Læsetid: 4 min.

Vrede danskere

5. april 2001

»Vi er ikke racister, men vi er vrede«
Overskrift på læserbrev i BT, onsdag den 4. april

Hun var vred, Birthe Rønn Hornbech, da hun i TV-Avisen tirsdag aften afviste Europarådets rapport om racisme og intolerance i Danmark. Hun affærdigede de to rapportforfattere som »skrivebordsgeneraler« og frabad sig i ret utvetydige toner, at de skulle komme her og stemple danskerne som racister, bare fordi nogle af os ønsker en stram udlændingepolitik og siger det højt, som hun sagde. Hun var vred, og det samme er mange andre danskere, som det bl.a. fremgik af B.T.’s læserbreve i går. Og uden at udlægge tabloidavisernes læserbrevsspalter som dækkende for danskernes almene sindstilstand, selvom de indimellem nok kommer foruroligende tæt på, er der nok ikke tvivl om, at rigtig mange danskere føler sig provokeret af konklusionerne fra Europarådet og Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI).
Det gælder ikke mindst en række af de politikere, der mere eller mindre direkte beskyldes for at øge fremmedfjendskheden. Og det gælder de medier, der ligeledes får på puklen for deres rolle i debatten. For begge parter gælder det midlertid, at de mere koncentrerer sig om at skyde på afsenderen end om indholdet af kritikken, som den står i ECRI-rapportens 48 punkter.

I B.T. har Erik Meier Carlsen den pointe, at kritikken stammer fra et »ufolkeligt, indspist embedsmandsmiljø«, og han kalder kritikken demokratisk betænkelig og siger, at den bekræfter »nogle af de allerværste anelser om EU [...] som ufolkelige, elitære sammenrotninger mod hverdagsdanskeren og hendes bekymringer ved den måde, samfundet forandrer sig på.«
Carlsen har sikkert ret i, at rapporten hos mange danskere vil puste til en i forvejen voldsom modvilje mod EU, globaliseringen, flytgningestrømmene og alt det andet, der rask væk røres sammen til »den måde, samfundet forandrer sig på,« som Meier Carlsen så lakonisk sammenfatter det. Han har sikkert også ret i, at »hverdagsdanskeren« – og det må jo som udgangspunkt være os alle sammen – er bekymret over udviklingen. Eller vrede, som det hedder i læserbrevet i B.T., der er citeret ovenfor. Det er vel heller ingen tvivl om, at det kan aflæses på det politiske barometer, på politikernes talemåde og på deres handlinger.
Og det er da også et langt stykke henad vejen det, rapporten påpeger: At danske politikere og medier bærer et stort medansvar for den tone, der til alle tider præger debatten, og at den tone de seneste par år er blevet ret så skinger. For pressen kan meget måske undskyldes med, at det er det rigtige at gå efter problemerne, men det er langt mere problematisk, hvis politikerne konsekvent fokuserer så meget på problemerne, at løsningerne står og skriger uden for synsfeltet.
Det handler ikke kun om de store flygtningestramninger. Det gennemsyrer stort set hele debatten om ’de fremmede’ og alle dens pressekampagner om »Tvangsægteskaber« og »Noget for pengene« og hvad de nu hedder. I forhold til den generelle stemning i forhold til indvandrere og flygtninge ligger der måske ikke de store moralske overvejelser bag, som da Politiken i går valgte at forsyne sit ellers prisværdige optryk af ECRI-rapporten med et stereotypt billede af indvandrerpiger med tørklæder. Der lå sikkert ingen onde tanker bag. Sandsynligvis – og det en vigtig pointe – lå der lige netop ingen tanker bag.

PÅ den mÅde kan man sige, at Meier Carlsen og andre med ham forgriber sig på virkeligheden. Argumenterne emmer af, at det i lang tid skulle have været umuligt at komme til orde med argumenter for en strammere politik over for flygtninge og indvandrere. Sludder og vrøvl. Det har været meget let. Og i løbet af de sidste par år er det blevet stadigt lettere. Se bare, hvordan landets statsminister forsøger at afværge kritikken som – forældet. Nyrup tilbageviser ikke rapporten med konkrete eksempler på offensive tiltag, men klynger sig i stedet til det faktum, at det er 11 måneder siden, rapportens to forfattere besøgte landet. Nyrups pointe er, at det ikke længere ser så sort ud. »Den havde passet bedre for et år siden,« sagde Nyrup. Aha, det så altså sort ud for et år siden – men det er jo også der, rapporten er skrevet, så det passer fint...
Men hvorfor så det sort ud i starten af april sidste år? Hvad var regeringens lod og del i det, vil vi vide? Og så skylder statsministeren svaret på, hvordan det skulle være blevet så meget lysere siden da. Regeringens tilgang til tingene er ellers ikke ændret meget: Korttidshukommelsen levner plads til den forgangne weekend, hvor Karen Jespersen bedyrede, at nu skulle asylsøgerne til at arbejde for lommepengene. De skulle, sagde hun, lære noget om dansk arbejdsmoral og -værdier.
Om det er det med det sorte arbejde for milliarder af kroner, Jespersen hentyder til, skal vi lade være usagt. Men ministeren skal da have tak for på den måde at have illustreret lige præcis, hvorfor ECRI-rapporten – hvor mange måneder den end har på bagen – ikke er skudt helt ved siden af i sin kritik af den danske sparken nedad.

jn

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her