stig Christensen endte med at rette så meget ind efter Ekstra Bladet, at sanselighed og fantasi blev fyringsgrund.

Logikken i alt dette burde være, at TV 2 indtil nu kun burde have sendt et par kampe fra VM, for lad os se det i øjnene: Dette VM har hidtil været røvkedeligt, usanseligt og fantasiløst. Hovedårsagen er de alt for mange deltagere. 32 hold giver simpelthen for mange ligegyldige kampe. Og mod slutningen af puljerunden for mange kampe, hvor resultatet kun talte statistisk. Livet er for kort til at se Holland og Argentina spille 0-0. Professionelle fodboldspillere er nu engang bedst til at spille om point. Æren er efterhånden et meget lille træ i den skov. Jeg ved godt, at FIFA siger, at de betragter sig som ambassadører for spillet, og derfor er det vigtigt at gøre netop et VM så globalt repræsentativt som muligt og alt det der skål-snak. Alle ved, at sandheden er, at VM har den størrelse det har, fordi det giver flest indtægter fra sponsorer og tv-stationer. At vi så som seere i forvejen lider af kronisk fodboldforstoppelse, tæller ikke i det regnskab. I stedet prøver alle medier at generere en VM-feber, som er helt ude af proportioner med det, vi ser på skærmen.

Der er så meget kvinder ikke forstår, hedder det som bekendt i reklamen. Jeg forstår dem godt efter de indledende kampe. I virkeligheden begynder VM først i dag.

Dødbringende smukt

Mens vi venter på, at Brasilien skal vise sin sande styrke og smittende kærlighed til spillet i tirsdagens kamp mod ligesindede Ghana, bilder vi os ind, at vi kan bedømme Argentinas finalechancer ud fra holdets frapperende 6-0 udradering af Serbien-Montenegro. Serbien-Montenegro?! Argentina er nr. 6 på FIFA's verdensrangliste. Serberne tumler rundt nede som nr. 44. Hvad andet havde nogen ventet? Tyskerne er gået videre. Også som ventet. De trak den nemmeste pulje, og må have masser af motivation og kræfter i behold. Det samme har italienerne, som har spillet meget italiensk - på den charmerende måde, og mod mediefavoritterne, Tjekkiet, demonstrerede gli azzuri to ting: De har i Buffon turneringens bedste målmand. Og de spiller stadig dødbringende smukt kontrabold. Det vil Australien få at mærke. Australien? Kan de spille fodbold? Ja, ikke overdrevent prangende, men effektivt. Sverige taber nok til Tyskland i dagens ottendedelsfinale, men er vel ellers det nærmeste vi kommer et 'dansk' hold. De har samme blanding af råstyrke og finesse, som et dansk landshold har på en god dag.

Og apropos Danmark, så er det en god ting, journalistisk set, at 'vi' ikke deltager. Jan Mølby vil heldigvis altid være Jan Mølby - som altid velgørende ærlig og usentimental i sine kommentarer, men resten af værterne, på både DR1 og T V2, virker lettede over ikke konstant at skulle lufte det indre Dannebrog. Det virker som om der bliver talt mere fodbold, og der bliver også plads til at give spillet perspektiv. F.eks. er Roald Poulsen et fund som ekspert. Vidste De f.eks., at afrikanske spillere ofte ikke er særligt gode til langskud, fordi skudtræning ikke står særligt højt på listen hos ungdomstrænerne i afrikanske klubber. De råder nemlig i mange tilfælde kun over én bold.

Til gengæld har Spanien ved dette VM hidtil spillet som om de havde flere bolde i spil end modstanderne. Mens dette skrives, er det veloplagte og omstillingsparate spanske landshold endnu ikke gået gennem den indledende pulje som ubesejret, men det er, når dette læses, en kendsgerning.

Alt andet ville være en lige så stor sensation som hvis Morten Stig Christensen hasteindkaldte Jørgen Leth til Tour'en.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her