Læsetid: 3 min.

Voksen med det vuns

Christina Rosendahl spillefilmdebuterer med underholdende ungdomsfilm om tre pubertetsramte veninder
11. august 2006

Rebekka, Claudia og Sofie vil gerne være super voksne, og det skal helst gå super hurtigt. De tre veninder er godt nok stadig kun 1.g'ere på 15 år, og det irriterer dem grænseløst, når nogen behandler dem som store børn. Da de i undervisningen hører om overgangsriter, får Rebekka en idé. Det er det, der skal til - kvindomsprøver! Så de kan bevise overfor sig selv og hinanden, at de er modige og voksne. Veninderne er overbevist om, at hvis de selv føler sig voksne, så vil de også udstråle voksenhed. Og så skal det være slut med, at andre bestemmer over dem!

De laver en spåkop - en flip-flapper, foldet i papir, hvor man ved at vælge tre tal kommer ind til en opgave. Udfordringerne har de selv skrevet i spåkoppen - og der er ikke lagt fingre i mellem. Først skal Claudia tungekysse skolens nørd, så skal Rebekka få nogen til at tro, hun er luder. Nu begynder situationen at glide pigerne af hænde. Før Rebekka ser sig om, står hun - i sølvstiletter og med al for rød læbestift - på et hotelværelse med en slemt frustreret, beruset skilsmissemand.

Fremherskende humor

Og her skal ikke afsløres mere af handlingen i Christina Rosendahls spillefilmdebut, Supervoksen. Men det kan røbes, at pigerne udsætter sig selv for flere spåkop-prøvelser, og at intet går som planlagt. Selvom der opstår både dramatik og pinlige situationer undervejs, er humoren fremherskende gennem hele filmen, som har manuskript af Mette Heeno.

På skuespillersiden trækker Emma Leth som den oprørske Rebekka, Cathrine Bjørn som pæne, lidt vege Sofie og Amalie Lindegård som den flirtende Claudia det absolut største læs - og de klarer det udmærket. Særlig Lindegård har en filmkarisma, som vi forhåbentlig ser mere til. Blandt birollerne har Charlotte Sieling og Lars Brygmann som Rebekkas (med god grund bekymrede!) forældre et par herlige scener - deres misforstået velmenende reaktioner må ramme enhver teenage-forælder lige i mellemgulvet.

Stil- og tonemæssigt har Supervoksen træk til fælles med film som den svenske Ketchupeffekten (2004) og Charlotte Sachs Bostrups novellefilm Fridas første gang (1996). Men frem for alt med Christina Rosendahls novellefilm Fucking 14 (2004), der kan ses som en optakt til Supervoksen. Her optræder flere af de samme skuespillere, ligesom Heeno stod for manuskriptet.

Filmen foregår i et beslægtet univers, og det er med samme indlevelsesevne og blanding af alvor og kærlig ironi, at Rosendahl portrætterer fænomenet pubertet. Hun har tydeligvis ikke glemt, hvor super belastende det nogle gange er at være teenager - og samtidig hvor super intenst og livsenergisk.

På kanten af realismen

Både visuelt og plotmæssigt ligger Supervoksen og vipper på kanten af realismen. At konstruktionerne skinner igennem er tydeligvis bevidst - som f.eks. når de tre veninder i udpræget grad repræsenterer tre forskellige typer, så der er noget at identificere sig med for de fleste. Også billedsiden har indimellem et stiliseret præg - blandt andet i brugen af slowmotion, kapiteloverskrifter m.m. Det fungerer udmærket i forhold til historien; men hvorfor lyset i en række scener bliver kastet ud over alt og alle i en grad, så billederne fremstår mærkeligt flade og uden en ærlig dybdeskygge, er ikke rigtig til at finde meningen bag.

At lade tre umodne personer blive udsat for hårde prøvelser, der modner dem og åbner deres øjne for erkendelser, er også en åbenlys og klassisk fortællekonstruktion. Men Rosendahl og hendes skuespillere underholder og skaber en basis for indlevelse, der gør, at det lidt firkantede set-up med overgangsrite-opgaverne glider ned. Ikke desto mindre er der scener, som forekom mig lidt forcerede.

F.eks. undrer det mig, at Rebekka går så langt, som hun gør under 'luder-prøven', og at oplevelsen så hurtigt damper af bagefter. Men måske er det bare mig, som er gammel. Min 16-årige medanmelder var ikke i tvivl:

"Skræmmende genkendelig!" lød hendes begejstrede kommentar til filmen. Og det er vel nærmest den største anerkendelse, Christina Rosendahl kan ønske sig.

'Supervoksen'. Instr.: Christina Rosendahl. Manuskript: Mette Heeno. Dansk (Palads og CinemaxX i København og en lang række biografer landet over)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her