TEL AVIV - Lige fra det øjeblik lederen af det israelske arbejderparti, Amir Peretz, tidligere på måneden overtog posten som forsvarsminister i Ehud Olmerts koalitionsregering, har iagttagere spurgt sig selv, hvordan han vil få sine erklærede visioner til at hænge sammen med den politiske dagligdag.
Kort efter sin tiltræden forudsagde han, at Israel inden årets udgang vil have rømmet samtlige godt hundrede bosætterudposter på Vestbredden. Samtidig sagde han, at færdiggørelsen af det såkaldte sikkerhedshegn skulle have højere national prioritet end det endnu uafsluttede spørgsmål om erstatninger til de 10.000 bosættere, som blev rømmet fra Gazastriben og de nordlige dele af Vestbredden i august sidste år.
"Det er interessante meldinger, om end jeg godt kunne ønske mig noget videregående," siger Galia Golan, der udover at være professor ved Det Interdisciplinære Center i Herzliya er fremtrædende medlem af bevægelsen Fred Nu:
"Men det rummer også en række problemer, hvilket blandt andet hænger sammen med, at Amir Peretz ikke har nogen militær løbebane bag sig. Han repræsenterer nogle forventninger om at stå over for et israelsk forsvarspolitisk paradigmeskift, men ingen ved, om disse forventninger vil blive indfriet."
Amir Peretz har således lagt ud med at føje sine egne skridt til lempelse af vilkårene for den palæstinensiske befolkning til de nævnte initiativer, som ligger helt på linje med ministerpræsident Ehud Olmerts forslag til en unilateral løsning på konflikten med palæstinenserne. I denne uge beordrede han eksempelvis Karni-godsterminalen genåbnet. Dette er livlinen for Gazastriben, som aktuelt befinder sig på randen af en humanitær katastrofe, fordi terminalen i lange perioder har været lukket med israelsk henvisning til sikkerhedsmæssige faktorer.
Den nye forsvarsminister har også lovet palæstinenserne større bevægelsesfrihed på Vestbredden og flere andre ikke helt præcist formulerede skridt, der skal vise en ny israelsk imødekommenhed og indtil videre har skabt grundlag for forsigtige håb om en bedring i forholdet mellem parterne.
"Selv om jeg personligt ikke synes, den nye regerings oplæg er tilnærmelsesvis vidtrækkende nok, er der næppe nogen tvivl om, at Peretz i princippet mener, hvad han siger," fortsætter Galia Golan.
Uriaspost
Men virkeligheden kan hurtigt vise sig at være en anden. Mange analytikere mener, at Olmert lod dette nøgleministerium gå til Arbejderpartiet, fordi det hurtigt kan vise sig at være en yderst ubehagelig uriaspost. At genoptage bosættelsesrømninger efter fjernelsen af Gazastribens bosættelser i august sidste år vil ikke være nemt, og navnlig de voldelige sammenstød, da Olmert i februar rømmede ni huse i udposten Amona, giver nogle bitre erfaringer at bygge videre på.
Derfor skal Amir Peretz' udtalelse om, at sikkerhedshegnet er vigtigere end erstatninger til bosætterne, ses som dennes erkendelse af, at bosætterbefolkningen uanset hvad er sat på et sidespor, og at man derfor kan gå efter en hurtig løsning med hensyn til både sikkerhedshegn og bosætterudposter uden at behøve tage de store hensyn.
"Her ligger et af denne regerings bløde punkter, for Olmert vil ikke kunne acceptere denne linje," mener Galia Golan:
"Amona var en prøveklud og et stykke valgkamp, men udover dette vil han formentlig søge kompromis med bosætterne, og derfor lægger meget op til en magtkamp mellem de to."
Forholdet til Halutz
Ved siden af dette skal Amir Peretz have bragt orden i sit eget forhold til generalstabschef Dan Halutz, der har udtrykt skepsis, men ser ud til at respektere en art våbenhvile i den første tid. Omvendt har Peretz afløst valgkampens varsling om at skære dybt i de israelske forsvarsbudgetter for at kanalisere penge over i sociale formål med løfter om ikke at røre ved noget.
"Den israelske forsvarsminister har ikke frihed til at vælge sin egen kurs," siger den forsvarspolitiske kommentator Amir Oren:
"Han er blot vognstyrer på et spor, som allerede er lagt."
Oren peger således på, at resultatet af det allerførste møde mellem Peretz og Halutz var forsvarsministerens godkendelse af nye luftangreb på Gazastriben, hvilket allerede var blevet planlagt af forgængeren, Shaul Mofaz. Og i går gav militæret Peretz endnu en klar besked ved at sige, at højest yderligere 100 kilometer sikkerhedshegn kan stå færdig ved udgangen af 2006, hvorefter der endnu resterer knap 300 kilometer.
Abbas som fredspartner
Denne komplicerede situation går igen i forholdet til palæstinenserne. De første bombninger af Gazastriben er blevet fulgt op af store militære operationer på Vestbredden, som næsten dagligt har kostet palæstinensiske menneskeliv.
"Han er værre end Mofaz," sagde en talsmand for Islamisk Jihad således, efter at syv palæstinensere havde mistet livet på en enkelt dag - og Peretz havde udtalt sig rosende om hærens indsats.
Samtidig søger Peretz at opbygge et forhold til den palæstinensiske præsident Mahmoud Abbas, som han mødte før valget og nu betegner som fredspartner.
"Desværre er også dette kontroversielt i Israel lige nu, hvor den herskende holdning er, at der slet ikke er nogen partner på den anden side," slutter Galia Golan:
"Peretz er et frisk pust i israelsk forsvarspolitik, og han har sine visioner, men han er oppe imod stærke kræfter, der søger at fastholde ham på en etableret politisk linje, og det er denne modsætning, vi vil se udspille sig på dette område i tiden fremover."
