Læsetid: 3 min.

Vore mange pensionsmilliarder

19. april 2005

Pensionskapitalen kan give lønmodtagerne indflydelse. Den bør de bruge positivt – også i et internationalt samarbejde

De samlede pensionsopsparinger udgør i dag over 1.600 milliarder kr. – mere end den samlede danske produktion på et år. Af det samlede beløb er ca. 1.000 milliarder kr. placeret i kollektive pensionsordninger – ATP, LD og arbejdsmarkedspensionerne. De kollektive ordninger er først og fremmest etableret for at sikre lønmodtagerne en pension ud over folkepensionen. Men gennem årene har det været diskuteret, om disse lønmodtagerfonde kunne gøre en forskel i forhold til at sikre beskæftigelsen og udvide demokratiet ved at sikre lønmodtagerne mere indflydelse på samfundsudviklingen.
Spørgsmålet om at præge samfundsudviklingen er gennem årene afgjort med en håndfast henvisning til et lovfæstet krav om, at pensionskassernes midler skal placeres ud fra, hvad der giver det højeste afkast: »Andre hensyn må vi ikke tage,« har været det typiske svar, når der er rejst forslag om, at pensionskapitalen skulle forvaltes ud fra andre hensyn f.eks. miljø og beskæftigelse. Kravet om maksimal forrentning er blevet kaldt pensionskassernes grundlov. Men meget peger dog på, at pensionskasserne ikke bare kan ’gemme sig’ bag denne grundlov. De har både den økonomiske styrke og de politiske muligheder til at kunne påvirke udviklingen.
Paradoksalt nok er det VK-regeringen, der mest grundigt har skudt pensionskassernes grundlov i sænk. VK-regeringen har lagt mere vægt på det politiske ønske om mere frit valg. De enkelte pensionsopsparere har fået flere muligheder for at spekulere med formuen, f.eks. gennem valg mellem forskellige investeringsmuligheder (unit-link), selv om disse muligheder beviseligt fører til lavere pensioner.
Mulighed for indflydelse
Der er nu åbnet for, at der kan investeres ud fra den enkeltes politiske ønsker. Muligheden for at forfølge etiske mål eller opnå indflydelse på virksomhederne gælder også den kollektive forvaltning af pensionskasserne. Der er f.eks. ikke længere noget, der lovmæssigt forhindrer, at pensionskasser har dominerende indflydelse på en virksomhed. Der er også mange eksempler på investeringsbeslutninger, hvor det ikke kun er afkastet, der har været den bestemmende faktor.
Problemet er således ikke, om pensionskasserne kan forfølge etiske eller andre målsætninger. Problemet er, om de gør det, og hvem der i givet fald træffer beslutningerne. Langt de fleste pensionskasser har f.eks. et sæt etiske retningslinjer for deres investeringer.
Det er også helt normalt, at der træffes investeringsbeslutninger (salg af aktier) ud fra etiske overvejelser. Men de fleste pensionskasser siger, at de hverken før eller efter en sådan etisk beslutning vil offentliggøre motiverne. Pensionskasser udøver også et aktivt ejerskab ved at henvende sig direkte til virksomhedernes ledelser om forskellige spørgsmål, men også den type aktiviteter sker i det skjulte. Denne udvikling rejser spørgsmålet om demokratiet i pensionskasserne og medlemmernes indflydelse på de konkrete investeringsbeslutninger.
Lovgivningen sætter visse begrænsninger på medlemsindflydelsen. Det er så-ledes bestemt, at bestyrelsen har ansvaret for pensionsselskabets drift og investeringer, et ansvar, som de ikke umiddelbart kan uddelegere bortset fra til en direktion. Medlemmernes indflydelse på deres pensionsselskab og dets investeringspolitik er normalt meget begrænset.
I de gamle pensionskasser, f.eks. akademikernes, har medlemmerne dog relativt stor indflydelse på valg af bestyrelse og investeringspolitik. Ofte består bestyrelsen udelukkende af medlemmer, som vælges af medlemmerne.
Samarbejde og åbenhed
Hvis man skal tegne konturerne af fremtidens pensionsselskaber, der samtidig kan bruges til at skabe mere demokrati og social retfærdighed, bør man give lønmodtagerne mere indflydelse på retningslinjerne for investeringer og aktivt ejerskab. Desuden skal der skabes mere åbenhed omkring pensionskassernes aktiviteter, så medlemmerne kan få reel indflydelse på investeringspolitikken. Endelig bør der etableres mere samarbejde mellem lønmodtagernes pensionsselskaber, både i Danmark og internationalt.
Der er store perspektiver i at forhindre, at lønmodtagerne bliver spillet ud mod hinanden i konkurrencen, så resultatet bliver dårligere løn og arbejdsvilkår for alle. Det er muligt at begrænse nogle af globaliseringens negative konsekvenser, hvis lønmodtagerne får etableret et internationalt samarbejde og bruger den indflydelse, som de allerede har via deres pensionsopsparinger. Det kræver bedre samarbejde og organisation for at matche de store virksomheder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her