Læsetid: 5 min.

Vores øl, vores kamp

De store danske selskaber er blevet angrebet, fordi de ikke betaler selskabsskat, og på Carlsbergs general-forsamling gik der ild i debatten mellem hækling, gratis bajere og kritiske aktionærer
19. marts 2007

Én af Carlsbergs aktionærer sidder og hækler, mens en anden nusser sin mand i nakken. Bryggeriet afholder generalforsamling, og selvom scenens langbord af halvskaldede mænd på afstand kun adskiller sig i farven på deres slips, så ligner den store sal i Falkoner Centret mere en kolonihaveforening på udflugt end et møde i et af landets største selskaber.

Beretningen og det tilhørende powerpointshow er overstået, og Frank Aaen (EL) fra Kritiske Aktionærer går på talerstolen for at stille spørgsmål. Salen summer, og en aktionær, der har siddet og nikket, er nu frisk og opmærksom med blikket vendt mod scenen.

Den ballade, som lader luften med forventning skyldes, at det for nylig er kommet frem, at Carlsberg sammen nogle af de største danske selskaber stort set ikke har betalt selskabsskat i 2005. Alle ved, at Frank Aaen vil sætte fingeren på det ømme punkt.

"Det er ikke fordi, det er ulovligt, men er det ikke uanstændigt, når Carlsberg hverken har betalt skat i 2005 eller 2006?" spørger Frank Aaen. Han vil gerne vide, hvornår selskabet sidst har betalt skat.

Administrerende direktør Nils Andersen går på talerstolen og svarer:

"Vi betalte selskabsskat i Danmark i 2004. Når vi ikke har gjort det de seneste to år, så skyldes det, at vi har taget lån for at finansiere vores investeringer."

Ikke i aften, skat

Skattespørgsmålet er kommet på dagsordenen, fordi regeringen i januar fremlagde et forslag til indgreb mod kapitalfonde.

Indgrebet skulle forhindre, at kapitalfonde overtager danske firmaer og derefter optager så store lån i disse, at renteudgifterne sluger firmaets overskud og dermed skattebetalingen til staten.

Det er set tidligere, og det var blandt andet det, som skete med TDC, efter at selskabet blev opkøbt af fem kapitalfonde.

Konkret handler regeringens skatteforslag blandt andet om at formindske rentefradragsretten på gæld, og for at holde skattestoppet vil man samtidig sænke selskabsskatten fra 28 til 22 pct.

Det kom som en overraskelse for de fleste, at store danske virksomheder gik til modangreb på et lovforslag, der sænkede selskabsskatten. Det var på den baggrund at Frank Aaen på talerstolen sarkastisk bemærkede:

"Hvis ens skatteprocent er nul, så hjælper det jo ikke, at den bliver sænket til 22 pct."

Carlsbergs kritik af regeringens lovforslag skyldes, at selskabet har kunnet trække renterne på deres udenlandske investeringer fra i Danmark, og det bliver vanskeligere, hvis skatteindgrebet vedtages i dets nuværende form.

"Hvis man låner penge i den tro, at man kan trække renterne fra, så kan man ikke bare komme og ændre reglerne uden videre," siger koncerndirektør Jørgen Buhl Rasmussen i foyeren, hvor han har hentet sit overtøj efter mødets afslutning.

"Det vil heller ikke motivere på samme måde til at foretage udenlandske investeringer," påpeger han.

Professor i skatteret, Henrik Dam, forklarer om reglerne for rentefradrag:

"Indkomstsystemet har altid været sådan indrettet at man kunne fradrage sine udgifter til investeringer."

Skatteordfører for Socialdemokraterne, John Dyrby Paulsen, er tilhænger af, at danske selskaber kan trække deres udenlandske investeringer fra, sådan som det sker i dag. Bare det ikke betyder, at de slet ikke betaler selskabsskat i Danmark.

Men det er den tekniske udformning af regeringens skatteindgreb, han kritiserer, ikke forslagets intentioner.

"Forslaget skal snævres ind, så det ikke rammer med spredehagl," siger han.

Det var overraskende, at skatteministeren offentliggjorde, hvor lidt de største firmaer har betalt til den danske stat i selskabsskat. Det er ikke tal, som normalt er offentlige, og derfor lignede det et gengældelsesangreb, efter at firmaer som A.P. Møller og Carlsberg havde udsat regeringens skatteindgreb for hård kritik.

På generalforsamlingen høster Frank Aaen klapsalver efter sit angreb på Carlsbergs moral, men alligevel bryder mange aktionærer sig ikke om hans ærinde.

"Hele snakken om skattebetaling er ligegyldig i det store perspektiv, for Carlsberg gør alligevel, hvad de har lyst til, og som det er bedst for dem," siger Birger Bruun, der er ingeniør og ikke ligner en storaktionær. Han forklarer, at den gratis øl i hånden jo også er en del af udbyttet.

En spiral mod bunden

En væsentlig del af regeringens skatteindgreb er nærmest druknet i debatten. Nemlig at selskabsskatten sættes yderligere ned til 22 pct. Ifølge det internationale fagforbund ITUC er den gennemsnitlige sats for virksomhedsskatter i OECD-landene faldet fra omkring 45 procent i starten af 1980'erne til under 30 procent i dag.

"Når vi får en af de lavere skattesatser i Europa, vil det øge spekulationspresset på de andre, og så vil de svare igen med at sætte deres selskabsskat ned. Den spiral har vi set over de sidste 15 år," forklarer professor i skatteret Henrik Dam.

Dyremose ikke værdig

Da Frank Aaen har sat sig ned, og spørgetiden er forbi, opstår et nyt drama på Carlsbergs generalforsamling. Bestyrelsen har indstillet Henning Dyremose til genvalg, hvilket ikke sker med salens gode vilje. En aktionær er gået på talerstolen i protest:

"Han er ikke værdig til at sidde i bestyrelsen med den rolighed, hvorpå han afsluttede salget af TDC til kapitalfonde."

Taleren ved godt, at han ikke kan forhindre Henning Dyremoses genvalg, men han vil forhindre, at det sker enstemmigt. Salen koger, og folk hujer og klapper. Også en anden aktionær vil have Henning Dyremose til "at love ikke at gå i forhandlinger med kapitalfonde."

Generalforsamlingens dirigent beder om ro fra salen til en fornuftig drøftelse af sagen, hvortil der råbes: "Der er ikke noget fornuftigt ved ham".

Dirigenten afviser en tillidsafstemning og konkluderer: "Hvis ikke der er andre, der stiller op... så er bestyrelsens indstilling godkendt", og således når de små aktionærer ikke at gøre mere ved deres protest.

At være i live?

Generalforsamlingen afsluttes med reklamefilmen om den indre drengerøv: Vores øl, vores kamp.

Falkoner Centrets store sal er blevet tømt i en fart, der ville være et køtilbud i det hedengangne Daells Varehus værdigt. Endnu førend reklamefilmen, der spørger, om 'vi har glemt, hvordan det er at være i live' er rullet over skærmen, er aktionærerne på vej mod fadene med frugt, boller og rugbrødsklapsammen. Det gælder om at få sig en bajer og et jordbær med chokolade, førend de andre har snuppet det hele.

En aktionær kommenterer på diskussionerne om Henning Dyremose og hans millionbonus for salget af TDC til kapitalfonde:

"Folk mener, han er grådig, men hvis vi andre havde muligheden, ville vi måske også være sådan."

Carlsberg udbetaler et aktieudbytte på seks kroner pr. aktie, og således går Frank Aaen fra Kritiske Aktionærer hjem med yderligere 12 kroner på lommen, mens rygterne er begyndt at løbe på Christiansborg. Regeringen mødes på topplan i dag for at diskutere ændringer i skatteforslaget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her