"Der er ikke noget at komme efter", er statsministerens ord igen og igen. Vor påstand er, at der er noget at komme efter. Regeringens politik på uddannelsesområdet bringer os tilbage i udviklingen, hvor vi gerne så en politik, der forberedte os til at løse morgendagens udfordringer.
. Regeringen siger, at skolen skal være faglig. Der er intet galt i at være faglig. Det gale er situationen, hvor mennesker ensidigt bliver oplært i at kunne læse og regne og ikke i også at kunne overkomme nye og uforudsete tiltag.
Regeringen gennemsyrer vort uddannelsessystem med indhold, der gør eleverne fagligt dygtige. Fint, men ikke nok.
De opgaver, der skal løses ved selvstændig og innovativ tænkning, bliver ikke løst så nemt i fremtiden. De opgaver, der kræver, at den enkelte tager et ansvar her og nu uden at skulle konferere med ledelsen hver gang, bliver ikke løst. De opgaver, der skal løses på nye måder, bliver ikke løst. De kræver nemlig mere end faglig viden og udenadslære.
Her i landet har vi i mange år haft tradition for, at alle uddanner sig gennem hele livet. Tradition for at folkeskolen hånd i hånd med de frie skoler har leveret et innovativt uddannelsessystem. Tradition for at uddanne børn og unge til borgere, som er selvhjulpne, selvtænkende og uimponerede, fordi de besad viden og fælles fornemmelse for frisind, storsind og ret-sind.
Regeringen afskaffer de redskaber, der findes til at udvikle innovation og anderledes tænkning. Eksempelvis muligheden for gruppeeksamen. Afskaffelse af gruppeeksamen er et principielt skridt væk fra den problem-orienterede indlæringsform. I stedet skal de studerende lære 'det'. Det er 'det', der står i bogen. For at kontrollere, at elever lærer 'det', indføres bureaukratiske foranstaltninger til at måle, veje og sammenligne.
Det, regeringen foretager sig, er en simpel rationalisering af uddannelsessektoren. Vel og mærke en type rationalisering, som enhver produktionsingeniør vil kunne genkende som en gang oprydning af fabrikken. Det kan være udmærket, mendet har intet med innovation at gøre. Det alvorlige for samfundet er, at med de udfordringer, der står foran os, kan vi ikke nøjes med så spinkelt et tiltag.
Hvis regeringen vil styrke innovationskraften i samfundet, sker det ikke ved topstyring og centralisering af uddannelsesinstitutionerne.
Hvis man somerhvervsmand vil skabe innovative miljøer, begynderman ikke med at indskrænke sine medarbejderes medindflydelse (f.eks. lærernes autonomi). Man giver tværtimod medarbejderne frie tøjler til at tage deres ansvar og udføre arbejdet på bedst mulig vis.
Målt og vejet
Den offentlige sektor bliver i stigende grad pålagt at måle resultater efter faste standarder og handle efter fastlagte procedurer, hvor der ikke er plads til afvigelser. Resultater, der måler på menneskelige værdier og indsatser. Således bliver mennesket fra sin tidlige barndom og gennem livet målt, vejet og kategoriseret, så man med sikkerhed kan vide, hvor stort et tandhjul det enkelte menneske er.
Set ud fra et 'hvad skal vi leve af i fremtiden'-perspektiv, kan regeringens tiltag være fornuftige nok, hvis fremtiden kun er kort. Vores grundlæggende solidariske samfundsmodel er så robust, at den godt kan tåle at blive klemt lidt på 'effektivitetsnerven'. I en periode.
Adskillige delegationer fra Sydkorea kommer i disse år til Danmark for at studere, hvordan befolkningen forbereder og uddanner sig løbende i takt med udfordringerne på arbejdsmarkedet. De studerer vor flexicurity-model, men også og ikke mindst vort skolesystem, vore højskoler, vor folkeoplysning, vore efteruddannelser m.m. Koreanerne har erkendt, at hvis de skal udvikle deres samfund, så det kan imødegå globaliseringens udfordringer og virkelighed, skal de væk fra deres ensrettede skolesystem. De har erkendt, at de skal væk fra det ensrettede og kommer for at studere vort system, der trækker i retning mod diversitet, personlig selvstændighed, frihed under ansvar og oplysning for alle.
Altså et land med et ensrettet skolesystem, et land under rivende økonomisk udvikling, kommer her for at lære om vort skolesystem, der har skaffet os en innovativ befolkning - samtidig med at vor regering afvikler det innovative skolesystem og indretter det ensrettet.
De skal skynde sig med deres studier her, for om føje år kan vi "kun" det faglige - det, som de i Asien er os overlegne på - så er der ikke noget at komme efter - MERE !
Rasmus Banke er civilingeniør og Bente Dahl er MF for Det Radikale Venstre
