Læsetid: 6 min.

Den voldførte elendighed

Når uhæderlighed og mikrofonholderi bliver nationens norm
29. oktober 2005

Det fremgår nu af tallene, at folk med alternativ etnisk baggrund, hvis man kan sige det sådan, og / eller danskere af anden hudfarve udsættes for statistisk set flere overfald og forulempelser herunder chikane og hærværk end landets stampersonel. Ganske vist er tallet ikke stort: Godt og vel 50 anmeldte tilfælde på et år, men betragteligt flere end i fjor. Angreb på de, der er anderledes, forekommer under alle omstændigheder ikke mere som en undtagelse, men er et fænomen med vokseværk. Med andre ord er en ung indvandrer eller en person med indvandrerbaggrund i højere risikozone for at blive voldeligt overfaldet af en gammel dame end omvendt.

Adspurgte er volds-sagkyndige ikke i tvivl om forklaringen på tallenes uheldssvangre stigning: mange politikeres stadigt mere grove retorik. Man behøver blot at tænke på Louise Freverts bog og hjemmeside, som ikke adskiller sig principielt fra hendes partis udtalte holdninger, og som blot er en konsekvens af Krarups skriverier gennem årene. Dertil kommer som noget langt, langt mere alvorligt, og hvor flere end Dansk Folkepartis toneangivende folk må bære et tungt ansvar, en lovgivning af klart diskriminerende karakter, der ligefrem i voldeligt anlagte urdanskeres øjne blåstempler eller legitimerer øretæver, såfremt noget eller nogen ikke behager dem. Og det er jo ganske efter bogen. I og for sig også modreaktionen, som stadig er behersket, men som på et tidspunkt kan gå hen og blive en selvopfyldende profeti om de fremmedes manglende tilpasningsduelighed eller det, der er værre.

Dagligt at blive tudet ørerne fulde af i øvrigt urimelige - og som hovedregel udokumenterede - udsagn om skumle hensigter, udansk adfærd herunder nedladende behandling af kvinder samt i det hele taget middelalderlig levevis stresser selvsagt de udskældte grupper og giver rygvind til deres mest radikale opinionsdannere, der herefter udtaler sig tvetydigt om Danmarks velsignelse eller direkte politisk dumt, hvilket atter fører til fornyede angreb fra de selvretfærdige.

Den onde spiral er for længst etableret, og det er vanskeligt eller måske umuligt at afbryde dens bevægelse mod forværring. At det dertil nu er farligere at være anderledes, kan kun uddybe den forfærdelige og jo til en vis grad berettigede følelse af af udstødthed, hvilket igen understreger den udvikling hen imod det delte antagoniserede samfund, der ganske åbenbart er de heftiges og de aggressives mål. Kjærsgaard og Krarup taler jo gerne imod integration og opfordrer til udsmidning, glem ikke det. Glem heller ikke, at disse politikere ser det som deres fordel at puste gløderne op til et flammende bål og score mandatdividenden fra de ængstelige og andre i vildrede.

Elendighedens ansvar

Man bør fra alle, der ønsker en fredelig og ordentlig udvikling og et harmoniseret samfund med tolerance og sameksistens mellem religioner og forskellige adfærdsmønstre, på denne dystre baggrund nu begynde at stille krav til alle de forkælede og selvforherligende Krarupper, alle Camrer, Kjærsgaarde, Freverter og andre med danskhed uden på tøjet og kulde indenfor. Alle de, der har så travlt med at bulldoze grøfterne dybe, alle disse fornuftens, oplysningens og besindighedens fanatiske modstandere bør i tide erkende deres betydelige ansvar for råhederne og selv fordømme denne udvikling. Det er på høje tid at disse ryggesløse, magtgale brandstiftere besinder sig, soignerer deres udsagn, beklager deres egen medvirken til radikaliseringen, lover bod og bedring og går samlet på orlov. Dette krav kan fremsættes i samme forventning om resultat, som et andragende sendt ud i den blå luft, om at ugen fremover skal indeholde to torsdage, vejret være godt i sommerferierne og bløde pakker ikke må lægges under juletræet.

At fornuften og oplysningen vitterligt har trange kår demonstrerede Venstres Jens Rohde forleden, da denne ordfører for selve den magtliderlige opblæsthed afviste partifællen Eyvind Vesselbos i udgangspunktet ganske fornuftige forslag om nu endeligt at få videnskabeligt undersøgt integrationslovgivningens reelle virkninger. Den greb ordfører Rhode i luften og sendte retur, inden sagen detonerede, og efter at røgen lagde sig, antydede regeringens og flertallets integrationspolitiske hykleri.

Ingen ærlige svar

Nul putte, der skulle kraftedeme ikke undersøges en skid, regeringens politik er den helt rigtige, fordi den er helt rigtig, Jens Rohde var ved at kløjs i ordene, så travlt havde han. Det er ikke til at vide præcist, hvad der herefter hændte, eftersom man ikke skal forvente at få ærlige svar fra et parti og en regering, hvis førstemand i sin tid måtte gå som skatteminister som følge af kreativ bogføring og grov vildledning af Folketinget, som ydermere har vildledt Folketinget og den danske befolkning om krigsårsagerne i Irak. Og som fortsat insisterer på krigsdeltagelse, skønt krigen er tabt, og alle med blot en smule indsigt efterhånden ved det.

Og hvad skal man forvente af en ordfører for en finansminister, hvis finansminister ikke kan finde ud af, hvor han selv bor, en forskningsminister, hvis repræsentationskonto påkalder sig pinlig opmærksomhed, en udviklingsminister, hvis personlige oplysninger ikke var fyldestgørende, en EU-kommissær-kandidat, hvis personlige oplysninger ikke var korrekte, en daværende kirkeminister, som efterlignede kreativ bogføring og økonomisk tilgodeså sin husbond, en integrationsminister, hvis forvaltning påkalder sig pinlig interesse, en nuværende fødevareminister, der godhedsfuldt tilgodeså sine egne gamle skolekammerater i Vojens. Listen er lang og indeholder for eksempel ikke en socialminister, som ikke har sagt, det hun har sagt, hvilket kun kan sammenlignes med en statsminister, der også engang skrev det samme, men som ikke vil have at socialministeren gentager meningen med ordene.

Tøsedreng

Så meget skal man jo som sagt ikke forvente af mr. Rohde, da han i al hastværk tværede hr. Vesselbos spagfærdige forslag ud i fjæset på kultursociologen, som er den samme som førstnævnte. Den slags kultursociologer, som Bertel Haarder i øvrigt mener er overflødige, elsker ellers undersøgelser, hvilket ikke er kongruent med Venstres grundholdning, især ikke hvis undersøgelser kan indebære den risiko at blotlægge partiets og regeringens desværre så almindelige overfladiskhed og populistisk bestemte uansvarlighed. Eksperter kan jo være meget gode, som statsministeren selv sagde i den udtalelse, hvis fuldbyrdelse efter et 'men', med ønskelig klarhed viste, hvad ekspertforagteren mener om den pågældende art af menneskeheden. Især hvis de kan dokumentere noget andet, end statsministeren mener.

Nu er Eyvind Vesselbo ikke manden, der i modvind stiller sig op og risikerer at knække i vindstødene. Ih, nej, så sandelig da var han ikke uenig med partiet og regeringen, dette bedyrede tøsedrengen i et skandaløst elendigt interview i morgenradioens P1, hvor den sædvanlige totalt inkompetente morgenværtinde jublede sig gennem spørgsmålene, som slikkede Vesselbo ind i øret og helt op i nakkehårene. Mikrofonholderi er her et for mildt udtryk: Værtinden snarere spredte sine journalistiske lårbasser for den skinbarlige selvpromoverende deflorering, og hvor Vesselbo som efterspil meddelte, at hvis han ikke havde fået lov til at sige lige præcist, hvad han således uden et eneste rimeligt og dokumenterende modspørgsmål gerne ville sige, og som altså dementerede den begmand, han havde fået af Rohde, var han bare slet ikke kommet ind til den beredvillige værtinde! Hvorfor fanden sparer de ikke værterne i radioen? Vesselbo kunne lige så godt selv have trykket på knappen og snakket løs. Værtinden gjorde sig end ikke den ulejlighed at rive sin gæst Jens Rohdes udsagn i næsen og forlange, at han tog stilling til disses utvetydighed. Nu slap Vesselbo af sted med at fortælle, at han skam stadig gerne ville have en undersøgelse, men at regeringens politik var helt rigtig, og derfor var der brug for en undersøgelse, men ikke for at finde ud af om noget var forkert, for regeringens politik var rigtig. Det rene fis. DR skulle skamme sig over en sådan faglig voldført elendighed. Og det betaler man licens for!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her