Læsetid: 3 min.

Vi vil have vores soldater hjem!

Historisk vedtager Repræsentanternes Hus en bevilling på 7.000 mia. kr., der forpligter Bush til at trække styrker ud af Irak inden september 2008
24. marts 2007

BOSTON - Den amerikanske Kongres tog i går et første konkret skridt mod at bringe krigen i Irak til afslutning.

Med et knebent flertal på 218 mod 212 vedtog Repræsentanternes Hus en ekstrabevilling på 124 mia. dollar (7.000 mia kr.) til de militære styrker udstationeret i Irak med det forbehold, at de skal være trukket hjem senest den 1. september 2008, når præsidentvalgkampen starter officielt.

Ifølge den enorme krigsbevilling skal USA fortsat have rådgivere i Irak til at træne hæren og politikorpset samt specialstyrker til at bekæmpe al-Qaeda i Bagdad og Anbar-provinsen.

Det er første gang efter fire års krig, at Kongressen griber direkte ind i præsident George W. Bushs formelle ansvarsområde som øverstbefalende for USA's væbnede styrker. Talsmand for Det Hvide Hus, Tony Snow, har bebudet et veto fra præsidenten. Hvis Bush nedlægger veto, vil det kun være anden gang i hans embedstid.

Kongressens andet kammer, Senatet, vil i næste uge debattere et lignende lovforslag om krigsbevilling. Men Senatets version er mildere end Repræsentanternes Hus'. Her stiller de demokratiske forslagsstillere det som et mål - ikke en forpligtelse - at have fuldført tilbagetrækningen af kampstyrkerne i marts 2008.

Hvis der kan findes flertal i Senatet for krigsbevillingen, skal de to kamre i en fælles 'konference' sammentømre et kompromis. Men der er flere anstødssten. Det republikanske mindretal i Senatet vil efter alt at dømme bruge en gammel regel til at udsætte en afstemning på ubestemt tid. At nedstemme denne beføjelse - en såkaldt filibuster - kræver 60 ud af 100 senatorer. Mobilisering af så mange stemmer forudsætter, at alle 51 Demokrater og mindst ni Republikanere slår sig sammen.

Den største anstødssten bliver et veto fra præsidenten. Det kræver totredjedel af lovgiverne i begge kamre at nedstemme et veto, hvilket anses for umuligt at samle på nuværende tidspunkt. Men politiske iagttagere i Washington udelukker ikke, at stemningen i det republikanske parti kan svinge væk fra præsidenten.

"Denne krig vil først ophøre, når en gruppe af respekterede republikanske partiledere sætter sig ind i en limousine og kører fra Kongresbygningen ned ad Pennsylvania Avenue til Det Hvide Hus for at underrette præsidenten om, at han ikke længere kan regne med deres støtte. Og det punkt er vi ikke nået til endnu. Det kan vare måneder," siger William Galston, moderat demokrat og seniorforsker i tænketanken Brookings Institution, til The Washington Post.

Stor sejr for demokrater

Præsident Bush behøver imidlertid ikke at nedlægge veto. Han kan også vælge at gå ind og forhandle et kompromis med lovgiverne i Kongressen.

Gårsdagens vedtagelse af krigsbevillingen i Repræsentanternes Hus anses for at være en vigtig symbolsk sejr for Demokraterne. Partiet er internt splittet om, hvor langt det bør gå med sin udfordring af præsidentens krigsbeføjelser.

Medlemmer fra moderate og konservative valgdistrikter er principielt imod at sætte en tidsfrist for tilbagetrækning og frygter, at partiet vil blive stemplet af medierne som et antikrigsparti.

Det skete efter Vietnamkrigen, hvor Demokraterne fik vedtaget lovgivning, der lagde bånd på præsident Richard Nixons strategi. Ligesom Bush i Irak optrappede Nixon det militære engagement i Vietnam-krigens sidste fase.

Langt størsteparten af de moderate og konservative Demokrater stemte i går ja til krigsbevillingen og tidsfristen. Nogle har utvivlsomt været fristet af særlige tillægsbevillinger øremærket til deres valgdistrikt (25 mio. dollar til spinatdyrkere, 75 mio. dollar til jordnøddefarmere, 15 mio. dollar til risdyrkere etc.), som Demokraternes partileder Nancy Pelosi fik lagt ind i lovforslaget. Andre frygtede, at en stemme imod en krigsbevilling kan tolkes som en stemme imod soldaterne i Irak.

Sværere var det for partiledelsen at overbevise omtrent 16 krigsmodstandere (ud af 233 demokrater) i Repræsentanternes Hus. Disse kongresmedlemmer tilhører gruppen Out of Iraq og havde højt og helligt lovet hinanden aldrig nogensinde at ville stemme for bevillingen af en eneste dollar til krigen i Irak. Et standpunkt, de har holdt konsekvent gennem hele krigen.

Men partiledelsen havde desperat brug for deres stemmer. Demokraternes flertalsmargin er på 15 ud af 435 medlemmer i Huset. Torsdag aften kastede 10 af gruppens medlemmer håndklædet i ringen og erklærede, at de ikke "med deres samvittighed i behold" kunne stemme imod en krigsbevilling, hvis formål er afslutte krigen inden for halvandet år.

Forinden havde den indflydelsesrige antikrigsgruppe MoveOn.Org givet tilsagn om sin støtte til krigsbevillingen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her