Læsetid: 7 min.

VM i handel med kvinder

8. marts 2006

og restauratører, der jubler over de mange mennesker, begivenheden tiltrækker. Også i prostitutionsbranchen ser man frem til kronede dage, og gør klar til at modtage titusindvis af fodboldfans, der skal have noget at underholde sig med, når projektørerne på stadion er slukket.
I gåafstand fra Stadion i Berlin er der f.eks. blevet bygget et superbordel med 70 værelser og plads til omkring 600 kunder hver dag. Men bag den sminkede facade hos den pige, som en fodboldfan kunne fristes til at købe, gemmer sig ofte en historie om menneskehandel.
Menneskehandel er en branche i vækst. Den har for længst overhalet handel med narko og våben og er nu den hurtigst voksende form for international, organiseret kriminalitet. Hvert år bliver der handlet omkring 800.000 mennesker på verdensplan – og op mod en halv million af disse handles ind i Europa. Omkring halvdelen er mindreårige, og de fleste er kvinder og børn, der sælges til seksuel udnyttelse af kyniske bagmænd. Tallet er steget eksplosivt de sidste 10 år, og intet tyder på, at udviklingen ændrer sig. Alene i Danmark anslås det, at der befinder sig ca. 2.500 udenlandske kvinder i sexindustrien. Ifølge Europol er ofrene for kvindehandel typisk mellem 18 og 30 år, men yngre piger – nogle gange helt ned til 13 års alderen – er også ofre.
Kvinderne kommer fra Asien, Østeuropa, Afrika og Sydamerika, og lever et hårdt liv. Ofte er de placeret i små lejligheder, hvorfra de sendes ud til escort-, bordel- eller gadeprostitution. Nogle lever på bordeller og står til rådighed 24 timer i døgnet.
Jeg vil derfor opfordre til, at vi i dag på den internationale kvindedag tager problemet op endnu en gang. Der er brug for en seriøs og langsigtet indsats og intet land, heller ikke Danmark, kan løse problemet alene. Bagmændene opererer på tværs af grænserne og kvinder kommer fra mange forskellige lande. Derfor er det nødvendigt med et tæt samarbejde og en koordineret indsats.
Vi har netop i Europa-Parlamentet vedtaget en betænkning om handel med kvinder. Vores holdning er, at medlemslandene ikke har gjort nok på området og vi anbefaler fælles regler, minimumsstander og fælles løsninger.
Mindst tre opgaver skal løftes her og nu.

Kvinderne er ofre
Den første store opgave består i en holdningsændring både i forhold til kvinderne og i forhold til kunderne. Vi skal betragte kvinderne som ofre og ikke som kriminelle. Det kan godt være, de arbejder i en lyssky business, men det ændrer ikke det faktum, at de er ofre for menneskehandel og skal hjælpes bedst muligt.
I dag kan en kvinde, der har været offer for kvindehandel kun opholde sig i Danmark i op til 15 dage, inden hun sendes tilbage til sit hjemland. Erfaringer fra andre europæiske lande viser, at kvinderne i den fase befinder sig i en choktilstand og har brug for fred og ro for at komme til sig selv. Derfor er 15 dage langt fra nok til at skabe den fornødne tillid fra kvindernes side med henblik på at få dem til at udpege bagmænd – eller til at sikre den nødvendige hjælp til f.eks. abort, undersøgelser eller psykologhjælp.
EU anbefaler, at medlemslandene giver ophold i op til tre måneder. Jeg mener, at vi lige som Italien skal gå endnu videre og give mulighed for ophold i op til seks måneder. Det har vi brug for, hvis vi skal have en rimelig mulighed for at hjælpe kvinderne til et værdigt og sikkert liv, når de sendes hjem igen og samtidig sikre, at bagmændene bliver sat bag lås og slå.
I Italien og Belgien kan ofre for menneskehandel automatisk få opholdstilladelse, hvis de vidner og udpeger bagmændene. Det bør Danmark også overveje i de tilfælde, hvor det vurderes, at det ikke vil være sikkert for kvinden at rejse hjem igen. Det er ikke usædvanligt, at menneskehandlerne står i lufthavnen og venter, når kvinderne sendes hjem. Derudover skal vi tilbyde kvinderne økonomisk støtte, så de har mulighed for at skabe en tilværelse her eller i deres hjemland.

Gå efter kunden
Vi ved, at prostitution handler om en kulturbestemt adfærd. I Danmark har ca. 14 procent af mændene på et tidspunkt været hos en prostitueret – mens det f.eks. i Spanien er op mod 40 procent af mændene. Netop i Spanien eksploderer prostitution og menneskehandel nu i sådan et omfang, at de udenlandske prostituerede er til gene for folk på gaden i de store byer. I Madrid har kommunen grebet ind ved at forvise dem til byens yderste udkant. I Sverige er der indført forbud imod prostitution men i modsætning til tidligere er det nu kunden, der kriminaliseres; mens kvinderne tilbydes sociale hjælpeforanstaltninger. Derfor har menneskehandlerne mistet interessen for Sverige som destination.
Prostitution handler om udbud og efterspørgsel. Hvis der er færre, der køber – er der færre, der udbyder. Derfor er der nødvendigt med en holdningsændring og vi er nødt til at tage en debat om kundernes ansvar. Københavns Kommune er netop gået aktivt ind i kampen mod prostitution ved at opfordre sine 42.000 ansatte til ikke at gå til prostituerede. Forslaget, der forventes vedtaget i Borgerrepræsentationen i morgen lægger også op til, at turistorganisationer skal bandlyse reklamer fra stripklubber og bordeller.
I dagens Danmark er det lettere at finde en prostitueret end en blikkenslager. Hver dag tilbydes der gennem dagspressen og reklameblade et hav af sex-annoncer, og det bør der naturligvis sættes ind over for.
Hotel-branchen har også et ansvar. Hver dag vender receptionisten og portieren ansigtet væk, hvis de da ikke agerer direkte mellemmænd, når forretningsmanden, direktøren, skraldemanden eller den nybagte far går op på hotelværelset sammen med en købt kvinde. Jeg deltager selv i kampagnen Business Travellers against Human Trafficking. Forretningsrejsende er en meget vigtig målgruppe for menneskehandlere. Derfor opfordrer vi gennem kampagnen forretningsfolk til at henvende sig til politiet, hvis de møder ofre for menneskehandel. Kampagnen lægger samtidig direkte pres på hotelbranchen for at få den til at tage aktivt ansvar for, hvad der foregår på værelserne.

Stop bagmændene
Den anden store opgave består i at få stoppet bagmændene effektivt. Det gøres dels ved at give kvinderne bedre muligheder for at vidne i sikkerhed, dels ved at gøre menneskehandel til en forretning med høj risiko og lavt udbytte og ikke som nu lav risiko og højt udbytte. Efterforskning af menneskehandel bør derfor prioriteres lige så højt som opklaring af andre former for organiseret kriminalitet.
I 2003 blev der i dansk straffelov tilføjet en paragraf om menneskehandel. Siden den tilføjelse har der kun været ført to sager om menneskehandel. Den ene sag er fra København. Da blev seks bagmænd idømt mellem et og tre års fængsel for at have udnyttet mindst 20 tjekkiske kvinder til gadeprostitution i København. Det blev vurderet, at bagmændene havde tjent omkring 2,4 mio. kr. Bagmændene omtalte selv deres forretning som at holde kvæg! Den anden sag er fra Århus og der blev en kvinde og to mænd dømt for at have udnyttet tre litauiske kvinder på et bordel i Århus.
To sager er ingenting, når vi ved, hvor mange kvinder, der er blevet handlet til Danmark. Derfor handler det om prioritering hos både politiet og regeringen. Der er brug for at sende et klart signal om, at der er stor risiko ved at handle med mennesker. Det har vi set i Sverige, hvor bagmændene nu går uden om landet, fordi indsatsen er styrket og risikoen er øget markant.
Europa-Parlamentet foreslår en række foranstaltninger – blandt andet en særlig overvågnings-mekanisme, der kan sammenkøre oplysninger fra de 25 EU-lande. På samme vis bør samarbejde mellem landenes politi styrkes. Endelig er det nødvendigt med bedre uddannelse af personale, der arbejder med bekæmpelse af menneskehandel.

Forebyg og oplys
Den tredje store opgave er forebyggelse. Det er især kvinder og børn, der er særligt udsatte for at blive ofre for menneskehandel og undersøgelser viser, at tidlig afslutning af skoleforløb, opvækst i misbrugsfamilier, tilhørsforhold til minoriteter eller ringe leve- og arbejdsvilkår kan øge kvindernes risiko for at blive udsat for menneskehandel.
Kvindernes muligheder for uddannelse og beskæftigelse skal forbedres og den stigende feminisering af fattigdom, diskrimination og forskelsbehandling skal bekæmpes. Endelig er der brug for oplysningskampagner, der handler om risikoen ved menneskehandel, rekrutteringsmåder og steder, hvor kvinderne kan få hjælp.
Menneskehandel er en grov krænkelse af menneskerettighederne. Til en illustration af omfanget, så handles der i dag flere slaver end under de første år af den transatlantiske slavehandel. Handlen foregår i alle lande – også mange steder her i Danmark. Vi kan ikke være bekendt ikke at tage krænkelserne mere alvorligt. Det er et spørgsmål om prioritering og en holdningsændring til, at alle har krav på et ordentlig og anstændigt liv – selv kvinder og børn.

Britta Thomsen er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu